Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Monkamfo Awurade! Monna Awurade ase na ɔyɛ; na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Hwan na ɔbɛtumi aka nneɛma akɛseɛ a Awurade ayɛ? Anaasɛ ɔbɛtumi aka ne nkamfo awie?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Nhyira nka wɔn a wɔkɔ so bu atɛntenenee, na daa wɔyɛ deɛ ɛyɛ.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Ao Awurade, sɛ wohunu wo nkurɔfoɔ mmɔbɔ a kae me. Sɛ wogye wɔn nkwa a, boa me,

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

na manya wɔn a wapa wɔn no yiedie mu kyɛfa, na manya wo manfoɔ anigyeɛ no mu kyɛfa na me ne wʼagyapadeɛ no abɔ mu de nkamfo ama wo.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Yɛayɛ bɔne sɛdeɛ yɛn nananom yɛeɛ no; yɛayɛ mfomsoɔ na yɛadi atirimuɔdensɛm.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Ɛberɛ a yɛn nananom wɔ Misraim no, wɔannwene wo nsɛnkyerɛnneɛ ho; wɔankae wʼadɔeɛ bebrebe no, na wɔtee atua wɔ Ɛpo Kɔkɔɔ no ho.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Nanso, ne din enti ɔgyee wɔn nkwa, sɛdeɛ ɔbɛda ne tumi kɛseɛ no adi.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Ɔteaa Ɛpo Kɔkɔɔ no ma ɛwee; ɔde wɔn faa abunu mu te sɛ ɛserɛ so.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Ɔgyee wɔn firii ɔtamfoɔ no nsam; deɛ ɔtane wɔn nsam na ɔyii wɔn firiiɛ.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Nsuo kataa wɔn atamfoɔ so; na ɔbaako mpo annya nkwa.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Afei wɔgyee ne bɔhyɛ no diiɛ na wɔtoo nʼayɛyie dwom.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Nanso, ntɛm so, wɔn werɛ firii deɛ wayɛ na wɔantwɛn nʼagyinatuo.

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ ɛserɛ so hɔ, na wɔ asase paradada no so, wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛeɛ,

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

enti ɔmaa wɔn deɛ wɔbisaeɛ, nanso, ɔde ɔfɔn yadeɛ baa wɔn so.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Na nsraban mu hɔ wɔn ani beree Mose ne Aaron a Awurade ate ne ho no.

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Asase mu buee na ɛmenee Datan na ɛsiee Abiram asafo no.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Egya tɔɔ wɔn akyidifoɔ no mu; ogyaframa hyee amumuyɛfoɔ no.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Wɔyɛɛ nantwie ba wɔ Horeb na wɔkotoo ohoni a wɔde fagudeɛ ayɛ.

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Wɔsesaa wɔn Animuonyam. Wɔde nantwinini, a ɔwe ɛserɛ nsɛsodeɛ.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Wɔn werɛ firii Onyankopɔn a ɔgyee wɔn nkwa, deɛ ɔyɛɛ nneɛma akɛseɛ wɔ Misraim no,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

nsɛnkyerɛnneɛ a ɔyɛɛ wɔ Ham asase so ne nneɛma a ɛyɛ hu wɔ Ɛpo Kɔkɔɔ ho no.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Enti ɔkaa sɛ ɔbɛsɛe wɔn, nanso Mose a ɔyɛ deɛ wapa noɔ no sɔre gyinaa Onyankopɔn ne nnipa no ntam; ɔsrɛɛ no, dwodwoo nʼabufuo no ano sɛdeɛ ɔrensɛe wɔn.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Afei, wɔn ani ansɔ asase fɛfɛ no; na wɔannye ne bɔhyɛ anni.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Wɔnwiinwii wɔ wɔn ntomadan mu na wɔannyɛ ɔsetie amma Awurade.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Enti ɔmaa ne nsa so kaa ntam kyerɛɛ wɔn sɛ ɔbɛma wɔn atotɔ wɔ ɛserɛ no so,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

ɔbɛma wɔn asefoɔ atotɔ wɔ amanaman mu na wabɔ wɔn ahwete nsase nyinaa so.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Wɔde wɔn ho bɔɔ Baal-peor ho na wɔdii afɔrebɔdeɛ a wɔde ama anyame a wɔnni nkwa;

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

wɔde wɔn atirimuɔdensɛm hyɛɛ Awurade abufuo na ɔyaredɔm sii wɔn mu.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Na Pinehas sɔre dii agyinamu, na Awurade sii ɔyaredɔm no ano.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Wɔde yei yɛɛ tenenee maa Pinehas wɔ awoɔ ntoatoasoɔ a ɛnni awieeɛ a ɛbɛba no mu.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Meriba nsuo ho nso, wɔhyɛɛ Awurade abufuo, na wɔn enti, ɔhaw baa Mose so,

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

ɛfiri sɛ wɔtee Onyankopɔn Honhom anim atua, na asɛm a wannwene ho firii Mose anomu.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Wɔansɛe nnipa no sɛdeɛ Awurade hyɛɛ wɔn no,

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

nanso wɔde wɔn ho frafraa amanaman no yɛɛ nneɛma a wɔyɛ no bi.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Wɔsomm wɔn ahoni na ɛbɛyɛɛ afidie maa wɔn.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Wɔde wɔn mmammarima ne wɔn mmammaa bɔɔ afɔdeɛ maa abosom.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Wɔkaa mogya a ɛdi bem guiɛ; wɔn mmammarima ne wɔn mmammaa mogya a wɔde bɔɔ afɔdeɛ maa Kanaan ahoni no maa asase no ho guu fi.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Wɔde deɛ wɔyɛeɛ no guu wɔn ankasa ho fi; wɔnam deɛ wɔyɛeɛ no so bɔɔ adwaman.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Enti, Awurade bo fuu ne nkurɔfoɔ; na ɔkyirii nʼagyapadeɛ.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Ɔdanee wɔn maa amanaman no, na wɔn atamfoɔ dii wɔn so.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Wɔn atamfoɔ hyɛɛ wɔn so na wɔkaa wɔn hyɛɛ wɔn tumi ase.

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Mpɛn bebree, Awurade gyee wɔn, nanso wɔkɔɔ so tee atua na wɔsɛe wɔ wɔn bɔne mu.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Nanso ɔhunuu wɔn ahohiahia ɛberɛ a wɔsu frɛɛ noɔ no;

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Wɔn enti, ɔkaee nʼapam no na ɔfirii nʼadɔeɛ kɛseɛ no mu hunuu wɔn mmɔbɔ.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Ɔmaa sodifoɔ a wɔafa wɔn nnommum no nyaa ahummɔborɔ maa wɔn.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Gye yɛn, Ao Awurade yɛn nkwagyeɛ Onyankopɔn, na boaboa yɛn ano firi amanaman so, na yɛada wo din kronkron no ase, na yɛde nkamfo ahyɛ wo animuonyam.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Ayɛyie nka Awurade, Israel Onyankopɔn, ɛmfiri mmerɛsanten nkɔsi nnasanten. Momma nnipa no nyinaa nka sɛ, “Amen!” Monkamfo Awurade.