< Salme 107 >
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
'Give ye thanks to Jehovah, For good, for to the age [is] His kindness:'
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Let the redeemed of Jehovah say, Whom He redeemed from the hand of an adversary.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
And from the lands hath gathered them, From east and from west, From north, and from the sea.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
They wandered in a wilderness, in a desert by the way, A city of habitation they have not found.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Hungry — yea — thirsty, Their soul in them becometh feeble,
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
And they cry unto Jehovah in their adversity, From their distress He delivereth them,
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
And causeth them to tread in a right way, To go unto a city of habitation.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men.
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
For He hath satisfied a longing soul, And a hungry soul hath filled [with] goodness.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Inhabitants of dark places and death-shade, Prisoners of affliction and of iron,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Because they changed the saying of God, And the counsel of the Most High despised.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
And He humbleth with labour their heart, They have been feeble, and there is no helper.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
And they cry unto Jehovah in their adversity, From their distresses He saveth them.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
He bringeth them out from the dark place, And death-shade, And their bands He draweth away.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
For He hath broken doors of brass, And bars of iron He hath cut.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Fools, by means of their transgression, And by their iniquities, afflict themselves.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
All food doth their soul abominate, And they come nigh unto the gates of death,
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
And cry unto Jehovah in their adversity, From their distresses He saveth them,
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
He sendeth His word and healeth them, And delivereth from their destructions.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men,
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
And they sacrifice sacrifices of thanksgiving, And recount His works with singing.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Those going down [to] the sea in ships, Doing business in many waters,
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
They have seen the works of Jehovah, And His wonders in the deep.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
And He saith, and appointeth a tempest, And it lifteth up its billows,
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
They go up [to] the heavens, they go down [to] the depths, Their soul in evil is melted.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
They reel to and fro, and move as a drunkard, And all their wisdom is swallowed up.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
And they cry to Jehovah in their adversity, And from their distresses He bringeth them out.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
He establisheth a whirlwind to a calm, And hushed are their billows.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
And they rejoice because they are quiet, And He leadeth them to the haven of their desire.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
They confess to Jehovah His kindness, And His wonders to the sons of men,
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
And they exalt Him in the assembly of the people, And in the seat of the elders praise Him.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
He maketh rivers become a wilderness, And fountains of waters become dry land.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
A fruitful land becometh a barren place, For the wickedness of its inhabitants.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
He maketh a wilderness become a pool of water, And a dry land become fountains of waters.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
And He causeth the hungry to dwell there, And they prepare a city of habitation.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
And they sow fields, and plant vineyards, And they make fruits of increase.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
And He blesseth them, and they multiply exceedingly, And their cattle He doth not diminish.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
And they are diminished, and bow down, By restraint, evil, and sorrow.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
He is pouring contempt upon nobles, And causeth them to wander in vacancy — no way.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
And setteth on high the needy from affliction, And placeth families as a flock.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
The upright do see and rejoice, And all perversity hath shut her mouth.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Who [is] wise, and observeth these? They understand the kind acts of Jehovah!