Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Monna Awurade ase na oye; na nʼadɔe wɔ hɔ daa.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afi ɔtamfo nsam no;
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
wɔn a ɔboaboaa wɔn ano fii nsase so no, efi apuei kosi atɔe, atifi kosi anafo.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Ebinom kyinkyinii wɔ nsase pradada so, a wɔanhu ɔkwan ankɔ kuropɔn no mu, faako a wobetumi anya atenae.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Ɔkɔm ne osukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ beraw.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohiahia mu.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Ɔde wɔn faa ɔkwan tee so baa kuropɔn a wotumi tena mu no mu.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
ɔma wɔn a osukɔm de wɔn nsu na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɔkɔm de wɔn ma.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Ebinom tenaa sum ne awerɛhow mu, nneduafo a wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
efisɛ wɔatew Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔabu Ɔsorosoroni no agyinatu animtiaa.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Enti ogyaa wɔn maa adwumaden; wohintihintiwii, na wɔannya ɔboafo.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Afei wosu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Oyii wɔn fii sum ne awerɛhow mu, na obubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho,
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
efisɛ obubu kɔbere mfrafra apon na otwitwa nnadeban mu.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafo, wɔn atuatew nti, na wohuu amane, wɔn nnebɔne nti.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Wokyii aduan nyinaa na wotwiw bɛnee owu pon ano.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yare; na ogyee wɔn fii ɔda mu.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Momma wɔmmɔ aseda afɔre na wɔmfa ahurusi nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ po so; wɔyɛ aguadifo wɔ nsu akɛse so.
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Wohuu Awurade nnwuma, nʼanwonwade a ɛwɔ bun mu.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Ɔkasa maa ahum tui na ekukuru asorɔkye.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Wokukuru kɔɔ ɔsorosoro na wosian kɔɔ bun mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn koma tui.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Wokyim totɔɔ ntintan sɛ asabowfo; na wonhu nea wɔnnyɛ bio.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Afei wosu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ogyee wɔn fii wɔn ahohia mu.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; po so asorɔkye ano brɛɛ ase.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Wɔn ani gyei, bere a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɔkwan de wɔn koduu gyinabea a wɔpɛ.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔe a ɛnsa da ne nʼanwonwade a ɔyɛ ma nnipa no ho.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Wɔmma no so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanyimfo nhyiamu ase.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Ɔdan nsubɔnten maa no yɛɛ sare, asuten yɛɛ asase wosee,
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
na asasebere dan nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumɔyɛ nti.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Ɔdan sare so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ nsuten anan mu;
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɔkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Wɔyɛɛ mfuw ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbae bebree.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Ohyiraa wɔn na wɔn ase dɔe. Wamma wɔn nyɛmmoa dodow so anhuan.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Afei wɔn dodow so huanee na nhyɛso, amanehunu ne awerɛhow brɛɛ wɔn ase;
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
nea obu abirɛmpɔn animtiaa no ma wokyinkyin asase kesee a ɔkwan nni hɔ so.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Nanso ɔmaa ahiafo so fii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔɔ sɛ nguankuw.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Atreneefo hu ma wɔn ani gye, nanso amumɔyɛfo nyinaa mua wɔn ano.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Momma nea ɔyɛ onyansafo no mmu eyinom, na onsusuw Awurade adɔe kɛse no ho.
