Salme 118
1 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.
Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
2 Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"
Israel segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
3 Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
Arons hus segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
4 De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
Dei som ottast Herren, segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
5 Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.
Ut or trengsla ropa eg på Herren, Herren svara meg og førde meg ut i det frie.
6 HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
Herren er med meg, eg ræddast inkje, kva kann menneskje gjera meg?
7 HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.
Herren er med meg og hjelper meg, og eg skal sjå med lyst på deim som hatar meg.
8 At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;
Det er betre å fly til Herren enn å lita på menneskje.
9 at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.
Det er betre å fly til Herren enn å lita på hovdingar.
10 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;
Alle heidningar kringset meg; i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
11 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;
Dei kringset, ja, kringrenner meg; i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
12 de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.
Dei kringset meg som bior; dei sloknar som eld i klunger, i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
13 Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
Hardt støytte du meg, at eg skulde falla; men Herren hjelpte meg.
14 Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
Min styrke og lovsong er Herren, og han vart meg til frelsa.
15 Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde,
Rop av fagnad og frelsa er å høyra i tjeldi åt dei rettferdige; Herrens høgre hand gjer storverk.
16 HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"
Herrens høgre hand upphøgjer, Herrens høgre hand gjer storverk.
17 Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.
Eg skal ikkje døy, men liva og fortelja Herrens gjerningar.
18 HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.
Hardt tukta Herren meg, men til dauden gav han meg ikkje.
19 Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!
Lat upp for meg rettferds portar! Eg vil ganga inn gjenom deim, eg vil prisa Herren.
20 Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.
Dette er Herrens port, dei rettferdige skal ganga der.
21 Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
Eg takkar deg av di du svara meg og vart meg til frelsa.
22 Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
Den steinen som bygningsmennerne skaut ut, hev vorte ein hyrnestein.
23 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
Frå Herren er det kome, dette, det er underlegt for våre augo.
24 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!
Dette er dagen som Herren hev gjort, lat oss fegnast og gleda oss no!
25 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!
Å Herre, frels då! Å Herre, lat det då lukkast!
26 Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!
Velsigna vere den som kjem i Herrens namn! Me velsignar dykk frå Herrens hus.
27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!
Herren er Gud, og han let det verta ljost for oss. Bitt høgtidsofferet med reip alt inn til horni på altaret!
28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
Min Gud er du, og eg vil prisa deg, min Gud, eg vil upphøgja deg.
29 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
