Salme 109

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

Ho an’ ny mpiventy hira. Salamo nataon’ i Davida.

2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

Fa nisoka-bava ny ratsy fanahy sy ny mpamitaka hamely ahy; Niteny ahy tamin’ ny lela mandainga izy.

3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

Teny fankahalana no nanodidinany ahy; Ary niady tamiko tsy ahoan-tsy ahoana izy.

4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

Ny fitiavako dia valiany fandrafiana; Fa izaho kosa dia mivavaka.

5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

Ny soa nataoko novaliany ratsy, Ary ny fitiavako novaliany fankahalana.

6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

Anendreo olona ratsy fanahy hanapaka azy; Ary aoka hisy mpanohitra hitsangana eo an-kavanany.

7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

Raha hotsaraina izy, dia aoka ho meloka, Ary aoka ny fivavahany ho tonga fahotana.

8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

Aoka ho vitsy ny androny; Ary aoka ho lasan’ olon-kafa ny anjara raharahany.

9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

Aoka ho kamboty ny zanany; Ary aoka ho mpitondratena ny vadiny

10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

Aoka hirenireny mangataka ny zanany, Ary aoka hiremby lavitra ny tranony efa rava izy.

11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

Aoka ny mpampanàna vola hamandrika izay rehetra ananany; Ary aoka ny olon-kafa hifaoka ny vokatry ny asany.

12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

Aoka tsy hisy haharitra hamindra fo aminy, Na hiantra ny zanany kamboty.

13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

Aoka ho fongora ny taranany; Ary aoka hovonoina amin’ ny taranaka mandimby ny anarany.

14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

Aoka hotsarovan’ i Jehovah ny helo-drainy; Ary aoka tsy hovonoina ny helo-dreniny.

15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

Aoka ho eo anatrehan’ i Jehovah mandrakariva izany, Ary hofoanany tsy ho eo ambonin’ ny tany anie ny fahatsiarovana azy.

16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

Satria tsy mba nahatsiaro hamindra fo izy, Fa nanenjika ny ory sy ny malahelo Ary ny reraka am-po mba hahafaty azy;

17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

Tia ozona izy, ka nanody azy izany; Tsy tia indrafo izy, ka nanalavitra azy izany.

18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

Nitafy ozona tahaka ny lambany izy, Ka niditra tao an-kibony tahaka ny rano izany, Ary tao amin’ ny taolany tahaka ny diloilo;

19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

Dia aoka ho tahaka ny lamba itafiany izany, Ary ho fisikinana isikinany mandrakariva.

20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

Izany no famaliana avy amin’ i Jehovah ho an’ ny mpanohitra ahy, Dia izay manendrikendrika ahy.

21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

Fa Hianao, Jehovah Tompo ô, miasà ho ahy noho ny anaranao; Vonjeo aho, fa tsara ny famindram-ponao.

22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

Fa mahantra sy malahelo aho, Ary ny foko dia voatsindrona ato anatiko.

23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Lasa tahaka ny aloka mihelina aho; Roahina tahaka ny valala aho.

24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

Efa malemy ny lohaliko noho ny fifadian-kanina; Ary efa mihena ny hatavin’ ny nofoko.

25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Ary izaho dia tonga fandatsan’ ireny; Mijery ahy izy ka mihifikifi-doha.

26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

Ampio aho Jehovah Andriamanitro ô; Vonjeo araka ny famindram-ponao aho;

27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

Ary aoka ho fantany fa tananao izany; Hianao, Jehovah ô, no nanao izany.

28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

Manozona izy ireo, fa Hianao kosa mitahy; Mitsanga-menatra izy, fa mifaly kosa ny mpanomponao.

29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

Mitafy henatra ny fahavaloko Ka misaron-kenatra tahaka ny lamba.

30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

Hidera an’ i Jehovah indrindra amin’ ny vavako aho; Eny, eo amin’ ny olona maro no hiderako Azy.

31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

Fa mitsangana eo ankavanan’ ny malahelo Izy Mba hamonjy azy amin’ izay manameloka ny fanahiny.