Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
ヱホバに感謝せよ ヱホバは惠ふかくましましてその憐憫かぎりなし
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
ヱホバの救贖をかうぶる者はみな然いふべきなり
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
ヱホバは敵の手よりかれらを贖ひもろもろの地よ東西北南よりとりあつめたまへり
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
かれら野にてあれはてたる路にさまよひその住ふべき邑にあはざりき
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
かれら饑また渇きそのうちの霊魂おとろへたり
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
斯てその困苦のうちにてヱホバをよばはりたればヱホバこれを患難よりたすけいだし
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
住ふべき邑にゆかしめんとて直き路にみちびきたまへり
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
願くはすべての人はヱホバの惠により人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバを讃稱へんことを
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
ヱホバは渇きしたふ霊魂をたらはせ饑たるたましひを嘉物にてあかしめ給へばなり
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
くらきと死の蔭とに居るもの患難とくろがねとに縛しめらるるもの
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
神の言にそむき至高者のをしへを蔑しめければ
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
勤勞をもてその心をひくうしたまへり かれら仆れたれど助くるものもなかりき
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
斯てその困苦のうちにてヱホバをよばはりたればヱホバこれを患難よりすくひ
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
くらきと死のかげより彼等をみちびき出してその械をこぼちたまへり
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
願くはすべての人はヱホバの惠により人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバを讃稱へんことを
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
そはあかがねの門をこぼち くろがねの關木をたちきりたまへり
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
愚かなる者はおのが愆の道により己がよこしまによりて惱めり
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
かれらの霊魂はすべての食物をきらひて死の門にちかづく
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
かくてその困苦のうちにてヱホバをよばふ ヱホバこれを患難よりすくひたまふ
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
その聖言をつかはして之をいやし之をその滅亡よりたすけいだしたまふ
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
願くはすべての人ヱホバのめぐみにより人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバをほめたたへんことを
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
かれらは感謝のそなへものをささげ喜びうたひてその事跡をいひあらはすべし
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
舟にて海にうかび大洋にて事をいとなむ者は
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
ヱホバのみわざを見また淵にてその奇しき事跡をみる
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
ヱホバ命じたまへばあらき風おこりてその浪をあぐ
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
かれら天にのぼりまた淵にくだり患難によりてその霊魂とけさり
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
左た右たにかたぶき酔たる者のごとく踉蹌てなす所をしらず
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
かくてその困苦のうちにてヱホバをよばふ ヱホバこれを患難よりたづさへいで
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
狂風をしづめて浪をおだやかになし給へり
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
かれらはおのが靜かなるをよろこぶ 斯てヱホバはかれらをその望むところの湊にみちびきたまふ
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
願くはすべての人ヱホバの惠により人の子になしたまへる奇しき事跡によりてヱホバをほめたたへんことを
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
かれら民の會にてこれをあがめ長老の座にてこれを讃稱ふべし
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
ヱホバは河を野にかはらせ泉をかわける地に變らせ
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
また豊かなる地にすめる民の惡によりてそこを鹵の地にかはらせ給ふ
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
野を池にかはらせ乾ける地をいづみにかはらせ
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
ここに餓たるものを住はせたまふ されば彼らは己がすまひの邑をたて
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
畠にたねをまき葡萄園をまうけてそのむすべる實をえたり
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
ヱホバはかれらの甚くふえひろごれるまでに惠をあたへ その牲畜のへることをも許したまはず
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
されどまた虐待くるしみ悲哀によりて減ゆき且うなたれたり
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
ヱホバもろもろの君に侮辱をそそぎ道なき荒地にさまよはせたまふ
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
然はあれど貧しきものを患難のうちより擧てその家族をひつじの群のごとくならしめたまふ
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
直きものは之をみて喜びもろもろの不義はその口をふさがん
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
すべて慧者はこれらのことに心をよせヱホバの憐憫をさとるべし
