Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Ya Makulu wa Bayimbi. Zabbuli ya Dawudi. Ayi Katonda wange gwe ntendereza, tonsiriikirira.
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Kubanga abantu abakola ebibi era abalimba, banjogeddeko eby’obulimba.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Banfukumulidde ebigambo eby’obukyayi, ne bannumbagana awatali nsonga.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Bwe mbalaga omukwano, bo bandaga bukyayi; kyokka nze mbasabira.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Bwe mbakolera ebirungi bo bansasulamu bibi; bwe mbalaga okwagala bo bankyawa bukyayi.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Mumulabire omuntu omukozi w’ebibi amwolekere; wabeewo amuwawaabira.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Bwe banaawoza, omusango gumusinge; n’okusaba kwe kufuuke kwonoona.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Aleme kuwangaala; omuntu omulala amusikire.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Abaana be basigalire awo nga tebaliiko kitaabwe, ne mukyala we afuuke nnamwandu.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Abaana be bataataaganenga nga bagenda basabiriza; bagobebwe ne mu bifulukwa mwe basula.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Amubanja ajje awambe ebibye byonna; n’abagwira bamunyageko ebintu bye byonna bye yakolerera.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Waleme kubaawo amusaasira, wadde akolera abaana be ebyekisa.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Ezzadde lye lizikirizibwe, n’amannya g’abazzukulu be gasangulwe mu ago ag’omu mulembe oguliddirira.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Mukama ajjukirenga ebyonoono bya bakadde be; n’ekibi kya nnyina kireme kwerabirwanga.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Mukama ajjukirenga ebyonoono byabwe bulijjo, n’ensi ebeerabirire ddala.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Kubanga talowoozangako kukolera muntu yenna kya kisa; naye yayigganyanga abaavu, n’abeetaaga, n’abanakuwavu n’abatuusa ne ku kufa.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Yayagalanga nnyo okukolima; kale ebikolimo bimwefuulire. Teyayagalanga mikisa; kale gimwesambire ddala!
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Yeeteekako okukolima ng’ekyambalo, ne kumutobya ng’amazzi, ne kuyingira mu magumba ge ng’amafuta.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Kubeerenga ng’ekyambalo ky’ayambadde, era ng’olukoba lwe yeesibye emirembe gyonna.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Ebyo byonna y’eba ebeera empeera, Mukama gy’awa abo abandoopaloopa, era abanjogerako eby’akabi ebyereere.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Naye ggwe, Ayi Mukama Katonda wange, nnwanirira olw’erinnya lyo; era omponye olw’okwagala kwo okulungi okutaggwaawo.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Kubanga ndi mwavu era ali mu kwetaaga, n’omutima gwange gunyolwa nnyo.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Sikyaliwo, ndi ng’ekisiikirize eky’akawungeezi; mmansuddwa eri ng’enzige.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Amaviivi gange ganafuye olw’okusiiba; omubiri gwange gukozze ne guggwaamu ensa.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Abandoopaloopa bansekerera; bwe bandaba nga banyeenyeza omutwe.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Mbeera, Ayi Mukama Katonda wange! Ondokole ng’okwagala kwo okutaggwaawo bwe kuli.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Baleke bategeere nti ggwe okikoze, n’omukono gwo Ayi Mukama.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Balikoma, naye ggwe olimpa omukisa! Leka abannumbagana baswale, naye nze omuddu wo nga nsanyuka!
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Abandoopa baswazibwe, n’ensonyi zaabwe zibabuzeeko obwekyusizo.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Nneebazanga Mukama n’akamwa kange; nnaamutenderezanga wakati mu kibiina ekinene.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Kubanga alwanirira omunaku ali mu kwetaaga, n’amuwonya abo abaagala afe.
