Salme 106
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Hemdusana! Perwerdigargha teshekkür éytinglar! Chünki U méhribandur, ebediydur Uning méhir-muhebbiti.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
Perwerdigarning qudretlik qilghanlirini kim sözlep béreleydu? Uning bar shan-shöhritini kim jakarlap béreleydu?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Bextliktur adaletni tutqan, Daim heqqaniyliqni yürgüzgen kishi!
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Xelqingge bolghan himmiting bilen méni esligeysen, i Perwerdigar; Nijatliqing bilen yénimgha kélip xewer alghin!
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
Shuning bilen, Sen tallighanliringning berikitini körey, Öz élingning shadliqi bilen shad bolay, Öz mirasing [bolghan xelqing] bilen pexirlinip, yayrap yürey!
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Biz ata-bowilirimiz qatarida gunah ötküzduq, Qebihlik qilduq, yamanliq eyliduq.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Misirda turghan ata-bowilirimiz möjiziliringni nezirige almay, Köp méhribanliqliringni ésige almidi; Belki déngizda, Qizil Déngiz boyida isyan kötürdi.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Biraq U qudritimni namayan qilay dep, Öz nami üchün ularni qutquzdi.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Uning Qizil Déngizgha tenbih bérishi bilen, U qupquruq boldi; Xuddi qaghjiraq chöllüktin yéteklep mangghandek, U ularni déngiz tegliridin [quruq] ötküzdi.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Ularni öch körgenlerning qolidin hörlükke chiqardi, Ulargha hemjemet bolup düshmen changgilidin qutquzdi.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Yawlarni sular basti, Ularning héchbirsi saq qalmidi.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Shundila ular Uning sözlirige ishench qildi; Ular Uni küylidi.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Ular Uning qilghanlirini shunche téz untudi, Nesihetini kütmidi;
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Belki dalada ach közlükke baladek bérildi, Chöl-bayawanda Tengrini sinidi.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Shunga U sorighinini ulargha berdi, Biraq jüdetküchi bir késelni janlirigha tegküzdi.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Ular bargahda Musagha heset qildi, Xudaning muqeddes bendisi Harunnimu körelmidi.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Yer échilip Datanni yutuwetti, Abiramni ademliri bilen qapsiwaldi.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Egeshküchiliri arisida ot yéqildi; Yalqun rezillerni köydüriwetti.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Ular Horeb téghida mozay butni yasidi, Quyma heykelge sejde qilip,
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Özlirining pexir-shöhriti bolghuchining ornigha, Ot-chöp yeydighan öküzning süritini almashturdi.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Misirda ulugh ishlarni körsetken Nijatkari Tengrini ular untudi.
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Derweqe, Ham diyarida möjiziler yaratqan, Qizil Déngiz boyida qorqunchluq ishlarni körsetken Xudani [untudi].
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
U ularni halak qilimen dégenidi — Öz tallighini Musa qehrini yandurush üchün Uning aldida arichi bolup tik turmighan bolsa, — Derweqe shundaq qilghan bolar idi.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Ular yene güzel zéminni kemsitip ret qildi, Uning wedisige ishenmidi;
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
Belki chédirlirida qaqshap yürüp, Perwerdigarning awazigha qulaq salmidi.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Shunga U ulargha qesem qilip qol kötürüp: — Silerni chölde yiqitip tügeshtürimen —
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
Ewladliringlarnimu eller arisida yiqitip tügeshtürüp, Yaqa yurtlar ara tarqitiwétimen» — dédi.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Ular Baal-Péor butqa özini étip choqunup, Ölüklerge atighan qurbanliqlarni yédi.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Ular qilmishliri bilen Uning achchiqini keltürdi, Ular arisida waba qozghaldi;
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Finihas turdi-de, höküm yürgüzdi, Shuning bilen waba tosuldi;
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Bu ish [Finihasqa] heqqaniyet dep hésablandi, Uning nesligimu ewladidin ewladighiche, ebediy shundaq hésablandi.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Ular yene [Perwerdigarni] méribah suliri boyida ghezepke keltürdi, Ularning sewebidin Musaghimu zerer yetti;
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
Chünki ular uning rohini tériktürdi, Uning lewliri bixestilikte gep qilip saldi.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Ular Perwerdigarning emrige xilapliq qilip, [Shu] yerdiki qowmlarni yoqatmidi;
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
Belki yat eller bilen ariliship, Ularning qiliqlirini ögendi;
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Ularning butlirigha choqundi, Bular özlirige bir tuzaq bolup chiqti;
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Chünki ular öz oghul-qizlirini soyup, jinlargha qurbanliqqa béghishlidi.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Shundaq qilip ular bigunah qanni, Yeni Qanaandiki butlargha atap qurbanliq qilip, öz oghul-qizlirining qénini tökti; Zémini qan’gha bulghinip ketti.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Ular öz qilmishliri bilen bulghandi; Qiliqliri bilen pahishe ayaldek buzuldi.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Shunga Perwerdigar Öz xelqidin qattiq ghezeplendi, U Öz mirasidin yirgendi;
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Ularni yat ellerning qoligha berdi, Ulargha öchmenler ular üstidin hökümranliq qildi.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Düshmenliri ularni ezdi, Ular yaw qoli astida égilip püküldi.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Köp qétim [Perwerdigar] ularni qutquzdi; Biraq ular bolsa, öz xahishliri bilen Uninggha asiyliq qildi, Ular öz qebihliki bilen pes halgha chüshti.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Shundaqtimu U ularning nale-peryadini anglighanda, Ularning jebir-japalirigha étibar berdi;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
Hem ular bilen tüzgen ehdisini eslidi, Zor méhir-shepqiti bilen, ghezipidin yandi,
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
U ularni sürgün qilghanlarning qelbide rehim oyghatti.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Bizni qutquzghaysen, i Perwerdigar Xudayimiz! Muqeddes naminggha teshekkür éytishqa, Tentene qilip Séni medhiyileshke, Bizni eller arisidin yéninggha yighiwalghaysen!
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Israilning Xudasi bolghan Perwerdigargha, Ezeldin ta ebedgiche teshekkür-medhiye qayturulsun! Pütkül xelq «Amin» désun! Hemdusana!
