< Salme 106 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Alelu-JAH. Alabad al SEÑOR, porque es bueno; porque para siempre es su misericordia.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
¿Quién expresará las valentías del SEÑOR? ¿Quién contará sus alabanzas?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Dichosos los que guardan juicio, los que hacen justicia en todo tiempo.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Acuérdate de mí, oh SEÑOR, en la buena voluntad para con tu pueblo; visítame con tu salud;
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
para que yo vea el bien de tus escogidos, para que me goce en la alegría de tu nación, y me gloríe con tu heredad.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Pecamos con nuestros padres, pervertimos, hicimos impiedad.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Nuestros padres en Egipto no entendieron tus maravillas; no se acordaron de la muchedumbre de tus misericordias; sino que se rebelaron junto al mar, en el mar Bermejo.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Los salvó por su Nombre, para hacer notoria su fortaleza.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Y reprendió al mar Bermejo, y lo secó; y les hizo ir por el abismo, como por un desierto.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Y los salvó de mano del enemigo, y los rescató de mano del adversario.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Y cubrieron las aguas a sus enemigos; no quedó uno de ellos.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Entonces creyeron a sus palabras, y cantaron su alabanza.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Se apresuraron, se olvidaron de sus obras; no esperaron en su consejo.
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Se entregaron a un deseo desordenado en el desierto; y tentaron a Dios en la soledad.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Y él les dio lo que pidieron; mas envió flaqueza en sus almas.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Tomaron después celo contra Moisés en el campamento, y contra Aarón el santo del SEÑOR.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Se abrió la tierra, y tragó a Datán, y cubrió la compañía de Abiram.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Y se encendió el fuego en su compañía; la llama quemó los impíos.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Hicieron el becerro en Horeb, y adoraron a un vaciadizo.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Así trocaron su gloria por la imagen de un buey que come hierba.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Olvidaron al Dios de su salud, que había hecho grandezas en Egipto;
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
maravillas en la tierra de Cam, temerosas cosas sobre el mar Bermejo.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Y trató de destruirlos, a no haberse puesto Moisés su escogido al portillo delante de él, a fin de apartar su ira, para que no los destruyese.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Y aborrecieron la tierra deseable; no creyeron a su palabra;
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
antes murmuraron en sus tiendas, y no oyeron la voz del SEÑOR.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Por lo que alzó su mano a ellos, para postrarlos en el desierto,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
y humillar su simiente entre los gentiles, y esparcirlos por las tierras.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Se allegaron asimismo a Baal-peor, y comieron los sacrificios por los muertos.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Y ensañaron a Dios con sus obras, y aumentó la mortandad en ellos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Entonces se puso Finees, y juzgó; y se detuvo la mortandad.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Y le fue contado a justicia de generación en generación para siempre.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
También le irritaron en las aguas de Meriba; e hizo mal a Moisés por causa de ellos;
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
porque hicieron rebelar a su espíritu, como lo expresó con sus labios.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
No destruyeron los pueblos que el SEÑOR les dijo;
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
antes se mezclaron con los gentiles, y aprendieron sus obras.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Y sirvieron a sus ídolos; los cuales les fueron por ruina.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Y sacrificaron sus hijos y sus hijas a los demonios;
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
y derramaron la sangre inocente, la sangre de sus hijos y de sus hijas, que sacrificaron a los ídolos de Canaán; y la tierra fue contaminada con sangre.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Se contaminaron así con sus propias obras, y fornicaron con sus hechos.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Se encendió por tanto el furor del SEÑOR sobre su pueblo, y abominó su heredad:
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Y los entregó en poder de los gentiles, y se enseñorearon de ellos los que los aborrecían.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Y sus enemigos los oprimieron, y fueron quebrantados debajo de su mano.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Muchas veces los libró; mas ellos se rebelaron a su consejo, y fueron humillados por su maldad.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
El con todo, miraba cuando estaban en angustia, y oía su clamor;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
y se acordaba de su pacto con ellos, y se arrepentía conforme a la muchedumbre de sus misericordias.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Hizo asimismo que tuviesen de ellos misericordia todos los que los tenían cautivos.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Sálvanos, SEÑOR Dios nuestro, y júntanos de entre los gentiles, para que loemos tu santo Nombre, para que nos gloriemos de tus alabanzas.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Bendito el SEÑOR Dios de Israel, desde el siglo y hasta el siglo; y diga todo el pueblo, Amén. Alelu-JAH.

< Salme 106 >