Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Cookeriai Jehova ngaatho, nĩgũkorwo nĩ mwega; wendo wake ũtũũraga tene na tene.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Andũ arĩa makũũrĩtwo nĩ Jehova nĩmakiuge ũguo: o acio akũũrĩte kuuma guoko-inĩ gwa thũ,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
o acio aacookanĩrĩirie amarutĩte mabũrũri-inĩ, kuuma mwena wa irathĩro na wa ithũĩro, na kuuma mwena wa gathigathini na wa gũthini.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Amwe morũũrire werũ-inĩ ũtarĩ kĩndũ, maagĩte njĩra ya kũmakinyia itũũra inene kũrĩa mangĩatũũrire.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Maarĩ ahũtu na makanyoota, na makaaga mwĩhoko thĩinĩ wao.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Nao magĩkaĩra Jehova marĩ mĩnyamaro-inĩ, nake akĩmahonokia kuuma thĩĩna-inĩ.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Aamagereirie njĩra nũngarũ, nginya magĩkinya itũũra inene kũrĩa mangĩonire gwa gũtũũra.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Nĩmagĩcookerie Jehova ngaatho nĩ ũndũ wa wendo wake ũrĩa ũtathiraga, na mawĩko make ma magegania marĩa eekĩire andũ,
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
nĩgũkorwo nĩwe ũnyootoraga andũ arĩa anyootu, na akahũũnia arĩa ahũtu na maũndũ mega.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Amwe maaikarĩte nduma-inĩ o na nduma-inĩ nene mũno, makĩnyamarĩka marĩ ohe na mĩnyororo ya kĩgera,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
nĩgũkorwo nĩmaremeire ciugo cia Mũrungu, o na makĩagĩra kĩrĩra kĩa Ũrĩa-ũrĩ-Igũrũ-Mũno bata.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Nĩ ũndũ ũcio akĩmarutithia wĩra wa hinya; nao makĩhĩngwo na gũkĩaga wa kũmateithia.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hĩndĩ ĩyo magĩkaĩra Jehova marĩ thĩĩna-inĩ, nake akĩmahonokia kuuma mĩnyamaro-inĩ.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Nake aamarutire nduma-inĩ, akĩmaruta kũu nduma-inĩ nene mũno, na agĩtuanga mĩnyororo ĩrĩa moohetwo nayo.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Nĩmagĩcookerie Jehova ngaatho nĩ ũndũ wa wendo wake ũrĩa ũtathiraga, na mawĩko make ma magegania marĩa eekĩire andũ,
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
nĩgũkorwo nĩoinangaga ihingo cia gĩcango na akoinanga mĩgĩĩko ya kĩgera.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Amwe maatuĩkire andũ akĩĩgu nĩ ũndũ wa mĩthiĩre yao ya ũremi, o na nĩ ũndũ wa waganu wao magĩtuĩka a gũthĩĩnĩka.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Magĩtuĩka a kũira ngoro mona irio o ciothe, nao magĩkuhĩrĩria ihingo cia gĩkuũ.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hĩndĩ ĩyo magĩkaĩra Jehova marĩ mĩnyamaro-inĩ, nake akĩmaruta thĩĩna-inĩ.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Aatũmire kiugo gĩake akĩmahonia; aamateithũrire kuuma mbĩrĩra-inĩ.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Nĩmagĩcookerie Jehova ngaatho nĩ ũndũ wa wendo wake ũrĩa ũtathiraga, na mawĩko make ma magegania marĩa eekĩire andũ.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Nĩmakĩrute igongona rĩa gũcookia ngaatho, na mamenyithanie mawĩko make makĩinaga nyĩmbo cia gĩkeno.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Angĩ maagereire iria-inĩ marĩ marikabu-inĩ; maathiiaga wonjoria kũu maria-inĩ manene.
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Nĩmoonire mawĩko ma Jehova, makĩona ciĩko ciake cia magegania kũu kũriku.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Nĩgũkorwo aaririe, akĩarahũra kĩhuhũkanio kĩrĩa gĩatũmire iria rĩgĩe na makũmbĩ.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Marikabu igĩikanio na igũrũ, na igĩcooka igĩikanio na kũu thĩ kũrĩa kũriku; andũ acio magĩkua ngoro nĩ ũndũ marĩ ũgwati-inĩ mũnene.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Makĩagaga na magĩtũgũũga ta andũ arĩĩu; ũũgĩ wao wothe nĩwakinyĩte mũthia.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Hĩndĩ ĩyo magĩkaĩra Jehova marĩ thĩĩna-inĩ, nake akĩmahonokia kuuma mĩnyamaro-inĩ.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Nake akĩhooreria kĩhuhũkanio kĩu kĩnene; namo makũmbĩ ma iria rĩu magĩkirio ki.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Nao magĩkena nĩ iria rĩu kũhoorera, nake akĩmakinyia nginya gĩcukĩro-inĩ kĩa marikabu kĩrĩa merirĩirie gũkinya.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Nĩmagĩcookerie Jehova ngaatho nĩ ũndũ wa wendo wake ũrĩa ũtathiraga, na mawĩko make ma magegania marĩa eekĩire andũ.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Nĩmamũtũũgĩrie kĩũngano-inĩ kĩa andũ, na mamũgooce marĩ kĩama-inĩ kĩa athuuri.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Aagarũrire kũrĩa kwarĩ njũũĩ gũgĩtuĩka werũ, nakuo kũrĩa kwarĩ ithima ciathereraga gũgĩtuĩka kũndũ kũngʼaru,
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
naguo bũrũri ũrĩa woimaga irio mũno akĩũtua werũ wa igata ũtaarĩ kĩndũ, tondũ wa waganu wa andũ arĩa maatũũraga kuo.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Aagarũrire kũrĩa kwarĩ werũ gũkĩgĩa tũria twa maaĩ, nakuo kũrĩa kwarĩ kũngʼaru agĩtũma gũkunũke ithima;
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
nao andũ arĩa maarĩ ahũtu akĩmarehe kuo, nao magĩaka itũũra inene rĩa gũikara.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Maarĩmire mĩgũnda na makĩhaanda mĩthabibũ, ĩrĩa yaciarire magetha maingĩ;
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
aamarathimire nao makĩingĩha mũno, na ndaarekire mahiũ mao manyiihe.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Mũigana wao ũgĩcooka ũkĩnyiiha, na makĩagithio hinya, nĩ kũhinyĩrĩrio, na kũnyariirĩka, o na kĩeha;
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
we ũrĩa ũnyararithagia andũ arĩa marĩ igweta-rĩ, agĩtũma morũũre kũndũ gũtaarĩ njĩra.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
No rĩrĩ, nĩarutire andũ arĩa abatari mathĩĩna-inĩ, na andũ a nyũmba ciao akĩmaingĩhia o ta mahiũ.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Andũ arĩa arũngĩrĩru monaga ũguo magakena, no arĩa othe aaganu nĩgũkirio makiragio.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Mũndũ o wothe mũũgĩ-rĩ, nĩarũmbũiye maũndũ macio, na ecũũranie ũhoro wa wendo mũnene wa Jehova.
