< Salme 109 >
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Dios de mi alabanza, que mi oración sea respondida;
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Porque la boca del pecador está abierta contra mí en engaño; su lengua ha dicho cosas mentirosas contra mí.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Las palabras de odio me han rodeado; ellos han hecho guerra contra mí sin causa.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Por mi amor me devuelven odio; pero me he entregado a la oración.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Me han puesto mal por bien; odio a cambio de mi amor.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Pon un hombre malo sobre él; y que uno sea puesto a su mano derecha para decir mal de él.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Cuando sea juzgado, que la decisión vaya contra él; y que su oración se convierta en pecado.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Deje que su vida sea corta; deja que otro tome su posición de autoridad.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Que sus hijos no tengan padre, y que su esposa sea viuda.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Dejen que sus hijos vaguen, mirando a los demás por su comida; que los alejen de la compañía de sus amigos.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Deje que su acreedor tome todos sus bienes; y dejar que otros obtengan el beneficio de su trabajo.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Que nadie tenga piedad de él ni que ayude a sus hijos cuando está muerto.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Que se corte su semilla; en la generación venidera, deje que su nombre se quede sin memoria.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Tenga el Señor en cuenta la maldad de sus padres; y que el pecado de su madre no tenga perdón.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Sean siempre delante de los ojos del Señor, para que su memoria sea borrada de la tierra.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Porque no tuvo misericordia, sino que fue cruel con los afligidos y los menesterosos, diseñando la muerte de los quebrantados de corazón.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Como él tuvo placer en maldecir, así que venga sobre él; y como no tenía deleite en la bendición, que esté lejos de él.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Puso maldición como una túnica, y entró en su cuerpo como agua, y en sus huesos como aceite.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Que sea para él como una túnica que él se pone, que sea como una venda que lo rodea en todo momento.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Sea esta la recompensa dada a mis enemigos por el Señor, y a los que dicen mal de mi alma.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Pero, oh Señor Dios, dame tu ayuda, a causa de tu nombre; llévame fuera de peligro, porque tu misericordia es buena.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
porque soy pobre y necesitado, y mi corazón está herido en mí.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Me he desvanecido como la sombra cuando declina; me forzaron a salir de mi lugar como una langosta!
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Mis rodillas son débiles por falta de comida; no hay grasa en mis huesos.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
En cuanto a mí, se burlan de mí; sacudiendo la cabeza cuando me ven.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Dame ayuda, oh Señor mi Dios; en tu misericordia sé mi salvador;
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
para que vean que es obra de tu mano; que tú, Señor, lo has hecho.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Pueden dar maldiciones, pero tú das bendición; cuando suban contra mí, sean avergonzados; pero que tu siervo se alegre.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Mis enemigos se cubran de vergüenza, cubriéndose de confusión como un manto.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Daré al Señor gran alabanza con mi boca; sí, le alabaré entre todas las personas.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Porque él está siempre a la diestra de los pobres, para sacarlo de las manos de los que persiguen su alma.