Salme 119

1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.

١ طُوبَى لِلْكَامِلِينَ طَرِيقًا، ٱلسَّالِكِينَ فِي شَرِيعَةِ ٱلرَّبِّ.

2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.

٢ طُوبَى لِحَافِظِي شَهَادَاتِهِ. مِنْ كُلِّ قُلُوبِهِمْ يَطْلُبُونَهُ.

3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.

٣ أَيْضًا لَا يَرْتَكِبُونَ إِثْمًا. فِي طُرُقِهِ يَسْلُكُونَ.

4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

٤ أَنْتَ أَوْصَيْتَ بِوَصَايَاكَ أَنْ تُحْفَظَ تَمَامًا.

5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

٥ لَيْتَ طُرُقِي تُثَبَّتُ فِي حِفْظِ فَرَائِضِكَ.

6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

٦ حِينَئِذٍ لَا أَخْزَى إِذَا نَظَرْتُ إِلَى كُلِّ وَصَايَاكَ.

7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

٧ أَحْمَدُكَ بِٱسْتِقَامَةِ قَلْبٍ عِنْدَ تَعَلُّمِي أَحْكَامَ عَدْلِكَ.

8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

٨ وَصَايَاكَ أَحْفَظُ. لَا تَتْرُكْنِي إِلَى ٱلْغَايَةِ.

9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.

٩ بِمَ يُزَكِّي ٱلشَّابُّ طَرِيقَهُ؟ بِحِفْظِهِ إِيَّاهُ حَسَبَ كَلَامِكَ.

10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

١٠ بِكُلِّ قَلْبِي طَلَبْتُكَ. لَا تُضِلَّنِي عَنْ وَصَايَاكَ.

11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

١١ خَبَأْتُ كَلَامَكَ فِي قَلْبِي لِكَيْلَا أُخْطِئَ إِلَيْكَ.

12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

١٢ مُبَارَكٌ أَنْتَ يَارَبُّ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

١٣ بِشَفَتَيَّ حَسَبْتُ كُلَّ أَحْكَامِ فَمِكَ.

14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

١٤ بِطَرِيقِ شَهَادَاتِكَ فَرِحْتُ كَمَا عَلَى كُلِّ ٱلْغِنَى.

15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

١٥ بِوَصَايَاكَ أَلْهَجُ، وَأُلَاحِظُ سُبُلَكَ.

16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

١٦ بِفَرَائِضِكَ أَتَلَذَّذُ. لَا أَنْسَى كَلَامَكَ.

17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

١٧ أَحْسِنْ إِلَى عَبْدِكَ، فَأَحْيَا وَأَحْفَظَ أَمْرَكَ.

18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

١٨ ٱكْشِفْ عَنْ عَيْنَيَّ فَأَرَى عَجَائِبَ مِنْ شَرِيعَتِكَ.

19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

١٩ غَرِيبٌ أَنَا فِي ٱلْأَرْضِ. لَا تُخْفِ عَنِّي وَصَايَاكَ.

20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

٢٠ ٱنْسَحَقَتْ نَفْسِي شَوْقًا إِلَى أَحْكَامِكَ فِي كُلِّ حِينٍ.

21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

٢١ ٱنْتَهَرْتَ ٱلْمُتَكَبِّرِينَ ٱلْمَلَاعِينَ ٱلضَّالِّينَ عَنْ وَصَايَاكَ.

22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

٢٢ دَحْرِجْ عَنِّي ٱلْعَارَ وَٱلْإِهَانَةَ، لِأَنِّي حَفِظْتُ شَهَادَاتِكَ.

23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.

٢٣ جَلَسَ أَيْضًا رُؤَسَاءُ، تَقَاوَلُوا عَلَيَّ. أَمَّا عَبْدُكَ فَيُنَاجِي بِفَرَائِضِكَ.

24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

٢٤ أَيْضًا شَهَادَاتُكَ هِيَ لَذَّتِي، أَهْلُ مَشُورَتِي.

25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

٢٥ لَصِقَتْ بِٱلتُّرَابِ نَفْسِي، فَأَحْيِنِي حَسَبَ كَلِمَتِكَ.

26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

٢٦ قَدْ صَرَّحْتُ بِطُرُقِي فَٱسْتَجَبْتَ لِي. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.

٢٧ طَرِيقَ وَصَايَاكَ فَهِّمْنِي، فَأُنَاجِيَ بِعَجَائِبِكَ.

28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

٢٨ قَطَرَتْ نَفْسِي مِنَ ٱلْحُزْنِ. أَقِمْنِي حَسَبَ كَلَامِكَ.

29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!

٢٩ طَرِيقَ ٱلْكَذِبِ أَبْعِدْ عَنِّي، وَبِشَرِيعَتِكَ ٱرْحَمْنِي.

30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

٣٠ ٱخْتَرْتُ طَرِيقَ ٱلْحَقِّ. جَعَلْتُ أَحْكَامَكَ قُدَّامِي.

31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

٣١ لَصِقْتُ بِشَهَادَاتِكَ. يَارَبُّ، لَا تُخْزِنِي.

32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

٣٢ فِي طَرِيقِ وَصَايَاكَ أَجْرِي، لِأَنَّكَ تُرَحِّبُ قَلْبِي.

33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

٣٣ عَلِّمْنِي يَارَبُّ طَرِيقَ فَرَائِضِكَ، فَأَحْفَظَهَا إِلَى ٱلنِّهَايَةِ.

34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

٣٤ فَهِّمْنِي فَأُلَاحِظَ شَرِيعَتَكَ، وَأَحْفَظَهَا بِكُلِّ قَلْبِي.

35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

٣٥ دَرِّبْنِي فِي سَبِيلِ وَصَايَاكَ، لِأَنِّي بِهِ سُرِرْتُ.

36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

٣٦ أَمِلْ قَلْبِي إِلَى شَهَادَاتِكَ، لَا إِلَى ٱلْمَكْسَبِ.

37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

٣٧ حَوِّلْ عَيْنَيَّ عَنِ ٱلنَّظَرِ إِلَى ٱلْبَاطِلِ. فِي طَرِيقِكَ أَحْيِنِي.

38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

٣٨ أَقِمْ لِعَبْدِكَ قَوْلَكَ ٱلَّذِي لِمُتَّقِيكَ.

39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

٣٩ أَزِلْ عَارِي ٱلَّذِي حَذِرْتُ مِنْهُ، لِأَنَّ أَحْكَامَكَ طَيِّبَةٌ.

40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

٤٠ هَأَنَذَا قَدِ ٱشْتَهَيْتُ وَصَايَاكَ. بِعَدْلِكَ أَحْيِنِي.

41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

٤١ لِتَأْتِنِي رَحْمَتُكَ يَارَبُّ، خَلَاصُكَ حَسَبَ قَوْلِكَ،

42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

٤٢ فَأُجَاوِبَ مُعَيِّرِي كَلِمَةً، لِأَنِّي ٱتَّكَلْتُ عَلَى كَلَامِكَ.

43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

٤٣ وَلَا تَنْزِعْ مِنْ فَمِي كَلَامَ ٱلْحَقِّ كُلَّ ٱلنَّزْعِ، لِأَنِّي ٱنْتَظَرْتُ أَحْكَامَكَ.

44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

٤٤ فَأَحْفَظَ شَرِيعَتَكَ دَائِمًا، إِلَى ٱلدَّهْرِ وَٱلْأَبَدِ،

45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

٤٥ وَأَتَمَشَّى فِي رَحْبٍ، لِأَنِّي طَلَبْتُ وَصَايَاكَ.

46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

٤٦ وَأَتَكَلَّمُ بِشَهَادَاتِكَ قُدَّامَ مُلُوكٍ وَلَا أَخْزَى،

47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

٤٧ وَأَتَلَذَّذُ بِوَصَايَاكَ ٱلَّتِي أَحْبَبْتُ.

48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

٤٨ وَأَرْفَعُ يَدَيَّ إِلَى وَصَايَاكَ ٱلَّتِي وَدِدْتُ، وَأُنَاجِي بِفَرَائِضِكَ.

49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.

٤٩ اُذْكُرْ لِعَبْدِكَ ٱلْقَوْلَ ٱلَّذِي جَعَلْتَنِي أَنْتَظِرُهُ.

50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

٥٠ هَذِهِ هِيَ تَعْزِيَتِي فِي مَذَلَّتِي، لِأَنَّ قَوْلَكَ أَحْيَانِي.

51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

٥١ ٱلْمُتَكَبِّرُونَ ٱسْتَهْزَأُوا بِي إِلَى ٱلْغَايَةِ. عَنْ شَرِيعَتِكَ لَمْ أَمِلْ.

52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

٥٢ تَذَكَّرْتُ أَحْكَامَكَ مُنْذُ ٱلدَّهْرِ يَارَبُّ، فَتَعَزَّيْتُ.

53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

٥٣ ٱلْحَمِيَّةُ أَخَذَتْنِي بِسَبَبِ ٱلْأَشْرَارِ تَارِكِي شَرِيعَتِكَ.

54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

٥٤ تَرْنِيمَاتٍ صَارَتْ لِي فَرَائِضُكَ فِي بَيْتِ غُرْبَتِي.

55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

٥٥ ذَكَرْتُ فِي ٱللَّيْلِ ٱسْمَكَ يَارَبُّ، وَحَفِظْتُ شَرِيعَتَكَ.

56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.

٥٦ هَذَا صَارَ لِي، لِأَنِّي حَفِظْتُ وَصَايَاكَ.

57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

٥٧ نَصِيبِي ٱلرَّبُّ، قُلْتُ لِحِفْظِ كَلَامِكَ.

58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

٥٨ تَرَضَّيْتُ وَجْهَكَ بِكُلِّ قَلْبِي. ٱرْحَمْنِي حَسَبَ قَوْلِكَ.

59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

٥٩ تَفَكَّرْتُ فِي طُرُقِي، وَرَدَدْتُ قَدَمَيَّ إِلَى شَهَادَاتِكَ.

60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

٦٠ أَسْرَعْتُ وَلَمْ أَتَوَانَ لِحِفْظِ وَصَايَاكَ.

61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

٦١ حِبَالُ ٱلْأَشْرَارِ ٱلْتَفَّتْ عَلَيَّ. أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

٦٢ فِي مُنْتَصَفِ ٱللَّيْلِ أَقُومُ لِأَحْمَدَكَ عَلَى أَحْكَامِ بِرِّكَ.

63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

٦٣ رَفِيقٌ أَنَا لِكُلِّ ٱلَّذِينَ يَتَّقُونَكَ وَلِحَافِظِي وَصَايَاكَ.

64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

٦٤ رَحْمَتُكَ يَارَبُّ قَدْ مَلَأَتِ ٱلْأَرْضَ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

٦٥ خَيْرًا صَنَعْتَ مَعَ عَبْدِكَ يَارَبُّ حَسَبَ كَلَامِكَ.

66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

٦٦ ذَوْقًا صَالِحًا وَمَعْرِفَةً عَلِّمْنِي، لِأَنِّي بِوَصَايَاكَ آمَنْتُ.

67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

٦٧ قَبْلَ أَنْ أُذَلَّلَ أَنَا ضَلَلْتُ، أَمَّا ٱلْآنَ فَحَفِظْتُ قَوْلَكَ.

68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

٦٨ صَالِحٌ أَنْتَ وَمُحْسِنٌ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

٦٩ ٱلْمُتَكَبِّرُونَ قَدْ لَفَّقُوا عَلَيَّ كَذِبًا، أَمَّا أَنَا فَبِكُلِّ قَلْبِي أَحْفَظُ وَصَايَاكَ.

70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

٧٠ سَمِنَ مِثْلَ ٱلشَّحْمِ قَلْبُهُمْ، أَمَّا أَنَا فَبِشَرِيعَتِكَ أَتَلَذَّذُ.

71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

٧١ خَيْرٌ لِي أَنِّي تَذَلَّلْتُ لِكَيْ أَتَعَلَّمَ فَرَائِضَكَ.

72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

٧٢ شَرِيعَةُ فَمِكَ خَيْرٌ لِي مِنْ أُلُوفِ ذَهَبٍ وَفِضَّةٍ.

73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

٧٣ يَدَاكَ صَنَعَتَانِي وَأَنْشَأَتَانِي. فَهِّمْنِي فَأَتَعَلَّمَ وَصَايَاكَ.

74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

٧٤ مُتَّقُوكَ يَرَوْنَنِي فَيَفْرَحُونَ، لِأَنِّي ٱنْتَظَرْتُ كَلَامَكَ.

75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

٧٥ قَدْ عَلِمْتُ يَارَبُّ أَنَّ أَحْكَامَكَ عَدْلٌ، وَبِٱلْحَقِّ أَذْلَلْتَنِي.

76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

٧٦ فَلْتَصِرْ رَحْمَتُكَ لِتَعْزِيَتِي، حَسَبَ قَوْلِكَ لِعَبْدِكَ.

77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

٧٧ لِتَأْتِنِي مَرَاحِمُكَ فَأَحْيَا، لِأَنَّ شَرِيعَتَكَ هِيَ لَذَّتِي.

78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

٧٨ لِيَخْزَ ٱلْمُتَكَبِّرُونَ لِأَنَّهُمْ زُورًا ٱفْتَرَوْا عَلَيَّ. أَمَّا أَنَا فَأُنَاجِي بِوَصَايَاكَ.

79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

٧٩ لِيَرْجِعْ إِلَيَّ مُتَّقُوكَ وَعَارِفُو شَهَادَاتِكَ.

80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

٨٠ لِيَكُنْ قَلْبِي كَامِلًا فِي فَرَائِضِكَ لِكَيْلَا أَخْزَى.

81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

٨١ تَاقَتْ نَفْسِي إِلَى خَلَاصِكَ. كَلَامَكَ ٱنْتَظَرْتُ.

82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"

٨٢ كَلَّتْ عَيْنَايَ مِنَ ٱلنَّظَرِ إِلَى قَوْلِكَ، فَأَقُولُ: «مَتَى تُعَزِّينِي؟».

83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

٨٣ لِأَنِّي قَدْ صِرْتُ كَزِقٍّ فِي ٱلدُّخَانِ، أَمَّا فَرَائِضُكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

٨٤ كَمْ هِيَ أَيَّامُ عَبْدِكَ؟ مَتَى تُجْرِي حُكْمًا عَلَى مُضْطَهِدِيَّ؟

85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

٨٥ ٱلْمُتَكَبِّرُونَ قَدْ كَرَوْا لِي حَفَائِرَ. ذَلِكَ لَيْسَ حَسَبَ شَرِيعَتِكَ.

86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

٨٦ كُلُّ وَصَايَاكَ أَمَانَةٌ. زُورًا يَضْطَهِدُونَنِي. أَعِنِّي.

87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

٨٧ لَوْلَا قَلِيلٌ لَأَفْنَوْنِي مِنَ ٱلْأَرْضِ. أَمَّا أَنَا فَلَمْ أَتْرُكْ وَصَايَاكَ.

88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

٨٨ حَسَبَ رَحْمَتِكَ أَحْيِنِي، فَأَحْفَظَ شَهَادَاتِ فَمِكَ.

89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.

٨٩ إِلَى ٱلْأَبَدِ يَارَبُّ كَلِمَتُكَ مُثَبَّتَةٌ فِي ٱلسَّمَاوَاتِ.

90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.

٩٠ إِلَى دَوْرٍ فَدَوْرٍ أَمَانَتُكَ. أَسَّسْتَ ٱلْأَرْضَ فَثَبَتَتْ.

91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.

٩١ عَلَى أَحْكَامِكَ ثَبَتَتِ ٱلْيَوْمَ، لِأَنَّ ٱلْكُلَّ عَبِيدُكَ.

92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

٩٢ لَوْ لَمْ تَكُنْ شَرِيعَتُكَ لَذَّتِي، لَهَلَكْتُ حِينَئِذٍ فِي مَذَلَّتِي.

93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

٩٣ إِلَى ٱلدَّهْرِ لَا أَنْسَى وَصَايَاكَ، لِأَنَّكَ بِهَا أَحْيَيْتَنِي.

94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

٩٤ لَكَ أَنَا فَخَلِّصْنِي، لِأَنِّي طَلَبْتُ وَصَايَاكَ.

95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

٩٥ إِيَّايَ ٱنْتَظَرَ ٱلْأَشْرَارُ لِيُهْلِكُونِي. بِشَهَادَاتِكَ أَفْطُنُ.

96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

٩٦ لِكُلِّ كَمَالٍ رَأَيْتُ حَدًّا، أَمَّا وَصِيَّتُكَ فَوَاسِعَةٌ جِدًّا.

97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

٩٧ كَمْ أَحْبَبْتُ شَرِيعَتَكَ! ٱلْيَوْمَ كُلَّهُ هِيَ لَهَجِي.

98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

٩٨ وَصِيَّتُكَ جَعَلَتْنِي أَحْكَمَ مِنْ أَعْدَائِي، لِأَنَّهَا إِلَى ٱلدَّهْرِ هِيَ لِي.

99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

٩٩ أَكْثَرَ مِنْ كُلِّ مُعَلِّمِيَّ تَعَقَّلْتُ، لِأَنَّ شَهَادَاتِكَ هِيَ لَهَجِي.

100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

١٠٠ أَكْثَرَ مِنَ ٱلشُّيُوخِ فَطِنْتُ، لِأَنِّي حَفِظْتُ وَصَايَاكَ.

101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

١٠١ مِنْ كُلِّ طَرِيقِ شَرٍّ مَنَعْتُ رِجْلَيَّ، لِكَيْ أَحْفَظَ كَلَامَكَ.

102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

١٠٢ عَنْ أَحْكَامِكَ لَمْ أَمِلْ، لِأَنَّكَ أَنْتَ عَلَّمْتَنِي.

103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

١٠٣ مَا أَحْلَى قَوْلَكَ لِحَنَكِي! أَحْلَى مِنَ ٱلْعَسَلِ لِفَمِي.

104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

١٠٤ مِنْ وَصَايَاكَ أَتَفَطَّنُ، لِذَلِكَ أَبْغَضْتُ كُلَّ طَرِيقِ كَذِبٍ.

105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.

١٠٥ سِرَاجٌ لِرِجْلِي كَلَامُكَ وَنُورٌ لِسَبِيلِي.

106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

١٠٦ حَلَفْتُ فَأَبِرُّهُ، أَنْ أَحْفَظَ أَحْكَامَ بِرِّكَ.

107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

١٠٧ تَذَلَّلْتُ إِلَى ٱلْغَايَةِ. يَارَبُّ، أَحْيِنِي حَسَبَ كَلَامِكَ.

108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

١٠٨ ٱرْتَضِ بِمَنْدُوبَاتِ فَمِي يَارَبُّ، وَأَحْكَامَكَ عَلِّمْنِي.

109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

١٠٩ نَفْسِي دَائِمًا فِي كَفِّي، أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

١١٠ ٱلْأَشْرَارُ وَضَعُوا لِي فَخًّا، أَمَّا وَصَايَاكَ فَلَمْ أَضِلَّ عَنْهَا.

111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

١١١ وَرِثْتُ شَهَادَاتِكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ، لِأَنَّهَا هِيَ بَهْجَةُ قَلْبِي.

112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

١١٢ عَطَفْتُ قَلْبِي لِأَصْنَعَ فَرَائِضَكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ إِلَى ٱلنِّهَايَةِ.

113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

١١٣ ٱلْمُتَقَلِّبِينَ أَبْغَضْتُ، وَشَرِيعَتَكَ أَحْبَبْتُ.

114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

١١٤ سِتْرِي وَمِجَنِّي أَنْتَ. كَلَامَكَ ٱنْتَظَرْتُ.

115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

١١٥ ٱنْصَرِفُوا عَنِّي أَيُّهَا ٱلْأَشْرَارُ، فَأَحْفَظَ وَصَايَا إِلَهِي.

116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

١١٦ ٱعْضُدْنِي حَسَبَ قَوْلِكَ فَأَحْيَا، وَلَا تُخْزِنِي مِنْ رَجَائِي.

117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

١١٧ أَسْنِدْنِي فَأَخْلُصَ، وَأُرَاعِيَ فَرَائِضَكَ دَائِمًا.

118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

١١٨ ٱحْتَقَرْتَ كُلَّ ٱلضَّالِّينَ عَنْ فَرَائِضِكَ، لِأَنَّ مَكْرَهُمْ بَاطِلٌ.

119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

١١٩ كَزَغَلٍ عَزَلْتَ كُلَّ أَشْرَارِ ٱلْأَرْضِ، لِذَلِكَ أَحْبَبْتُ شَهَادَاتِكَ.

120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

١٢٠ قَدِ ٱقْشَعَرَّ لَحْمِي مِنْ رُعْبِكَ، وَمِنْ أَحْكَامِكَ جَزِعْتُ.

121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

١٢١ أَجْرَيْتُ حُكْمًا وَعَدْلًا. لَا تُسْلِمْنِي إِلَى ظَالِمِيَّ.

122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

١٢٢ كُنْ ضَامِنَ عَبْدِكَ لِلْخَيْرِ، لِكَيْلَا يَظْلِمَنِي ٱلْمُسْتَكْبِرُونَ.

123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

١٢٣ كَلَّتْ عَيْنَايَ ٱشْتِيَاقًا إِلَى خَلَاصِكَ وَإِلَى كَلِمَةِ بِرِّكَ.

124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

١٢٤ ٱصْنَعْ مَعَ عَبْدِكَ حَسَبَ رَحْمَتِكَ، وَفَرَائِضَكَ عَلِّمْنِي.

125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!

١٢٥ عَبْدُكَ أَنَا. فَهِّمْنِي فَأَعْرِفَ شَهَادَاتِكَ.

126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

١٢٦ إِنَّهُ وَقْتُ عَمَلٍ لِلرَّبِّ. قَدْ نَقَضُوا شَرِيعَتَكَ.

127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

١٢٧ لِأَجْلِ ذَلِكَ أَحْبَبْتُ وَصَايَاكَ أَكْثَرَ مِنَ ٱلذَّهَبِ وَٱلْإِبْرِيزِ.

128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

١٢٨ لِأَجْلِ ذَلِكَ حَسِبْتُ كُلَّ وَصَايَاكَ فِي كُلِّ شَيْءٍ مُسْتَقِيمَةً. كُلَّ طَرِيقِ كَذِبٍ أَبْغَضْتُ.

129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

١٢٩ عَجِيبَةٌ هِيَ شَهَادَاتُكَ، لِذَلِكَ حَفِظَتْهَا نَفْسِي.

130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

١٣٠ فَتْحُ كَلَامِكَ يُنِيرُ، يُعَقِّلُ ٱلْجُهَّالَ.

131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.

١٣١ فَغَرْتُ فَمِي وَلَهَثْتُ، لِأَنِّي إِلَى وَصَايَاكَ ٱشْتَقْتُ.

132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

١٣٢ ٱلْتَفِتْ إِلَيَّ وَٱرْحَمْنِي، كَحَقِّ مُحِبِّي ٱسْمِكَ.

133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!

١٣٣ ثَبِّتْ خُطُوَاتِي فِي كَلِمَتِكَ، وَلَا يَتَسَلَّطْ عَلَيَّ إِثْمٌ.

134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!

١٣٤ ٱفْدِنِي مِنْ ظُلْمِ ٱلْإِنْسَانِ، فَأَحْفَظَ وَصَايَاكَ.

135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

١٣٥ أَضِئْ بِوَجْهِكَ عَلَى عَبْدِكَ، وَعَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

١٣٦ جَدَاوِلُ مِيَاهٍ جَرَتْ مِنْ عَيْنَيَّ، لِأَنَّهُمْ لَمْ يَحْفَظُوا شَرِيعَتَكَ.

137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

١٣٧ بَارٌّ أَنْتَ يَارَبُّ، وَأَحْكَامُكَ مُسْتَقِيمَةٌ.

138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.

١٣٨ عَدْلًا أَمَرْتَ بِشَهَادَاتِكَ، وَحَقًّا إِلَى ٱلْغَايَةِ.

139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

١٣٩ أَهْلَكَتْنِي غَيْرَتِي، لِأَنَّ أَعْدَائِي نَسُوا كَلَامَكَ.

140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

١٤٠ كَلِمَتُكَ مُمَحَّصَةٌ جِدًّا، وَعَبْدُكَ أَحَبَّهَا.

141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

١٤١ صَغِيرٌ أَنَا وَحَقِيرٌ، أَمَّا وَصَايَاكَ فَلَمْ أَنْسَهَا.

142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

١٤٢ عَدْلُكَ عَدْلٌ إِلَى ٱلدَّهْرِ، وَشَرِيعَتُكَ حَقٌّ.

143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

١٤٣ ضِيْقٌ وَشِدَّةٌ أَصَابَانِي، أَمَّا وَصَايَاكَ فَهِيَ لَذَّاتِي.

144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!

١٤٤ عَادِلَةٌ شَهَادَاتُكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ. فَهِّمْنِي فَأَحْيَا.

145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.

١٤٥ صَرَخْتُ مِنْ كُلِّ قَلْبِي. ٱسْتَجِبْ لِي يَارَبُّ. فَرَائِضَكَ أَحْفَظُ.

146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

١٤٦ دَعَوْتُكَ. خَلِّصْنِي، فَأَحْفَظَ شَهَادَاتِكَ.

147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.

١٤٧ تَقَدَّمْتُ فِي ٱلصُّبْحِ وَصَرَخْتُ. كَلَامَكَ ٱنْتَظَرْتُ.

148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

١٤٨ تَقَدَّمَتْ عَيْنَايَ ٱلْهُزُعَ، لِكَيْ أَلْهَجَ بِأَقْوَالِكَ.

149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

١٤٩ صَوْتِيَ ٱسْتَمِعْ حَسَبَ رَحْمَتِكَ. يَارَبُّ، حَسَبَ أَحْكَامِكَ أَحْيِنِي.

150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

١٥٠ ٱقْتَرَبَ ٱلتَّابِعُونَ ٱلرَّذِيلَةَ. عَنْ شَرِيعَتِكَ بَعُدُوا.

151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

١٥١ قَرِيبٌ أَنْتَ يَارَبُّ، وَكُلُّ وَصَايَاكَ حَقٌّ.

152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

١٥٢ مُنْذُ زَمَانٍ عَرَفْتُ مِنْ شَهَادَاتِكَ أَنَّكَ إِلَى ٱلدَّهْرِ أَسَّسْتَهَا.

153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

١٥٣ اُنْظُرْ إِلَى ذُلِّي وَأَنْقِذْنِي، لِأَنِّي لَمْ أَنْسَ شَرِيعَتَكَ.

154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

١٥٤ أَحْسِنْ دَعْوَايَ.

155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

١٥٥ ٱلْخَلَاصُ بَعِيدٌ عَنِ ٱلْأَشْرَارِ، لِأَنَّهُمْ لَمْ يَلْتَمِسُوا فَرَائِضَكَ.

156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

١٥٦ كَثِيرَةٌ هِيَ مَرَاحِمُكَ يَارَبُّ. حَسَبَ أَحْكَامِكَ أَحْيِنِي.

157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

١٥٧ كَثِيرُونَ مُضْطَهِدِيَّ وَمُضَايِقِيَّ، أَمَّا شَهَادَاتُكَ فَلَمْ أَمِلْ عَنْهَا.

158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

١٥٨ رَأَيْتُ ٱلْغَادِرِينَ وَمَقَتُّ، لِأَنَّهُمْ لَمْ يَحْفَظُوا كَلِمَتَكَ.

159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

١٥٩ ٱنْظُرْ أَنِّي أَحْبَبْتُ وَصَايَاكَ. يَارَبُّ، حَسَبَ رَحْمَتِكَ أَحْيِنِي.

160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

١٦٠ رَأْسُ كَلَامِكَ حَقٌّ، وَإِلَى ٱلدَّهْرِ كُلُّ أَحْكَامِ عَدْلِكَ.

161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

١٦١ رُؤَسَاءُ ٱضْطَهَدُونِي بِلَا سَبَبٍ، وَمِنْ كَلَامِكَ جَزِعَ قَلْبِي.

162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

١٦٢ أَبْتَهِجُ أَنَا بِكَلَامِكَ كَمَنْ وَجَدَ غَنِيمَةً وَافِرَةً.

163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

١٦٣ أَبْغَضْتُ ٱلْكَذِبَ وَكَرِهْتُهُ، أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَأَحْبَبْتُهَا.

164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

١٦٤ سَبْعَ مَرَّاتٍ فِي ٱلنَّهَارِ سَبَّحْتُكَ عَلَى أَحْكَامِ عَدْلِكَ.

165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

١٦٥ سَلَامَةٌ جَزِيلَةٌ لِمُحِبِّي شَرِيعَتِكَ، وَلَيْسَ لَهُمْ مَعْثَرَةٌ.

166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

١٦٦ رَجَوْتُ خَلَاصَكَ يَارَبُّ، وَوَصَايَاكَ عَمِلْتُ.

167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

١٦٧ حَفِظَتْ نَفْسِي شَهَادَاتِكَ، وَأُحِبُّهَا جِدًّا.

168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

١٦٨ حَفِظْتُ وَصَايَاكَ وَشَهَادَاتِكَ، لِأَنَّ كُلَّ طُرُقِي أَمَامَكَ.

169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

١٦٩ لِيَبْلُغْ صُرَاخِي إِلَيْكَ يَارَبُّ. حَسَبَ كَلَامِكَ فَهِّمْنِي.

170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!

١٧٠ لِتَدْخُلْ طِلْبَتِي إِلَى حَضْرَتِكَ. كَكَلِمَتِكَ نَجِّنِي.

171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

١٧١ تُنَبِّعُ شَفَتَايَ تَسْبِيحًا إِذَا عَلَّمْتَنِي فَرَائِضَكَ.

172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

١٧٢ يُغَنِّي لِسَانِي بِأَقْوَالِكَ، لِأَنَّ كُلَّ وَصَايَاكَ عَدْلٌ.

173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

١٧٣ لِتَكُنْ يَدُكَ لِمَعُونَتِي، لِأَنَّنِي ٱخْتَرْتُ وَصَايَاكَ.

174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

١٧٤ ٱشْتَقْتُ إِلَى خَلَاصِكَ يَارَبُّ، وَشَرِيعَتُكَ هِيَ لَذَّتِي.

175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

١٧٥ لِتَحْيَ نَفْسِي وَتُسَبِّحَكَ، وَأَحْكَامُكَ لِتُعِنِّي.

176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.

١٧٦ ضَلَلْتُ، كَشَاةٍ ضَالَّةٍ. ٱطْلُبْ عَبْدَكَ، لِأَنِّي لَمْ أَنْسَ وَصَايَاكَ.

The Creation of Light