< Salme 107 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
¡Den gracias a Yavé, Porque Él es bueno, Porque para siempre es su misericordia!
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Que lo digan los redimidos de Yavé, Los que redimió del poder del adversario,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Y los que congregó de las tierras, Del oriente y del occidente, del norte y del sur.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Ellos vagaron en un desierto, en región despoblada. No hallaron un camino hacia una ciudad habitada.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Tenían hambre y sed. Sus almas desfallecían en ellos.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Pero clamaron a Yavé en su angustia. Él los libró de sus aflicciones.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Los condujo por un camino recto Para ir a una ciudad habitada.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
¡Den gracias a Yavé por su misericordia Y por sus maravillas para los hijos de [los ]hombres!
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Porque Él sacia al alma que tiene sed Y llena de bien al alma que tiene hambre.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Vivían en oscuridad y sombra de muerte, Prisioneros en aflicción y cadenas,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Por cuanto fueron rebeldes a las Palabras de ʼEL Y trataron con desprecio el consejo del ʼElyón.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Por tanto Él quebrantó sus corazones con trabajo. Cayeron y no hubo quien los ayudara.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Pero en su angustia clamaron a Yavé, Él los libró de sus aflicciones.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Los sacó de la oscuridad y de la sombra de muerte, Y rompió sus ataduras.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
¡Den gracias a Yavé por su misericordia, Y por sus maravillas para los hijos de [los] hombres!
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Porque quebró las puertas de bronce, Y desmenuzó los cerrojos de hierro.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Fueron afligidos los necios a causa de su camino rebelde, Y a causa de sus iniquidades fueron afligidos.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Su vida aborreció toda clase de alimento, Y se acercaron a las puertas de la muerte.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Pero a Yavé clamaron en su angustia. Él los libró de sus aflicciones.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Envió su Palabra y los sanó, Y [los] libró de sus destrucciones.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
¡Den gracias a Yavé por su misericordia Y por sus maravillas para los hijos de [los ]hombres!
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Ofrezcan también sacrificios de acción de gracias Y proclamen sus obras con júbilo.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Los que bajan en naves al mar, Los cuales hacen negocios sobre inmensas aguas.
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Ellos vieron las obras de Yavé Y sus maravillas en las profundidades.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Porque Él habló y levantó un viento tempestuoso Que levantó las olas del mar.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Subían hacia los cielos, Bajaban a las profundidades, Su alma se derretía en su desesperación.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Temblaban y se tambaleaban como ebrios, Y toda su pericia fue inútil.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
En su angustia clamaron a Yavé, Y Él los sacó de sus angustias.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Calmó la tormenta De tal modo que sus olas se apaciguaron.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Entonces se alegraron porque se calmaron. Y así los guía al puerto que anhelan.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
¡Den gracias a Yavé por su misericordia, Y por sus maravillas para los hijos de [los] hombres!
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Exáltenlo en la congregación del pueblo, Y alábenlo en la reunión de los ancianos.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Él cambia ríos en desierto Y manantiales de aguas en sequedales,
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
La tierra fructífera en estéril, Por la perversidad de los que viven en ella.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Él convierte el desierto en estanques de aguas, Y la tierra seca en manantiales.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Allí coloca a los que tienen hambre, Para que establezcan una ciudad habitada.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Siembran campos y plantan viñas Y recogen abundante fruto.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Los bendice, Y se multiplican grandemente. No permite que disminuya su ganado
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Cuando son menguados y abatidos Por medio de opresión, aflicción y tristeza.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Él derrama menosprecio sobre los nobles, Y los destina a vagar errantes en un desierto.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Pero Él pone en alto a los pobres lejos de la aflicción Y hace que [sus] familias sean como un rebaño.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Los rectos lo ven y se alegran, Pero toda injusticia cierra su boca.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
¿Quién es sabio? Observe estas cosas, Y entenderá las misericordias de Yavé.

< Salme 107 >