Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Til sangmesteren; av David; en salme. Min lovsangs Gud, ti ikke!
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
For ugudelighets munn og falskhets munn har de oplatt imot mig, de har talt med mig med løgnens tunge.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Og med hatets ord har de omgitt mig og stridt imot mig uten årsak.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Til lønn for min kjærlighet stod de mig imot, enda jeg er bare bønn.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Og de la ondt på mig til lønn for godt og hat til lønn for min kjærlighet.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Sett en ugudelig over ham, og la en anklager stå ved hans høire hånd!
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Når han dømmes, da la ham gå ut som skyldig, og la hans bønn bli til synd!
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
La hans dager bli få, la en annen få hans embede!
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
La hans barn bli farløse og hans hustru enke,
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
og la hans barn flakke omkring og tigge, og la dem gå som tiggere fra sine ødelagte hjem!
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
La ågerkaren kaste garn ut efter alt det han har, og fremmede røve frukten av hans arbeid!
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
La ham ikke finne nogen som bevarer miskunnhet imot ham og la ingen forbarme sig over hans farløse barn!
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
La hans fremtid bli avskåret, deres navn bli utslettet i det annet ættledd!
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Hans fedres misgjerning bli ihukommet hos Herren, og hans mors synd bli ikke utslettet!
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
De være alltid for Herrens øine, og han utrydde deres minne av jorden,
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
fordi han ikke kom i hu å gjøre barmhjertighet, men forfulgte en mann som var fattig og elendig og bedrøvet i hjertet, og vilde drepe ham.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Han elsket forbannelse, og den kom over ham; han hadde ikke lyst til velsignelse, og den blev langt borte fra ham;
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
han klædde sig i forbannelse som sin klædning, og den trengte som vann inn i hans liv og som olje i hans ben.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
La den være ham som et klædebon som han dekker sig med, og som et belte som han alltid omgjorder sig med!
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Dette være mine motstanderes lønn fra Herren, og deres som taler ondt imot min sjel!
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Og du, Herre, Herre, gjør vel imot mig for ditt navns skyld! Fordi din miskunnhet er god, så redde du mig!
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
For jeg er elendig og fattig, og mitt hjerte er gjennemboret i mitt indre.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Som en skygge, når den heller, farer jeg avsted; jeg blir jaget bort som en gresshoppe.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Mine knær vakler av faste, og mitt kjød svinner og er uten fedme.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Og jeg er blitt til spott for dem; de ser mig og ryster på hodet.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Hjelp mig, Herre min Gud, frels mig efter din miskunnhet,
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
så de må kjenne at dette er din hånd, at du, Herre, har gjort det!
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
De forbanner, men du velsigner; de reiser sig og blir til skamme, men din tjener gleder sig.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Mine motstandere skal klæ sig i vanære og svøpe sig i sin skam som i en kappe.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Jeg vil storlig prise Herren med min munn, og midt iblandt mange vil jeg love ham;
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
for han står ved den fattiges høire hånd for å frelse ham fra dem som dømmer hans sjel.
