Salme 108

1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

Gotovo je srce moje, Bože; pjevaæu i hvaliæu zajedno sa slavom svojom.

2 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Preni se psaltire i gusle, ustaæu rano.

3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Slaviæu tebe, Gospode, po narodima, pojaæu tebi po plemenima.

4 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Jer je svrh nebesa milost tvoja i do oblaka istina tvoja.

5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

Uzvisi se više nebesa, Bože, i po svoj zemlji neka bude slava tvoja!

6 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Da bi se izbavili mili tvoji, pomozi desnicom svojom, i usliši me.

7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

Bog reèe u svetinji svojoj: “veseliæu se, razdijeliæu Sihem, i dolinu Sokot razmjeriæu.

8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Moj je Galad, moj je Manasija, Jefrem je krjepost glave moje, Juda skiptar moj.

9 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Moav je èaša iz koje se umivam, Edomu æu pružiti obuæu svoju; nad zemljom Filistejskom popijevaæu.”

10 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Ko æe me odvesti u tvrdi grad? ko æe me otpratiti do Edoma?

11 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Zar neæeš ti, Bože, koji si nas odbacio, i ne ideš, Bože, s vojskama našim?

12 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

Daj nam pomoæ u tjeskobi, obrana je èovjeèija uzalud.

13 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Bogom smo jaki; on gazi neprijatelje naše.