Salme 109

1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

Anumzana kagri kagima ahentesgama nehua Anumza mani'nananki, kagasasana eri taganenka omanio.

2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

Na'ankure kefo avu'ava'zama nehu'za krunagema nehaza vahe'mo'za, zamagira reaka hu'za nazeri haviza hu nanekea nehu'za, havige hunante'za vano nehaze.

3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

Maka kazigatira huhaviza hunenantaza kemo nazeri kanegigeno, mago agafa'a omane'nea zante zamagra nenahaze.

4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

Nagra navesi nezmante'na, nunamu huzmante noanagi, zamagra rukrahe hu'za osu'noa zanku havi naneke hunante'naze.

5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

Knare avu'ava zama huzmantoa zantera, nona hu'za havi avu'ava hunante'naze. Ana nehu'za nagra navesi zmantoanagi, nagrira navesi onante'za zamavesra hunante'naze.

6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

Kefo avu'ava'ma nehia vahe huntegeno ha'ma renenantea vahera keaga hunteno, Agri ha' vahe huntegeno keaga hunteno.

7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

Hagi keaga'ama refko hania ne'mo'ma naneke'ama nentahino'a, hago hazenke hu'ne huno hugahie. Ana nehuno ana ne'mo'ma nunamuma huno e'neana, ana nunamumo'a kumizase'ne.

8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

Atregeno ana ne'mo'a ame huno nefrisigeno, mago vahe'mo agri nona eri'noe.

9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

Agri mofavre naga'mo'za megusa nemanisageno, nenaro'a kento a' manisanie.

10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

Ana ne'mofo mofavre naga'mo'za vano vano nehu'za, vahe zante meme hu'za vano nehu'za, havizama hu'nea nozamia atre'za afete hake'za vano hiho.

11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

Hagi ana ne'mo'ma mago vahe'mofo zama nofi'ma hu'neno omi'nesia zantera, anazamofo nafa'amo'a eme ana ne'mofo fenozana eri vagaregahie. Ana nehanige'za ru kumate vahe'mo'za e'za, amuhoma huno eri atruma hu'nea feno zama'a maka eri'za vugahaze.

12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

Mago vahe'mo'a ana ne'mofonkura asunkura hunteno knare avu'avara huonteno. Ana nehina ana ne'mofo megusa mofavre nagara zamasunkura huozmantegahaze!

13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

Ana nehanigeno agripinti'ma fore'ma hanaza mofavre nagara ana maka fri vagaresage'za, henkama fore'ma hanaza vahe'mo'za ana vahera antahi ozamigahaze.

14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

Ana ne'mofo agehemo'zama hu'naza kumira Ra Anumzamo'a aganera okanisie. Ana nehuno ana ne'mofo nerera'ma hu'nesia kumira avontafepintira eri otresie.

15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

Ra Anumzamo'a maka zupa ana vahe'mokizmi kumikura agesa antahi vava nehanige'za, ana ne'mofona vahe'mo'za mago'ene zamagesa antahi omigahaze.

16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

Na'ankure ana ne'mo'a vahe'ma so'e avu'ava'ma huzmante zankura avesra nehuno, zamunte omane vahe'ene ke'onke zanku atupama nehaza vahera zamazeri haviza nehie. Ana nehuno zamarimpa zamatafima mani'naza vahera zamahe fri'ne.

17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

Ana ne'mo'a sifana kema vahe'ma huzmanteno zamazeri haviza hu zankura muse nehie. Ana hu'neanki menina agri sifna kemo sifna hunteno azeri haviza hanie. Ana ne'mo'a vahera zamazeri so'ea nosia neki, ana nera azeri so'ea osanie.

18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

Agrama vahe'ma sifna kema huzmantea zamo'a, avate'ma za'za kukenama eri antaniaza nehuno, tima negeno avufgafi ufreaza nehigeno, masavemo'ma zaferinafima ufreaza hu'ne.

19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

Hagi vahe'ma sifnama huzmante'nea zamo'a ete rukrahe huno agrite eno, kukenama antaniaza huno avufgare nemesigeno, maka zupama amu nofi'ma regeno afafafima meaza hino.

20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

E'inahu knazana Ra Anumzamo'a atresigeno eno, nagri'ma nazeri haviza hu kema nehaza vahera eme zamazeri haviza hanie.

21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

Hianagi Ra Anumzana nagri Anumzamoka, kagraka'a kagigu nentahinka, enka eme naza huo. Na'ankure kavesi zankamo'a knare zantfa hu'neanki, nagu'vazinka ete navro.

22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

Nagrira namunte omanege'na, maka zankura atupa hu'na mani'nogeno, tumo'nimo'a fakifaki nehuno nata negrie.

23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Kinaga fre zagemo rentegeno namemo ome atupa hiaza hu'na, ome vagare'za nehu'na, ra kenu'mo atafari ramiaza nehue.

24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

Nagra ne'zama a'o hu'na manua zamo higeno narenafina hanave'a nomanegeno, navufgamo'a tari'vazino zaferinare ome akamare'ne.

25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Vahe'mo'zama nagri'ma nenage'za tusi kizazokago ke hunenante'za, zamasenia rugenka hu'naze.

26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

Ra Anumzana nagri Anumza mani'nananki naza hunka, vagaore mevava kavesi zanteti nagu'vazio.

27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

Ama ana zama nehana zankura, Ra Anumzamo Agra'a azanuti agura nevazie hu'za ke'za antahi'za hiho.

28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

Zamagra nagrira kazusi hunantegahaze. Hianagi kagra asomu hunantegahane. Nagrira nazeri haviza hugahaze. Hianagi zamagrira zamazeri haviza hananke'za zamagazegu hugahaze. Hianagi kagri eri'za vahe'mo'a musenkase hugahie.

29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

Nagri'ma havigema hunante'naza vahe'mo'za zmagazezamo'a refitezmantegahie. Ana nehanageno za'za kukenamo'ma rufiteaza huno zamagazemo'a refitezmantegahie.

30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

Ra Anumzamofona tusiza hu'na susu hunente'na, vahe'ma atruma hanaza amu'nompima mani'nena, agri agi'a ahentesga hugahue.

31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

Na'ankure Agra maka zanku'ma atupa'ma nehaza vahe kaziga mani'neno, vahe'mo'zama zamazeri havizama nehu'za zamahe frinaku'ma nehazageno'a Agra zamaza nehie.