< Salme 109 >

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Ilaaha ammaantaydow, ha iska aamusin,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Waayo, waxay igu kala qaadeen afka kan sharka leh iyo kan khiyaanada lehba, Oo waxay igula hadleen carrab been sheega.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Oo weliba waxay igu hareereeyeen erayo nacayb badan, Oo sababla'aan bay igula dirireen.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Anigoo jecel bay cadow ii yihiin, Laakiinse anigu Ilaah baan baryaa.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Wanaag waxay iigaga abaalgudeen xumaan, Jacaylna nacayb.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Nin shar leh ka sarraysii isaga, Oo Shayddaan ha istaago midigtiisa.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Markii la xukumo, ha soo baxo isagoo dembi lagu helay, Oo tukashadiisiina dembi ha noqoto.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Cimrigiisu ha yaraado, Jagadiisana mid kale ha qaato.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Carruurtiisu ha agoontoobeen, Naagtiisuna carmal ha noqoto.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Carruurtiisu kuwa warwareega ha noqdeen oo ha dawarsadeen, Cuntadoodana ha ka doondooneen meelahooda cidlada ah.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Midka korsaarta qaataa ha qabsado wuxuu haysto oo dhan, Oo shisheeyayaalna ha ka dheceen wixii uu ku hawshooday.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Yaanu jirin mid isaga u sii naxariistaa, Oo yaanu jirin mid u naxa carruurtiisa agoonta ah.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Farcankiisu ha baabba'o, Oo qarniga soo socda magacooda ha la tirtiro.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Xumaantii awowayaashiis Rabbigu ha soo xusuusto, Oo dembigii hooyadiisna yaan la tirtirin.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Rabbiga ha hor joogeen had iyo goorba, Si uu xusuustooda uga gooyo dhulka.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Maxaa yeelay, isagu wuu xusuusan waayay inuu u naxariisto Miskiinka, iyo kan baahan, iyo kan qalbiga ka murugaysan, Laakiinse wuxuu u silciyey inuu iyaga laayo aawadeed.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Wuxuu jeclaaday habaaridda, markaasaa habaar ku soo degay, Ducaynta kuma farxin, ducona way ka sii fogaatay isaga.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Oo weliba isagu wuxuu sidii dharkiisii u huwaday habaaridda, Oo iyana waxay gashay uurkiisa hoose sidii biyo oo kale, Oo lafihiisana waxay u gashay sidii saliid.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Isaga ha u ahaato sida marada uu huwado, Iyo sida dhex-xidhka uu ku xidho had iyo goorba,
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Tanu waa abaalmarinta cadaawayaashaydu ay xagga Rabbiga ka helaan, Iyo kuwa naftayda xumaan ka sheegaba.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Laakiinse Ilaahow, Sayidow, magacaaga daraaddiis wax iigu yeel, Naxariistaadu waa wanaagsan tahay, ee sidaas daraaddeed ii samatabbixi,
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Waayo, anigu waxaan ahay miskiin iyo mid baahan, Oo qalbigayguna wuu igu dhex dhaawacmay.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Waxaan u dhammaaday sida hoos sii libdhaya, Waxaan u gilgilmaa sida ayax oo kale.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Jilbahaygu soon bay la taag darnaadaan, Oo jidhkayguna baruurla'aanteed wuu la caatoobaa.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Oo weliba waxaan iyaga u noqday cay, Oo kolkay i arkaan ayay madaxa ruxruxaan.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Rabbiyow, Ilaahayow, i caawi, Oo igu badbaadi si naxariistaada waafaqsan,
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Si ay u ogaadaan in tanu tahay shaqadii gacaantaada, Iyo inaad taas samaysay, Rabbiyow.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Iyagu ha habaartameen, adiguse i barakee, Kolkay kacaan, way ceeboobi doonaan, laakiinse anigoo addoonkaaga ah waan rayrayn doonaa.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Cadaawayaashaydu sharafdarro ha xidheen, Oo ceebtooda ha u huwadeen sida go' oo kale.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Afkaygaan aad ugaga mahadnaqi doonaa Rabbiga, Haah, oo waxaan isaga ku ammaani doonaa dadka badan dhexdiisa.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Waayo, isagu wuxuu isa soo taagi doonaa miskiinka midigtiisa, Si uu uga badbaadiyo kuwa naftiisa xukuma.

< Salme 109 >