Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
in finem David psalmus
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Deus laudem meam ne tacueris quia os peccatoris et os dolosi super me apertum est
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
locuti sunt adversum me lingua dolosa et sermonibus odii circuierunt me et expugnaverunt me gratis
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
pro eo ut me diligerent detrahebant mihi ego autem orabam
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
et posuerunt adversus me mala pro bonis et odium pro dilectione mea
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
constitue super eum peccatorem et diabulus stet a dextris eius
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
cum iudicatur exeat condemnatus et oratio eius fiat in peccatum
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
fiant dies eius pauci et episcopatum eius accipiat alter
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
fiant filii eius orfani et uxor eius vidua
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
nutantes transferantur filii eius et mendicent eiciantur de habitationibus suis
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
scrutetur fenerator omnem substantiam eius et diripiant alieni labores eius
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
non sit illi adiutor nec sit qui misereatur pupillis eius
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
fiant nati eius in interitum in generatione una deleatur nomen eius
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
in memoriam redeat iniquitas patrum eius in conspectu Domini et peccatum matris eius non deleatur
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
fiant contra Dominum semper et dispereat de terra memoria eorum
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
pro eo quod non est recordatus facere misericordiam
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
et persecutus est hominem inopem et mendicum et conpunctum corde mortificare
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
et dilexit maledictionem et veniet ei et noluit benedictionem et elongabitur ab eo et induit maledictionem sicut vestimentum et intravit sicut aqua in interiora eius et sicut oleum in ossibus eius
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
fiat ei sicut vestimentum quo operitur et sicut zona qua semper praecingitur
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
hoc opus eorum qui detrahunt mihi apud Dominum et qui loquuntur mala adversus animam meam
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
et tu Domine Domine fac mecum propter nomen tuum quia suavis misericordia tua libera me
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
quia egenus et pauper ego sum et cor meum turbatum est intra me
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
sicut umbra cum declinat ablatus sum excussus sum sicut lucustae
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
genua mea infirmata sunt a ieiunio et caro mea inmutata est propter oleum
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
et ego factus sum obprobrium illis viderunt me moverunt capita sua
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
adiuva me Domine Deus meus salvum fac me secundum misericordiam tuam
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
et sciant quia manus tua haec tu Domine fecisti eam
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
maledicent illi et tu benedices qui insurgunt in me confundantur servus autem tuus laetabitur
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
induantur qui detrahunt mihi pudore et operiantur sicut deploide confusione sua
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
confitebor Domino nimis in ore meo et in medio multorum laudabo eum
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
quia adstetit a dextris pauperis ut salvam faceret a persequentibus animam meam
