Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Dura Buʼaa Faarfattootaatiif. Faarfannaa Daawit. Yaa Waaqa ani galateeffadhu ati hin calʼisin;
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
namoonni hamoonnii fi gowwoomsitoonni, afaan isaanii natti banatanii jiruutii; isaan arraba sobaatiin maqaa na balleessaniiru.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Isaan dubbii jibbaatiin na marsan; sababii tokko malees na lolan.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Utuma ani isaan jaalladhuu na himatan; ani garuu nan kadhadha.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Qooda waan gaarii hammina, qooda jaalala koo immoo jibba naa deebisan.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Akka inni isa mormuuf nama itti ramadi; seexannis karaa mirga isaa haa dhaabatu.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Yommuu qoratamutti isatti haa muramu; kadhannaan isaas cubbuu isatti haa taʼu.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Umuriin isaa haa gabaabbatu, aangoo isaa namni biraa haa fudhatu.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Ijoolleen isaa abbaa malee haa hafan; niitiin isaas haadha hiyyeessaa haa taatu.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Ijoolleen isaa kadhattoota asii fi achi jooran haa taʼan; mana isaanii diigamaa keessaa illee haa ariʼaman.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Waan inni qabu hunda namni isa irraa liqii qabu haa fudhatu; buʼaa dadhabbii isaa illee karaa adeemtonni haa saaman.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Namni tokko iyyuu isaaf hin naʼin, yookaan ijoollee isaa kanneen abbaa hin qabneef garaa hin laafin.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Sanyiin isaa haa dhumu; maqaan isaanii dhaloota itti aanu keessaa haa balleeffamu.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Balleessaan abbootii isaa fuula Waaqayyoo duratti haa yaadatamu; cubbuun haadha isaas hin haqamin.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Akka inni seenaa isaanii lafa irraa balleessuuf, cubbuun isaanii yeroo hunda fuula Waaqayyoo dura haa jiraatu.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Inni hiyyeeyyii fi rakkattoota, warra garaan isaanii madaaʼes hamma duʼaatti gugse malee garaa isaaniif laafuu hin yaadneetii.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Inni abaaruu jaallate; abaarsi sun isumatti haa deebiʼu; inni eebbisuu hin jaallanne; eebbis isa irraa haa fagaatu.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Inni akkuma uffata isaatti abaarsa uffata; abaarsis akkuma bishaanii dhagna isaa seena; akkuma zayitiis lafee isaa lixa.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Abaarsi sun akkuma uffata inni ittiin of haguuguu, sabbata inni yeroo hunda hidhatuus isatti haa taʼu.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Kaffaltiin Waaqayyo warra na himatanii fi warra jireenya koo irratti waan hamaa dubbataniif kaffalu kanuma haa taʼu.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Yaa Waaqayyo Gooftaa, ati garuu maqaa keetiif jedhii na gargaar; gaarummaa jaalala keetiitiif jedhiitii na oolchi.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Ani hiyyeessaa fi rakkataadhaatii; garaan koos na keessatti madaaʼeera.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Ani akkuma gaaddidduu galgalaa badeera; akkuma hawwaannisaas olii gad oofameera.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Jilbi koo soomuudhaan dadhabeera; dhagni koos huqqatee lafeetti baʼeera.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Ani warra na himatan biratti waan tuffii taʼeera; isaan yommuu na argan mataa isaanii raasu.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Yaa Waaqayyo Waaqa ko, na gargaari; akkuma jaalala keetiittis na oolchi.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Yaa Waaqayyo, akka wanni kun harka kee taʼe, akka ati waan kana hojjette isaan haa beekan.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Isaan ni abaaru; ati garuu ni eebbifta; yommuu natti kaʼan isaan ni qaanaʼu; tajaajilaan kee garuu ni gammada.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Himattoonni koo salphina haa uffatan; akkuma nama waaroo uffatuutti qaaniidhaan haa haguugaman.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Ani afaan kootiin guddisee Waaqayyoon nan galateeffadha; waldaa guddaa gidduuttis isa nan jajadha.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Innis warra lubbuu isaatti muran jalaa isa baasuuf jedhee, karaa harka mirga rakkataatiin dhaabataatii.
