Salme 108
1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
En Sang, en Psalme af David.
2 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
