< Salme 116 >
1 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,
Das ist mir lieb, daß der HERR meine Stimme und mein Flehen hört;
2 ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.
daß er sein Ohr zu mir geneigt; darum will ich mein Leben lang ihn anrufen.
3 Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol )
Als mich des Todes Bande umfingen, und Ängste der Unterwelt mich trafen und ich nur Not und Jammer fand, (Sheol )
4 Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"
da rief ich an den Namen des HERRN: «O HERR, errette meine Seele!»
5 Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
Der HERR ist gnädig und gerecht, und unser Gott ist voll Erbarmen.
6 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
Der HERR behütet die Einfältigen; ich war ganz elend, aber er half mir.
7 Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
Kehre wieder, meine Seele, zu deiner Ruhe; denn der HERR hat dir wohlgetan!
8 Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.
Denn du hast meine Seele vom Tode errettet, mein Auge von den Tränen, meinen Fuß vom Fall.
9 Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;
Ich werde wandeln vor dem HERRN im Lande der Lebendigen.
10 jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,
Ich glaubte, was ich sagte; ich war sehr gebeugt.
11 sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"
Ich sprach in meinem Zagen: «Alle Menschen sind Lügner!»
12 Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
Wie soll ich dem HERRN vergelten alle seine Wohltaten an mir?
13 Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.
Den Kelch des Heils will ich nehmen und den Namen des HERRN anrufen;
14 Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.
meine Gelübde will ich dem HERRN bezahlen vor all seinem Volk.
15 Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.
Teuer ist in den Augen des HERRN der Tod seiner Frommen.
16 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
Wohlan HERR, weil ich dein Knecht bin, deiner Magd Sohn, und du meine Bande gelöst hast,
17 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;
so will ich dir Dankopfer darbringen und den Namen des HERRN anrufen;
18 mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk
meine Gelübde will ich dem HERRN bezahlen vor all seinem Volk,
19 i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!
in den Vorhöfen des Hauses des HERRN, in dir, Jerusalem, Hallelujah!