Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Thaburi ya Daudi Wee Ngai, ũrĩa ngoocaga, ndũgaakire,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
nĩgũkorwo andũ arĩa aaganu na a maheeni nĩmathamĩtie tũnua nĩguo manjũkĩrĩre; nĩmarĩtie ũhoro wakwa na rũrĩmĩ rwa maheeni.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Mandigicĩirie makĩaragia ndeto cia rũthũũro; maatharĩkagĩra hatarĩ gĩtũmi.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Handũ ha wendo ũrĩa ndĩmendete naguo, o nĩ gũũthitanga maathitangaga, no niĩ nĩkũhooya ndĩmahooyagĩra.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Mandĩhaga wega na ũũru, na makandĩha wendani na rũthũũro.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Mũndũ ũrĩa wĩkĩte ũguo mũigĩre mũndũ mũũru amũũkĩrĩre; mwena wake wa ũrĩo nĩkũrũgame mũndũ wa kũmũthitanga.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Aacirithio-rĩ, nĩatuuagwo mwĩhia, na kũhooya gwake gũgĩtuĩke no kwĩhia.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Matukũ make maronyiiha; ũtongoria wake ũrooywo nĩ mũndũ ũngĩ.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Ciana ciake irotuĩka cia ngoriai, na mũtumia wake atuĩke wa ndigwa.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Ciana ciake irotuĩka njara-rũhĩ cia gũcangacanga; iroingatwo ciume mĩciĩ yao ĩyo mĩanangĩku.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Indo ciake ciothe irotahwo nĩ mũndũ ũrĩa marĩ thiirĩ nake; andũ a kũngĩ nĩmeyoere maciaro ma wĩra wake.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Aroaga mũndũ ũngĩmwonia ũtugi, o na kana mũndũ ũngĩiguĩra ciana icio ciake cia ngoriai tha.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Njiaro ciake iroeherio, na marĩĩtwa maacio mathario kuuma rũciaro-inĩ rũrĩa rũgooka.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Waganu wa maithe make ũrotũũra ũririkanagwo nĩ Jehova; wĩhia wa nyina ũroaga gũgaathario o na rĩ.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Mehia mao marotũũra hĩndĩ ciothe marĩ mbere ya Jehova, nĩguo akaaniina kũririkanwo kwao gũkũ thĩ.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Nĩgũkorwo mũndũ ũcio we ndarĩ hĩndĩ eciiragia ũhoro wa gũtugana, no aingatithagia mũndũ ũrĩa mũthĩĩni, na ũrĩa mũbatari, o na ũrĩa mũthuthĩku ngoro, o nginya akamooraga.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Aronyiitwo nĩ kĩrumi, tondũ we endete o kũruma andũ manyiitwo nĩ kĩrumi; kĩrathimo kĩromũraihĩrĩria, tondũ we ndendaga kũrathimana.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Ehumbaga kĩrumi taarĩ nguo; kĩamũtoonyire mwĩrĩ ta maaĩ, o na gĩkĩmũtoonya mahĩndĩ-inĩ taarĩ maguta.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Kĩrotuĩka taarĩ nguo ya igũrũ erigiicĩirie, na gĩtuĩke taarĩ mũcibi ehotorete nginya tene.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Rĩrĩ nĩrĩtuĩke irĩhi rĩa Jehova kũrĩ arĩa maathitangaga, o kũrĩ arĩa maaragia ũũru igũrũ rĩakwa.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
No rĩrĩ, Wee Mwathani Jehova, njĩka maũndũ mega nĩ ũndũ wa rĩĩtwa rĩaku; ndeithũra tondũ wa wega wa wendo waku.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Nĩgũkorwo ndĩ mũthĩĩni na mũbatari, nayo ngoro yakwa nĩĩgurarĩtio thĩinĩ wakwa.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Ndĩ hakuhĩ kũbuĩria o ta kĩĩruru kĩa hwaĩ-inĩ; hurutagwo nĩ rũhuho o ta ngigĩ.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Maru makwa nĩmaregerete nĩ kwĩima kũrĩa; mwĩrĩ wakwa ũhĩnjĩte nĩ kwaga maguta.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Nduĩkĩte kĩndũ gĩa kũnyũrũrio nĩ andũ arĩa maathitangaga; rĩrĩa maanyona, mainainagia mĩtwe.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Wee Jehova Ngai wakwa, ndeithia; honokia kũringana na wendo waku.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Tũma mamenye atĩ kũu nĩ guoko gwaku, mamenye atĩ Wee Jehova, nĩwe wĩkĩte ũguo.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
O nĩ marumanage, no wee ũrathimanage; rĩrĩa maatharĩkĩra nĩmarĩconorithagio, no ndungata yaku no gũkena ĩrĩkenaga.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Arĩa maathitangaga makaahumbwo njono na mohwo thoni taarĩ nguo ya igũrũ.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Nĩndĩrĩkumagia Jehova mũno na kanua gakwa; nĩndĩrĩmũgoocaga ndĩ kĩrĩndĩ-inĩ kĩnene.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Nĩgũkorwo arũgamaga guoko-inĩ kwa ũrĩo kwa mũndũ ũrĩa mũbatari, nĩguo ahonokagie muoyo wake harĩ andũ arĩa mangĩmũtua nĩ mwĩhia.
