Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
[Psalm lal David] Nga kaksakin kom, O God; nikmet mutana misla!
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Mwet koluk ac mwet kikiap elos lainyu. Elos fahk kas kikiap keik,
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Ac elos fahk kas koluk keik — Elos lainyu ke wangin sripa.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Nga ne lungse elos ac pre kaclos A elos nu srungayu na.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Elos folokin orekma wo luk ke orekma koluk, Ac srungayu ke nga lungse elos.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Sulela sie mwet nununku sesuwos in nununku mwet lokoalok luk, Ac lela sie mwet su srungal in tafwel.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Lela in nununkeyuk el ac koneyukyak tuh na oasr mwatal. Lela God Elan akilen lah kas in pre lal uh oana sie ma koluk.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Lela tuh in fototo moul lal; Ac lela siena mwet in eis acn sel!
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Lela tuh tulik natul in mukaimtal, Ac mutan kial in katinmas!
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Lela tulik natul in mwet takusrkusr ac mwet ngusr; Lela tuh elos in lillilyak liki mahnum in lohm elos muta loac.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Lela tuh mwet el orek soemoul yoro in eisla ma lal nukewa, Ac lela tuh mwetsac in eis woiyen orekma lal.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Lela in wangin mwet sifilpa kulang nu sel Ac in wangin pac mwet lohang nu sin tulik mukaimtal natul uh.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Lela tuh fwil natul nukewa in misa, Ac in mulkinyukla inel ke fwil se tokol.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Lela tuh LEUM GOD Elan esam na ma koluk lun papa tumal Ac tia nunak munas nu ke ma koluk lun nina kial.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Lela tuh LEUM GOD Elan esam ma koluk lalos pacl e nukewa, A elos sifacna in iyuklana ac tiana sifil esamyuk!
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Mweyen mwet se ingan el tiana nunkauk elan moul in kulang; El akkeokye ac uniya mwet sukasrup, Mwet enenu, ac mwet munas.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
El lungse selngawi mwet — lela in selngawiyuk el! El srunga in akinsewowoye mwet — lela in wangin mwet akinsewowoyal!
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
El oru selnga uh fisrasr oana nuknukyang uh; Lela manol in toki ac arulana sroksroki ke selnga lal, Ac in tilyang nu in sri kacl oana mwe akmusra.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Lela selnga lal uh in nokmulla oana nuknuk Ac in losilya oana sie mwe lohl.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
LEUM GOD, kalyei mwet lokoalok luk in lumah ingan — Elos su fahk kas koluk lainyu.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Tusruktu, O LEUM GOD Fulat luk, kasreyu oana ke kom wulela, Ac moliyula ke wolana lun lungse lom.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Tuh nga mwet sukasrup ac enenu; Mwe keok luk arulana fakisya insiuk,
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Ac nga apkuran in wanginla, oana lullul in eku — Ukukla nga, oana sie won srisrik.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Intik munasla ke wanginla loalok, Ac nga sri na kolo.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Ke mwet elos liyeyu, elos isrunyu; Elos niwurwur sik ac usruk sifalos.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
O LEUM GOD luk, kasreyu; Moliyula ke lungse pwaye lom.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Oru tuh mwet lokoalok luk in etu Lah kom pa moliyula uh.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Sahp elos ac selngawiyu, tusruktu kom fah akinsewowoyeyu. Lela tuh elos su akkeokyeyu in kutangyukla, Ac lela tuh nga, su mwet kulansap lom, in engan.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Lela mwet lokoalok luk in nukla ke mwekin; Lela elos in nokomang mwekin lalos oana sie nuknuk.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Nga fah sang kulo nu sin LEUM GOD ke pusra lulap; Nga fah kaksakunul in walil uh,
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Mweyen El kasru el su sukasrup, Ac molella liki poun mwet su kena eisalang nu ke misa.
