Salme 109
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Kai ing kam kyih, Aw Khawsa, awi myhna koeh awm hqoeng,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
kawtih thlakchekhqi ingkaw thlak thaikhqi ing amim kha ni ang sih khqi nawh; ami qaai ce kqawn uhy.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Sawhnaak awi ing nik chung khqi nawh, akawng a awm kaana ni tuk khqi hy.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Ka pyi na ka taaknaak ce thawlh puknaak na haw law na uhy, cehlai kai taw ak cykcah thlang na awm nyng.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
A leek ce ak che ing thung law unawh, pyi na ka taaknaak cesawhnaak ing thung law uhy.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Anih ak oelh aham thlakche ce taak pe tloep; thawlh a pukkung ce ak tang ben awh pha seh.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Awideng na a awm awh, dawk lo seitaw, ak cykcahnaak ing dawk sak seh.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
A hqinglu tawi pe seitaw; thlakchang ing hquikung dyih hun ce qawt pe tloep seh.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
A cakhqi cadah na awm u seitaw a zukhqi nuhai na awm u seh.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
A cakhqi ing kut dun doena van u seitaw; a imqawk awhkawng hqek na awm u seh.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Ik-oeih a capung na ak pukhqi ing a khawhthemkhqi ce lawh pe boeih u seitaw; a bibinaak phu ce khinkhqi ing muk pe bang seh.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
U ingawm koeh qeen seitaw pa amak ta naasenkhqi awm koeh qeen u seh.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
A cadil naa ce law boet seitaw, ak law hly kawi chawn awhkaw ming khui awhkawng qeng u seh.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Ami pakhqi thawlhnaak ce Bawipa hai awh sim loet na awm seitaw ami nu a thawlhnaak ce koeh qeng voel seh.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Cekkhqi sim loetnaak ce khawmdek awh a law boetnaak aham a mingmih a thawlhnaak ce Bawipa haiawh awm loet seh.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Ikawtih qeennaak tive poek awm ap poek qoe qoe hy, khawdeng ak voet hlauhkhqi ingkaw kawlung ak kqekkhqi ce him aham hqut hy.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Lihoei ce lungna hy – amah ak khan awh tla tloep seh; thlang a zoseennaak awh ak kaw am law hy – zoseennaak ce anih a venawh kawng ak hla na awm lawt seh.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Lihoei ce hi na bai nawh; a pum khuiawh tui amyihna kun pehy.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Ce ing angki amyihna zawl khak seitaw cawi pinnaak amyihna kumqui dy pin seh.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Kai thawlh anik puk khqi ingkaw, kai ak che na anik kqawnkhqi a venawh Bawipa ing ve ve thaphu na pe seh.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
Cehlai, Aw Boeimang Khawsa, nang ing nang ming ak caming ak leek na ni sai nawh; na lungnaak ak leek ak caming ni hul lah.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Khawdeng ingkaw voethlauh thlang na awm nyng saw, kak kawk khuiawh ak lingbyi ing ngawha ai hy.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Khawmy ben awhkaw khawngkawn amyihna nung thoeih hawh nyng saw; khamkhawk amyihna tlai let let nyng.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Buh ka hyhnaak awh kam khawkhlu qawi am cak voel hy; kang sak boeih qep qep nawh a tankqat na awm hqoeng nyng.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Thawlh anik puk khqi ak kqawnseet aham awm kqoeng nyng saw; a mini huh awh ami lu hil uhy.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Aw Bawipa ka Khawsa, ni hul lah; na lungnaak ak caming ni hul cang lah.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Ve ve nang a kut ni tice sim sak nawh, Aw Bawipa, nang ing ni na sai tice sim sak lah.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Cekkhqi ing khawseet hly hlai uhy, nang ingtaw zoseen pe hyk ti; cekkhqi ing ami tuk awh chah phyi kawm uh, cehlai nang a tyihzawih taw zeel kaw.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Kai thawlh anik puk khqi taw ming seetnaak ce hi amyihna bai kawm u saw chahnaak ing angki amyihna zawl qu khoep kawm uh.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Kam kha ing Bawipa ce khawzah na zoeksang kawng nyng saw; thlang kqeng khawzah anglakawh amah kyihcah kawng nyng.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Ikawtih anik palh sak khqi a venawh kawng anih a hqingnaak ce hul peek aham anih taw ak voethlauhkhqi ak tang ben awh dyi hy.
