Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
KAPIiNA Ieowa, pwe i me mau, pwe a kalanan pan potopot eta.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Iduen me dorelar ren Ieowa kan pan indinda, irail me a kotin dorelar jan nan pa en arail imwintiti;
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Me a kotin kapokon pena jan jap en maj en lan, o kapin lan, o pali apan, o jan madau.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Irail janjalon jili nan jap tan, pol al apwal, re jota diarada deurail.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Re men manadar o men nim piladar, o kaped arail luetalar.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Rap weriwer won Ieowa ni ar kankaneraner, o a kotin dore ir jan nan ar apwal akan.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
O a kotin kalua ir on al pun, pwe ren lele on wajan kaukaujon.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Ren kapina Ieowa, pweki a kalanan o pweki a dodok manaman on aramaj akan.
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Pwe a kotin kamede kilar kaped en me men nim piladar, o kadir kila me mau kan kaped en me men manadar.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Me mi ni waja rotorot o mot en mela, me jalikidi luet o mata.
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Pweki ar katiwo on majan en Kot, o ar mamaleki kujoned en ma lapalap o.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
I ap kaloke kin ir apwal akan, re wonon, a jota jauaj parail.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Rap weriwer won Ieowa ni ar apwal akan, i ap kotin dore ir ala jan katoutou parail.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
A kotin kalua ir jan nan rotorot, o mot en mela, o kotin kamueit pajan ar jal akan.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Ren kapina Ieowa, pweki a kalanan o pweki a dodok manaman on aramaj akan.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Pwe a kotin kawela wanim mata, o a kotin juk pajan katen mata pan wanim akan.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Me pweipwei kan pan kalokolokki al en ar katiwo o ar japun kan.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Kaped arail kin juedeki jon en mana karoj, o re lel on kalian mela.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Rap weriwer won Ieowa ni ar apwal akan, i ap kotin dore ir ala jan katoutou parail.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
A kotin kadarado japwilim a majan, o kotin kamaur irail da, o kotin jauaja ir jan nan ar por akan.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Ren kapina leowa pweki a kalanan o pweki a dodok mau on aramaj akan.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
O ren maironki mairon en kapin o kajokajoia duen a wiawia kan ki peren!
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Me kin mi pon madau o dake jop akan, o me kin netinet pon pil kalaimun akan,
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Irail pukat kin kilekilan wiawian leowa kan, o a manaman akan nan madau.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
A kotin majan eta, melimel ap wiaui, me kin kalaudela iluk kan.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Re kin koda ileile o kodi loledi, likamata kaped arail pei pajan ni ar majak.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Re rarauk jili dueta me jakaular, o ar lolekon karoj pan joredi.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Rap weriwer won leowa ni ar apwal akan, i ap kotin dore ir ala jan katoutou parail.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
A kotin kawuki on mole melimel, iluk kan ap moledi.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Rap peren kida, ma re pan moledi, o a kotin kalua ir nan kapitau me re inon ion.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Ren kapina leowa, pweki a kalanan, o pweki a dodok manaman on aramaj akan.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
O ren kapina i nan pokon en aramaj, o ren kapina i nan momod en jaumaj akan.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
A kotin kawuki on jap tan pilap akan, o utun pil akan on jap madekon.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
O jap kajelel eu wiala jap tan en jol, pweki dip en me kaukaujon waja o.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
A kotin kawuki on len pil jap tan, o jap jued on utun pil.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
O a kotin mueid on me men manadar akan, en kaukaujon waja o, o re wiadar deu arail.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
O re kin wia japajap o padukedi mat en wain, me kin wa ni a anjau.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
O a kotin kamau irail la, rap kin totolar, o a kotin kanederela arail man akan.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
O irail malaulaular o namenok kilar me jued, o japai o luet akan.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
A kotin wudokidi om jaupeidi kan namenok, o mueid on ir, ren janjalon jili nan jap tan, waja me jota al mia ia.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
O a kotin pokada me jamama o jan ni a luet, o katotolar kadaudok a dueta pwin akai.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Me melel akan pan kilan, ap peren kida, o japun kan karoj pan kaku pena au arail.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Me lolekon kan pan kajampwale ki mepukat, o re pan dedeki kalanan en Ieowa.
