Salme 107

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

١ اِحْمَدُوا ٱلرَّبَّ لِأَنَّهُ صَالِحٌ، لِأَنَّ إِلَى ٱلْأَبَدِ رَحْمَتَهُ.

2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

٢ لِيَقُلْ مَفْدِيُّو ٱلرَّبِّ، ٱلَّذِينَ فَدَاهُمْ مِنْ يَدِ ٱلْعَدُوِّ،

3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

٣ وَمِنَ ٱلْبُلْدَانِ جَمَعَهُمْ، مِنَ ٱلْمَشْرِقِ وَمِنَ ٱلْمَغْرِبِ، مِنَ ٱلشِّمَالِ وَمِنَ ٱلْبَحْرِ.

4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

٤ تَاهُوا فِي ٱلْبَرِّيَّةِ فِي قَفْرٍ بِلَا طَرِيقٍ. لَمْ يَجِدُوا مَدِينَةَ سَكَنٍ.

5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

٥ جِيَاعٌ عِطَاشٌ أَيْضًا أَعْيَتْ أَنْفُسُهُمْ فِيهِمْ.

6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

٦ فَصَرَخُوا إِلَى ٱلرَّبِّ فِي ضِيقِهِمْ، فَأَنْقَذَهُمْ مِنْ شَدَائِدِهِمْ،

7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

٧ وَهَدَاهُمْ طَرِيقًا مُسْتَقِيمًا لِيَذْهَبُوا إِلَى مَدِينَةِ سَكَنٍ.

8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

٨ فَلْيَحْمَدُوا ٱلرَّبَّ عَلَى رَحْمَتِهِ وَعَجَائِبِهِ لِبَنِي آدَمَ.

9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

٩ لِأَنَّهُ أَشْبَعَ نَفْسًا مُشْتَهِيَةً وَمَلَأَ نَفْسًا جَائِعَةً خَيْرًا،

10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

١٠ ٱلْجُلُوسَ فِي ٱلظُّلْمَةِ وَظِلَالِ ٱلْمَوْتِ، مُوثَقِينَ بِٱلذُّلِّ وَٱلْحَدِيدِ.

11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

١١ لِأَنَّهُمْ عَصَوْا كَلَامَ ٱللهِ، وَأَهَانُوا مَشُورَةَ ٱلْعَلِيِّ.

12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

١٢ فَأَذَلَّ قُلُوبَهُمْ بِتَعَبٍ. عَثَرُوا وَلَا مَعِينَ.

13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

١٣ ثُمَّ صَرَخُوا إِلَى ٱلرَّبِّ فِي ضِيقِهِمْ، فَخَلَّصَهُمْ مِنْ شَدَائِدِهِمْ.

14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

١٤ أَخْرَجَهُمْ مِنَ ٱلظُّلْمَةِ وَظِلَالِ ٱلْمَوْتِ، وَقَطَّعَ قُيُودَهُمْ.

15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

١٥ فَلْيَحْمَدُوا ٱلرَّبَّ عَلَى رَحْمَتِهِ وَعَجَائِبِهِ لِبَنِي آدَمَ.

16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

١٦ لِأَنَّهُ كَسَّرَ مَصَارِيعَ نُحَاسٍ، وَقَطَّعَ عَوَارِضَ حَدِيدٍ.

17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

١٧ وَٱلْجُهَّالُ مِنْ طَرِيقِ مَعْصِيَتِهِمْ، وَمِنْ آثَامِهِمْ يُذَلُّونَ.

18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

١٨ كَرِهَتْ أَنْفُسُهُمْ كُلَّ طَعَامٍ، وَٱقْتَرَبُوا إِلَى أَبْوَابِ ٱلْمَوْتِ.

19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

١٩ فَصَرَخُوا إِلَى ٱلرَّبِّ فِي ضِيقِهِمْ، فَخَلَّصَهُمْ مِنْ شَدَائِدِهِمْ.

20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

٢٠ أَرْسَلَ كَلِمَتَهُ فَشَفَاهُمْ، وَنَجَّاهُمْ مِنْ تَهْلُكَاتِهِمْ.

21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

٢١ فَلْيَحْمَدُوا ٱلرَّبَّ عَلَى رَحْمَتِهِ وَعَجَائِبِهِ لِبَنِي آدَمَ.

22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

٢٢ وَلْيَذْبَحُوا لَهُ ذَبَائِحَ ٱلْحَمْدِ، وَلْيَعُدُّوا أَعْمَالَهُ بِتَرَنُّمٍ.

23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

٢٣ اَلنَّازِلُونَ إِلَى ٱلْبَحْرِ فِي ٱلسُّفُنِ، ٱلْعَامِلُونَ عَمَلًا فِي ٱلْمِيَاهِ ٱلْكَثِيرَةِ،

24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

٢٤ هُمْ رَأَوْا أَعْمَالَ ٱلرَّبِّ وَعَجَائِبَهُ فِي ٱلْعُمْقِ.

25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

٢٥ أَمَرَ فَأَهَاجَ رِيحًا عَاصِفَةً فَرَفَعَتْ أَمْوَاجَهُ.

26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

٢٦ يَصْعَدُونَ إِلَى ٱلسَّمَاوَاتِ، يَهْبِطُونَ إِلَى ٱلْأَعْمَاقِ. ذَابَتْ أَنْفُسُهُمْ بِٱلشَّقَاءِ.

27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

٢٧ يَتَمَايَلُونَ وَيَتَرَنَّحُونَ مِثْلَ ٱلسَّكْرَانِ، وَكُلُّ حِكْمَتِهِمِ ٱبْتُلِعَتْ.

28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

٢٨ فَيَصْرُخُونَ إِلَى ٱلرَّبِّ فِي ضِيقِهِمْ، وَمِنْ شَدَائِدِهِمْ يُخَلِّصُهُمْ.

29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

٢٩ يُهْدِئُ ٱلْعَاصِفَةَ فَتَسْكُنُ، وَتَسْكُتُ أَمْوَاجُهَا.

30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

٣٠ فَيَفْرَحُونَ لِأَنَّهُمْ هَدَأُوا، فَيَهْدِيهِمْ إِلَى ٱلْمَرْفَإِ ٱلَّذِي يُرِيدُونَهُ.

31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

٣١ فَلْيَحْمَدُوا ٱلرَّبَّ عَلَى رَحْمَتِهِ وَعَجَائِبِهِ لِبَنِي آدَمَ.

32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

٣٢ وَلْيَرْفَعُوهُ فِي مَجْمَعِ ٱلشَّعْبِ، وَلْيُسَبِّحُوهُ فِي مَجْلِسِ ٱلْمَشَايِخِ.

33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

٣٣ يَجْعَلُ ٱلْأَنْهَارَ قِفَارًا، وَمَجَارِيَ ٱلْمِيَاهِ مَعْطَشَةً،

34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

٣٤ وَٱلْأَرْضَ ٱلْمُثْمِرَةَ سَبِخَةً مِنْ شَرِّ ٱلسَّاكِنِينَ فِيهَا.

35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

٣٥ يَجْعَلُ ٱلْقَفْرَ غَدِيرَ مِيَاهٍ، وَأَرْضًا يَبَسًا يَنَابِيعَ مِيَاهٍ.

36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

٣٦ وَيُسْكِنُ هُنَاكَ ٱلْجِيَاعَ فَيُهَيِّئُونَ مَدِينَةَ سَكَنٍ.

37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

٣٧ وَيَزْرَعُونَ حُقُولًا وَيَغْرِسُونَ كُرُومًا، فَتَصْنَعُ ثَمَرَ غَلَّةٍ.

38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

٣٨ وَيُبَارِكُهُمْ فَيَكْثُرُونَ جِدًّا، وَلَا يُقَلِّلُ بَهَائِمَهُمْ.

39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

٣٩ ثُمَّ يَقِلُّونَ وَيَنْحَنُونَ مِنْ ضَغْطِ ٱلشَّرِّ وَٱلْحُزْنِ.

40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

٤٠ يَسْكُبُ هَوَانًا عَلَى رُؤَسَاءَ، وَيُضِلُّهُمْ فِي تِيهٍ بِلَا طَرِيقٍ،

41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

٤١ وَيُعَلِّي ٱلْمِسْكِينَ مِنَ ٱلذُّلِّ، وَيَجْعَلُ ٱلْقَبَائِلَ مِثْلَ قُطْعَانِ ٱلْغَنَمِ.

42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

٤٢ يَرَى ذَلِكَ ٱلْمُسْتَقِيمُونَ فَيَفْرَحُونَ، وَكُلُّ إِثْمٍ يَسُدُّ فَاهُ.

43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

٤٣ مَنْ كَانَ حَكِيمًا يَحْفَظُ هَذَا، وَيَتَعَقَّلُ مَرَاحِمَ ٱلرَّبِّ.