Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Dawid dwom. Ao Onyankopɔn a mekamfo woɔ, mmua wʼano,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
na amumuyɛfoɔ ne nkontompofoɔ atu wɔn ano agu me so; wɔde atorɔ tɛkrɛma akasa atia me.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Wɔde nitansɛm atwa me ho ahyia na wɔto hyɛ me so a menkaa wɔn.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Wɔka nsɛm to me so de tua me nnamfoyɛ so ka, nanso meyɛ obi a ɔpɛ mpaeɛbɔ.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Wɔde bɔne tua me papayɛ so ka, na wɔde ɔtan tua me nnamfoyɛ so ka.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Ma onipa bɔne bi nsɔre ntia no; na Satan nnyina ne nsa nifa so.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Wɔdi nʼasɛm a, ma ɔnni fɔ, na ne mpaeɛbɔ mmu no kumfɔ.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Ma ne nkwa nna nyɛ kakraa bi; na ɔfoforɔ nsi nʼanan mu sɛ ɔkandifoɔ.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Ma ne mma nyɛ nwisiaa na ne yere nyɛ okunafoɔ.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Ma ne mma nkyinkyini nsrɛsrɛ adeɛ; ma wɔmpam wɔn mfiri wɔn afie a abubuo no mu.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Ma ɔdefirifoɔ bi mfa deɛ ɔwɔ nyinaa; na amanfrafoɔ mfom nʼadwuma so aba.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Mma obiara nhunu no mmɔbɔ Mma obiara nhunu ne nwisiaa nso mmɔbɔ.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Ma nʼase nhye, na wɔn din nyera wɔ awoɔ ntoatoasoɔ a ɛreba no mu.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Ma wɔnkae nʼagyanom nnebɔne wɔ Awurade anim; na ne maame bɔne no ntena hɔ daa.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Wɔn bɔne nyinaa nka Awurade anim, na wɔankae wɔn bio wɔ asase so.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Ɛfiri sɛ wannwene da sɛ ɔbɛyɛ adɔeɛ, na mmom ɔtaa ahiafoɔ mmɔborɔfoɔ ne wɔn a wɔn werɛ ahoɔ de kɔɔ owuo mu.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Nʼani gyee sɛ ɔbɛdome enti nnome mmra ne so; wampɛ sɛ ɔbɛhyira enti nhyira mmɔ no.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Ɔhyɛɛ nnome sɛ atadeɛ; ɛnonom kɔɔ ne onipadua mu sɛ nsuo, ne ne nnompe mu sɛ ngo.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Ma ɛnyɛ sɛ atadeɛ a ɛkyekyere ne ho, ne abɔsoɔ a ɛbɔ no daa.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Ma yei nyɛ Awurade akatua a ɔde ma me kwaadubɔfoɔ, wɔn a wɔka nsɛmmɔne fa me ho no.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Nanso, wo Ao Asafo Awurade, wo din enti, wo ne me nni no yie; firi wʼadɔeɛ mu gye me.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Ɛfiri sɛ meyɛ ohiani ne deɛ onnibie, na mʼakoma atɔ baha wɔ me mu.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Metwam sɛ anwummerɛ sunsumma; wɔwoso me kyene sɛ ntutummɛ.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Abuadadie ama me kotodwe mu agogo; mafɔn na ama aka me nnompe.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Mayɛ aseredeɛ ama wɔn a wɔbɔ me soboɔ; sɛ wohunu me a, wɔwoso wɔn ti.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Boa me, Ao Awurade me Onyankopɔn; gye me sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Ma wɔnhunu sɛ ɛyɛ wo nsa, na wo na woayɛ, Ao Awurade.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Wɔbɛdome, nanso wobɛhyira; sɛ wɔto hyɛ me so a, wɔn anim bɛgu ase, nanso wo ɔsomfoɔ ani bɛgye.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Animguaseɛ bɛdura mʼatamfoɔ ho; na akyekyere wɔn ho sɛ atadeɛ.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Mede mʼano bɛma Awurade so ayɛ no kɛseɛ; mɛkamfo no wɔ nnipadɔm mu.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Ɛfiri sɛ, ɔgyina onnibie nsa nifa so sɛ ɔbɛgye no nkwa afiri wɔn a wɔbu no kumfɔ nsam.
