Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Zborovođi. Psalam. Davidov. Bože, diko moja, nemoj šutjeti!
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Usta bezbožna i prijevarna na me se otvaraju, govore mi jezikom lažljivim,
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
riječima me mržnje okružuju, bezrazložno me napadaju.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Za moju me ljubav oni optužuju, a ja se samo molim.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Uzvraćaju mi zlo za dobro, mržnju za ljubav moju.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
“Digni protiv njega bezbožnika i tužitelj nek' mu stane zdesna!
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Kad mu se bude sudilo, nek' bude osuđen, i molitva mu se za grijeh uzela!
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Dani njegovi nek' budu malobrojni, njegovu službu nek' dobije drugi!
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Djeca njegova nek' postanu siročad, a njegova žena udovica!
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Nek' mu djeca budu skitnice, prosjaci, nek' budu bačena iz opustjelih domova!
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Nek' mu lihvar prigrabi sav posjed, tuđinci nek' razgrabe plod muke njegove!
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Nitko ne imao prema njemu samilosti, nitko se ne smilovao siročadi njegovoj!
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Neka mu se zatre potomstvo, u drugome koljenu neka se utrne ime njegovo!
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Spominjao se Jahve grijeha njegovih, i grijeh njegove majke nek' se ne izbriše:
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
nek budu svagda Jahvi pred očima! Neka se sa zemlje izbriše spomen njihov!”
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Jer se ne spomenu da čini milosrđe, već proganjaše bijedna i uboga i u smrt gonjaše čovjeka srca shrvana.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Prokletstvo je ljubio, pa neka ga stigne; blagoslova ne htjede, daleko nek' je od njega!
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Prokletstvom nek' se odjene kao haljinom, neka kao voda uđe u njega i kao ulje u kosti njegove.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Bilo mu haljinom kojom se pokriva, pojas kojim se svagda paše!
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Tako nek' plati Jahve tužiteljima mojim koji zlo govore protiv duše moje!
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
A ti, Jahve, Gospode, rad imena svog zauzmi se za me, spasi me jer je dobrostiva ljubav tvoja!
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Jer bijedan sam i ubog, i srce je moje ranjeno u meni.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
K'o sjena što se naginje ja nestajem, progone me kao skakavca.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Od posta mi koljena klecaju i tijelo moje omrša.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Ruglom sam njima postao, kimaju glavom kad me vide.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Pomozi mi, Jahve, Bože moj, po doborti me svojoj spasi!
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Nek' upoznaju da je ovo ruka tvoja i da si ti ovo učinio, Jahve!
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Oni nek' proklinju, ti blagoslivljaj; nek' se postide koji se na me podižu, a sluga tvoj nek' se raduje!
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Stidom nek' se odjenu tužitelji moji i sramotom svojom nek' se k'o plaštem pokriju!
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Slavit ću Jahvu iz svega grla i hvalit' ga u veliku mnoštvu
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
jer stoji s desne siromahu da mu dušu spasi od sudaca.
