Salme 112

1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!

Treño t’Ià. Haha t’indaty mañeveñe am’ Iehovà, mahafale aze o taro’eo.

2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;

Hanjofak’ an-tane atoy o tarira’eo; Ho soa-tata ty taminga’ o vañoñeo.

3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

Vara naho hanañañe ty añ’anjomba’e ao, vaho nainai’e ty havantaña’e.

4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.

Anjirihan-kazavàñe añ’ieñe ao ty vañoñe, matarike re, lifo-tretrè vaho vantañe.

5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;

Tahie’e t’indaty matarike naho mampìndrañe, naho mandahatse o tolon-draha’eo an-kahiti’e;

6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;

Le lia’e tsy hasiotse re; ho tiahy nainai’e o vañoñeo.

7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;

Tsy hampitsonevotse aze ty talily raty; migahiñe ty arofo’e, Iehovà ro fatokisa’e.

8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

Mioreñe ty arofo’e, tsy ho hemban-dre ampara’ te sambae’e o rafelahi’eo.

9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.

Fa nandiva’e mbeombeo, nanolora’e o rarakeo, nainai’e ty havantaña’e; haonjoñe an-kasiñe ty tsifa’e.

10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

Ho trea’ ty tsivokatse, le hitarik’aiñe, hivaza-kota vaho hitranake; ho mongotse ty fañiria’ o lo-tserekeo.