Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
MAING Kot, me i kin kapikapinga, kom der kotin sapaimokid!
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Pwe au en me doo sang Kot, o me kin kotaue sara dong ia, re lokelokaia ong ia ki lo likam;
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Re lokaia sued ong ia wasa karos, o pei ong ia ni so karepa.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Ni ai pok ong ir, re kin imwintiti ong ia; a ngai kin poten kapakap.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Irail depukki ai me mau me sued, o re kin tata kin ia ni ai pok ong ir.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Kotin kasapwiladang i me doo sang Kot amen, pwen a saunkapung o me palian i, en mi ni pali maun a.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Ma a pan pakasau, a pan pakadeikada, o pil a kapakap en kadipala i.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
A ran akan en malaulaula, o a koa en ko ong amen.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Na seri kan en sapoupou, o a paud en li odi amen.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Na seri kan en sansarwaru sili o wia poekipoek, o ren rapaki kan ar manga, doo sang nan moan im arail.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Me norok moni en pitia sang i a meakaros, o men wai en kulia sang i a dipisou kan.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
O sota me pan kadek ong i, o sota me pan sauasa na sapoupou kan.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Kadaudok a en kokoka sang; o mar arail en niki sang nin di kaieu.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Sapung en sam a ko en sansal mon Ieowa, o dip en in a ender lapwada.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Ieowa en kotin masamasan irail ansau karos, o kataman parail en niki sang nin sappa.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Pweki a sota man kadek, pwe a pakipaki me luet o samama, o me insensued, pwen kamela i.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
O a inong iong en riala; ari, en lel ong! O a sota insenoki kapai, ari, en doo sang i!
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
A kapwateki me sued dueta a likau, ari, me sued en kolong lole dueta pil o nan kokon akan dueta le.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Me sued en rasong a likau pup, me a kin likauwiada, o rasong men pirapir me a kin pirapireki.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Iduen Ieowa pan kotin pwain ong me palian ia, o me kin lokaia sued duen ngai.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
A komui, Maing Ieowa ai Kot kotin wiawia ia, pweki mar omui; pwe omui kalangan kasampwal, dore ia la!
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Pwe ngai me luet o samama, o nan mongiong i olar.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
I kin tangwei dueta mota, o i pan kamasak wei dueta mansiek amen.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Nä i kat luete kilar kaisesol, o uduk ai tikitikilar;
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
O i wialar men lalaue re’rail; ni ar kilang ia, re kin dueduälok!
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Maing Ieowa, ai Kot, kom kotin dore ia la duen omui kalangan!
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Pwe ren asa, mepukat tapi sang ni lim omui, me komui Ieowa kotin wiadar mepukat.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Menda, ma re lalaue, kom kotin kapai ia da. Ma re palian ia, ren namenokala, pwe sapwilim omui ladu en pereperen.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Re kotin wiai ong ai imwintiti, ren likau kida namenok, o ren puriong nan me sued dueta likau pup.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
I pan danke Ieowa melel ni au ai, o i pan kapinga i nan pung en me toto.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Pwe a kotikot ni pali maun en me samama, pwen dorela i sang ir, me kadeikada i, en kamela.
