Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Monna Awurade ase na ɔyɛ; na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afiri ɔtamfoɔ nsam no,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
wɔn a ɔboaboaa wɔn ano firii nsase soɔ no, ɛfiri apueeɛ kɔsi atɔeɛ, atifi kɔsi anafoɔ.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Ebinom kyinkyinii wɔ nsase paradada so, a wɔanhunu ɛkwan ankɔ kuropɔn no mu, baabi a wɔbɛtumi anya atenaeɛ.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Ɛkɔm ne sukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ baha.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Afei wɔsu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Ɔde wɔn faa ɛkwan tee so baa kuropɔn a wɔtumi tena mu no mu.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Ɔma wɔn a sukɔm de wɔn nsuo na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɛkɔm de wɔn ma.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Ebinom tenaa esum ne awerɛhoɔ mu, nneduafoɔ a wɔde dadeɛ nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
ɛfiri sɛ, wɔtee Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔbuu Ɔsorosoroni no agyinatuo animtiaa.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Enti ɔgyaa wɔn maa adwuma den; wɔsuntisuntiiɛ na wɔannya ɔboafoɔ.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Afei, wɔsu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Ɔyii wɔn firii esum ne awerɛhoɔ mu na ɔbubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Ɔbubu kɔbere mfrafraeɛ apono na ɔtwitwa nnadeban mu.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafoɔ, wɔn atuateɛ enti na wɔhunuu amane, wɔn nnebɔne enti.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Wɔkyirii aduane nyinaa na wɔtwe bɛnee owuo ɛpono ano.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Afei, wɔsu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yadeɛ; na ɔgyee wɔn firii ɛda mu.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Momma wɔmmɔ aseda afɔdeɛ na wɔmfa ahurisie nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ ɛpo so; wɔyɛ adwadifoɔ wɔ nsuo akɛseɛ so.
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Wɔhunuu Awurade nnwuma, nʼanwanwadeɛ a ɛwɔ ebunu mu.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Ɔkasaeɛ maa ahum tui na ɛkukuruu asorɔkye.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Wɔpagya kɔɔ sorosoro na wɔsiane kɔɔ ebunu mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn bo tui.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Wɔkyim totɔɔ ntintan sɛ asabofoɔ; na wɔnhunu deɛ wɔnnyɛ bio.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Afei, wɔsu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; ɛpo so asorɔkye ano brɛɛ ase.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Wɔn ani gyeeɛ ɛberɛ a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɛkwan de wɔn kɔduruu gyinabea a wɔpɛ.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Wɔmma ne so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanimfoɔ nhyiamu ase.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Ɔdanee nsubɔntene maa no yɛɛ ɛserɛ, asutene yɛɛ asase wesee,
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
na asasebereɛ danee nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumuyɛ enti.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Ɔdanee ɛserɛ so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ asutene ananmu;
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɛkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Wɔyɛɛ mfuo ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbaeɛ bebree.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Ɔhyiraa wɔn na wɔn ase dɔreeɛ. Wamma wɔn ayɛmmoa dodoɔ so anhwan.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Afei wɔn dodoɔ so hwaneeɛ na nhyɛsoɔ, amanehunu ne awerɛhoɔ brɛɛ wɔn ase;
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
deɛ ɔbu aberempɔn animtiaa no ma wɔkyinkyinii asase bonini a ɛkwan nni hɔ so.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Nanso, ɔpagyaa ahiafoɔ firii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔree sɛ nnwankuo.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Ateneneefoɔ bɛhunu ama wɔn ani gye, nanso amumuyɛfoɔ nyinaa bɛmua wɔn ano.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Momma deɛ ɔyɛ onyansafoɔ no mmu yeinom, na ɔnnwene Awurade adɔeɛ kɛseɛ no ho.
