Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Hvalite Gospoda. O zahvaljujte se Gospodu, ker je dober, kajti njegovo usmiljenje traja večno.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Kdo lahko izreče mogočna Gospodova dela? Kdo lahko naznanja vso njegovo hvalo?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Blagoslovljeni so tisti, ki se držijo sodbe in tisti, ki ob vseh časih ravna pravično.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Spomni se me, oh Gospod, z naklonjenostjo, ki jo prinašaš svojemu ljudstvu. Oh obišči me s svojo rešitvijo duše,

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

da lahko vidim dobro tvojega izbranca, da se lahko veselim v veselju tvojega naroda, da se lahko ponašam s tvojo dediščino.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Grešili smo s svojimi očeti, zagrešili smo krivičnost, ravnali smo zlobno.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Naši očetje v Egiptu niso razumeli tvojih čudežev, niso se spominjali množice tvojih milosti, temveč so ga dražili pri morju, celó pri Rdečem morju.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Pa vendar jih je rešil zaradi svojega imena, da je lahko storil, da se spozna njegova mogočna moč.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Oštel je tudi Rdeče morje in le-to se je posušilo, tako jih je vodil skozi globine kakor skozi divjino.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Rešil jih je iz roke tistega, ki jih je sovražil in jih odkupil iz sovražnikove roke.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Vode so pokrile njihove sovražnike; niti eden izmed njih ni preostal.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Potem so verjeli njegovim besedam; peli so njegovo hvalo.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Kmalu so pozabili njegova dela, niso čakali na njegov nasvet,

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

temveč so silno hrepeneli v divjini in skušali Boga v puščavi.

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Dal jim je njihovo zahtevo, toda poslal je pustost v njihove duše.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Zavidali so tudi Mojzesu v taboru in Aronu, Gospodovemu svetemu.

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Zemlja se je odprla in požrla Datána in pokrila Abirámovo druščino.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

V njuni druščini pa je bil vžgan ogenj, plamen je požgal zlobne.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Naredili so tele na Horebu in oboževali ulito podobo.

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Tako so svojo slavo zamenjali v podobnost vola, ki jé travo.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Pozabili so Boga, svojega rešitelja, ki je v Egiptu storil velike stvari,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

čudovita dela v Hamovi deželi in strašne stvari pri Rdečem morju.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Zato je rekel, da jih bo uničil, če ne bi njegov izbranec Mojzes stal pred njim v vrzeli, da odvrne njegov bes, da jih ne bi uničil.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Da, prezirali so prijetno deželo, niso verovali njegovi besedi,

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

temveč so godrnjali v svojih šotorih in niso prisluhnili Gospodovemu glasu.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Zato je dvignil svojo roko zoper njih, da jih zruši v divjini,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

da uniči njihovo seme tudi med narodi in da jih razkropi po deželah.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Pridružili so se tudi k Báal Peórju in jedli žrtvovanje mrtvim.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Tako so ga s svojimi domiselnostmi dražili do jeze, in mednje je vdrla nadloga.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Potem se je dvignil Pinhás in izvršil sodbo in tako se je nadloga zaustavila.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

To mu je bilo šteto v pravičnost, vsem rodovom na vékomaj.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Jezili so ga tudi pri vodah prepira, tako da se je zaradi njih za Mojzesa slabo izteklo,

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

ker so dražili njegovega duha, tako da je s svojimi ustnicami nepremišljeno govoril.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Niso pokončali narodov, glede katerih jim je Gospod zapovedal,

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

temveč so bili pomešani med pogane in se naučili njihovih del.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Služili so svojim malikom, ki so bili zanje past.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Da, svoje sinove in svoje hčere so žrtvovali hudičem

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

in prelivali nedolžno kri, celó kri svojih sinov in svojih hčera, ki so jih žrtvovali kánaanskim malikom, in dežela je bila oskrunjena s krvjo.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Tako so bili omadeževani s svojimi lastnimi deli in se šli vlačuganje s svojo lastno domiselnostjo.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Zato je bil zoper njegovo ljudstvo vžgan Gospodov bes, do take mere, da je preziral svojo lastno dediščino.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Izročil jih je v roko poganov in tisti, ki so jih sovražili, so vladali nad njimi.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Tudi njihovi sovražniki so jih zatirali in privedeni so bili v podjarmljenje, pod njihovo roko.

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Mnogokrat jih je osvobodil, toda dražili so ga s svojo namero in bili so ponižani zaradi svoje krivičnosti.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Vendar ko je slišal njihovo vpitje, se je ozrl na njihovo stisko

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

in zanje se je spomnil svoje zaveze in se pokesal glede na množico svojih usmiljenj.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Pripravil jim je tudi usmiljenje pred vsemi tistimi, ki so jih odvedli ujete.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Reši nas, oh Gospod, naš Bog in zberi nas izmed poganov, da se zahvaljujemo tvojemu svetemu imenu in da zmagujemo v tvojem hvaljenju.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Blagoslovljen bodi Gospod, Izraelov Bog, od večnosti do večnosti in vse ljudstvo naj reče: »Amen. Hvalite Gospoda.«