Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Bawipa taw a leek a dawngawh a venawh zeelnaak awi kqawn lah uh; a lungnaak awm kumqui dy cak hy.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Bawipa a hul thlangkhqi ing ve ve kqawn seh – qaal a kut khuiawh kawng a hul thlangkhqi,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
qampum awhkawng a cunboem thlangkhqi, khawlaw khawtlak, a sip a hawt awhkaw thlangkhqi boeih ing kqawn seh.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Thlang vang taw khawkpawng qamkoh awh pla unawh, ami awmnaak hly kawi awm am hu uhy.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Phoen cawi tui ngaih unawh zai doek doek hqoeng uhy.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Cemyihna ami khuikha awh Bawipa venawh kqang uhy, anih ing cekkhqi ce ami khuikhanaak awhkawng hul khqi hy.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Anih ing cekkhqi awmnaak hly kawi khawk bau lam dyng awh ce hqui a sawi phat hy.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
A lungnaak amak dyt thai ing thlangkhqi ham kawpoek kyi a ik-oeih sainaak awh cekkhqi ing Bawipa venawh zeelnaak awi kqawn u seh,
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
kawtih tui ak ngaih ce tui ngaih sit sak nawh phoen ak cawi ce ik-oeih leek buh ing phoen phyi sak hy.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Thlang vang taw thannaak a hyp tit khuiawh ngawi unawh, kenqui qui ing thawng tla uhy,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Ikawtih cekkhqi ing Khawsak awikhqi ce hilh unawh Sawsang soeih ak awi ynaak ce ikaw na am hu uhy.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Cedawngawh cekkhqi ce bik tlo bi sak khqi hy; bah hlai uhy, ak leng hly kawi u am awm hy.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Kyinaak ami huhnaak khui awhkawng Bawipa venawh khy uhy, cawh anih ing khuikhnaak khui awhkawng cekkhqi ce hul khqi hy.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Cekkhqi ce than a hypnaak awhkawng sawi law nawh kenquikhqi ce hlam pehy.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
A lungnaak amak dyt thai ing thlangkhqi ham kawpoek kyi ik-oeih a sainaak awh cekkhqi ing Bawipa venawh zeelnaak awi kqawn u seh,
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
kawtih anih ing qawhum chawh ce hqe nawh a kalhnaak thiboeng awm ek pe sak hy.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
A mimah ang hqohqitnaak awh a vang taw qaw unawh, awm tloei tlawhnaak awh khuikha boeih uhy.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Buh a an boeih tyih unawh thihnaak chawmkeng benna thoeih uhy.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Kyinaak ami huh awh Bawipa venawh kqang unawh khuikhanaak khui awhkawng cekkhqi ce hul khqi hy.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Ak awi ce tyi nawh cekkhqi ce qoei sak hy; phyi ak khui awhkawng cekkhqi ce hul hy.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
A lungnaak amak dyt thai ing thlangkhqi ham ik-oeih leek a sai a dawngawh Bawipa venawh zeelnaak awi kqawn u seh.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Zeelnaak ik-oeih ce nawn u seitaw zeelnaak laakhqi ing a ik-oeih sainaak ce kqawn u seh.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Ak changkhqi taw tuicun awh lawng ing cet uhy; tuibau awh ik-oeih ak zawikhqi na awm uhy.
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Cekkhqi ing Bawipa a sai ik-oeih, tuihdung khuiawh ak sai ik-oeihkhqi ce hu uhy.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Ikawtih awi kqawn nawh khaw hli sak hy, ce ing tuinu ak sang na thawh sak hy.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Khawnghi dyna hang tho nawh tuihdung khuina nung tla tlaih hy; kqih a awm aih a dawngawh a qaal leeknaak ce sauh pung hy.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Zukquikhqi amyihna a kenghal na cet unawh; a cyihnaak a dytnaak awh plal pahoei hy.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Kyinaak ami huh awhtaw Bawipa venawh kqang unawh, khuikhanaak khui awhkawng cekkhqi ce hqui a sawi khqi hy.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Khawhli ce zilh na sit sak nawh; tuicunli awhkaw tuinu ce dym sap uhy.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
A ming dym sap awh zeel uhy, cawh ang cainaak tuikeng na cekkhqi ce sawi khqi hy.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
A lungnaak amak dyt thai ing cekkhqi ce, thlangkhqi hamna kawpoek kyi ik-oeih a saikhqi awh Bawipa a venawh zeelnaak awi kqawn u seh.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Thlang kqeng a cunnaak awh anih ce zoeksang unawh taw a hqamcakhqi amim cunnaak awh kyihcah lah uh.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Anih ing longkhqi ce qamkoh na coeng sak nawh, lawngca awhkawng ce cengdek na coeng sak hy.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
Ce hun awh ak awm thlangkhqi a seetnaak awh, lunglai ak leek soeih ce sihtui cidek na coeng sak hy.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Qamkoh ce tui ing be sak hamna ak koh hun awhkawng tui thoeng sak bai hy;
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
cawh phoen ak cawikhqi ce awm sak khqi nawh, cekkhqi ami awmnaak hly khaw ce syn uhy.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Lokhqi toen unawh misur thingkhqi ling uhy, ak thaihkhqi qah pehy;
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
cekkhqi ce zoseennaak pe nawh, pung a tai uhy, ak khqinkhqi awm am zawitlak pe sak hy.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Cekcoengawh taw huhsitnaak, khuikhanaak ingkaw kawseetnaak awh thlangmi ce zawi hqui voe voe unawh, ak kaidyt na awm bai uhy;
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
thlakbaukhqik khan awh khawsi ak qawnkung ing cekkhqi ce khawkpawng lam ama awmnaak awh pla sak khqi hy.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Cehlai anih ing khawdeng thlangkhqi ce hak zoeksang nawh tukkqeng amyihna a ipkhui cakawkhqi ce kqeng sak hy.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Thlakdyng ingtaw hu nawh zeel hlai hy, thlakchekhqi ingtaw amim kha mym khoep uhy.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
U awm ak cyi ingtaw, ve ik-oeihkhqi ce poek seitaw Bawipa a lungnaak bau soeih ve poek seh.
