Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Pou chèf sanba yo. Se yon sòm David. Bondye, m'ap fè lwanj ou! Tanpri, pa rete san ou pa di anyen.
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Yon bann mechan ak yon bann mantò ap pale m' mal. Y'ap fè manti sou mwen.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Kote m' pase, moun ki rayi m' yo ap pale m' mal. Y'ap fè m' lagè san mwen pa fè yo anyen.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Mwen renmen yo, men yo menm yo pa vle wè m'. Pou mwen menm, m'ap lapriyè nan pye ou.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
M'ap fè byen pou yo, yo menm y'ap fè m' mal. Mwen renmen yo, men yo menm yo rayi m'.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Pran yon mechan, mete l' chèf sou lènmi m' lan. Moun ki la pou pran defans li, se li ki pou kanpe akize li.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Lè yo jije l', se pou yo jwenn li koupab. Menm lapriyè l'ap fè yo, se pou yo pase pou peche.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Se pou l' pa gen anpil jou pou l' viv ankò. Se pou yon lòt moun pran plas li nan travay li.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Se pou pitit li yo rete san papa. Se pou madanm li vin vèv.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Se pou pitit li yo tounen vakabon k'ap mande. Se pou yo mete yo deyò nan vye kay kraze kote yo rete a.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Se pou moun ki te prete l' lajan mete men sou tou sa ki pou li. Se pou etranje piye rekòt jaden li.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Se pou pesonn pa zanmi l' ankò. Se pou pesonn pa gen pitye pou pitit li kite.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Se pou tout pitit pitit li yo mouri. Se pou timoun k'ap vini yo bliye non li.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Se pou Seyè a toujou chonje tou sa zansèt li yo te fè ki mal, pou l' pa janm padonnen peche manman l' yo.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Se pou Seyè a pa janm bliye peche yo te fè. Se pou li fè moun bliye yo nèt sou latè,
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
paske li pa janm chonje gen pitye pou pesonn. Li pèsekite malere yo, endijan yo, moun ki san sekou, jouk li touye yo.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Li renmen bay madichon. Se pou madichon tonbe sou li. Li pa renmen bay benediksyon. Se pou pesonn pa ba li benediksyon.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Tout kò l' se madichon! Se pou madichon pase l' nan san. Se pou madichon antre nan tout zo nan kò l'.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Se pou madichon kouvri l' tankou dra. Se pou madichon mare nan ren l' tankou yon sentiwon.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Se konsa pou Seyè a pini moun ki pa vle wè m' yo, moun k'ap pale m' mal yo.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Men, Seyè, Bondye mwen, fè kichòy pou mwen non, pou sa sèvi yon lwanj pou ou. Delivre m' non paske ou p'ap janm sispann renmen m'.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Se yon pòv malere san sekou mwen ye, kè m' ap fann.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Kò m' ap tchoule tankou solèy k'ap kouche. Mwen tankou bigay van ap pote ale.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Jenou m' fèb sitèlman mwen pa manje. Mwen tounen zo ak po. Mwen fèb anpil!
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Lè moun wè m', y'ap fè siy sou mwen, y'ap pase m' nan rizib.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Ede m' non, Seyè, Bondye mwen! Delivre m' paske ou gen bon kè.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Se pou lènmi m' yo konnen se ou menm, Seyè, k'ap delivre m'.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Yo mèt ban m' madichon. Men, ou menm, w'ap ban m' benediksyon. Se pou moun ki pa vle wè m' yo wont. Men, mwen menm k'ap sèvi ou la, se pou m' gen kè kontan.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Se pou moun ki pa vle wè m' yo wont, se pou dezonè tonbe sou yo.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
M'ap louvri bouch mwen tout lajè pou m' di Seyè a mèsi. M'ap fè lwanj li lè tout pèp la reyini,
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
paske li pran defans pòv malere a, li delivre l' anba men moun ki te kondannen l' yo.
