Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
To victorye, the salm of Dauid.
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
God, holde thou not stille my preisyng; for the mouth of the synner, and the mouth of the gileful man is openyd on me.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Thei spaken ayens me with a gileful tunge, and thei cumpassiden me with wordis of hatrede; and fouyten ayens me with out cause.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
For that thing that thei schulden loue me, thei bacbitiden me; but Y preiede.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
And thei settiden ayens me yuelis for goodis; and hatrede for my loue.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Ordeyne thou a synner on him; and the deuel stonde on his riyt half.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Whanne he is demed, go he out condempned; and his preier `be maad in to synne.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Hise daies be maad fewe; and another take his bischopriche.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Hise sones be maad faderles; and his wijf a widewe.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Hise sones tremblinge be born ouer, and begge; and be cast out of her habitaciouns.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
An vsurere seke al his catel; and aliens rauysche hise trauelis.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Noon helpere be to him; nether ony be that haue mercy on hise modirles children.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Hise sones be maad in to perisching; the name of him be don awei in oon generacioun.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
The wickidnesse of hise fadris come ayen in to mynde in the siyt of the Lord; and the synne of his modir be not don awei.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Be thei maad euere ayens the Lord; and the mynde of hem perische fro erthe.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
For that thing that he thouyte not to do merci,
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
and he pursuede a pore man and beggere; and to slee a man compunct in herte.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
And he louede cursing, and it schal come to hym; and he nolde blessing, and it schal be maad fer fro him. And he clothide cursing as a cloth, and it entride as water in to hise ynnere thingis; and as oile in hise boonus.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Be it maad to him as a cloth, with which he is hilyd; and as a girdil, with which he is euere gird.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
This is the werk of hem that bacbiten me anentis the Lord; and that speke yuels ayens my lijf.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
And thou, Lord, Lord, do with me for thi name; for thi merci is swete.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Delyuere thou me, for Y am nedi and pore; and myn herte is disturblid with ynne me.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
I am takun awei as a schadowe, whanne it bowith awei; and Y am schakun awei as locustis.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Mi knees ben maad feble of fasting; and my fleische was chaungid for oile.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
And Y am maad schenschipe to hem; thei sien me, and moueden her heedis.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Mi Lord God, helpe thou me; make thou me saaf bi thi merci.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
And thei schulen wite, that this is thin hond; and thou, Lord, hast do it.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Thei schulen curse, and thou schalt blesse, thei that risen ayens me, be schent; but thi seruaunt schal be glad.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Thei that bacbiten me, be clothid with schame; and be thei hilid with her schenschipe as with a double cloth.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
I schal knouleche to the Lord greetli with my mouth; and Y schal herie hym in the myddil of many men.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Which stood nyy on the riyt half of a pore man; to make saaf my soule fro pursueris.
