Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Rumbidzai Jehovha. Vongai Jehovha, nokuti akanaka; nokuti rudo rwake runogara nokusingaperi.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Ndianiko angaparidza mabasa aJehovha esimba, kana kureva kurumbidzwa kwake kwose?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Vakaropafadzwa vanochengeta kururamisira, vanogara vachiita zvakarurama.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Ndirangarirei, imi Jehovha, pamunoratidza nyasha kuvanhu venyu, pamunovaponesa, mundibatsirewo,

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

kuti ndifadzwe nokubudirira kwavasanangurwa venyu, kuti ndigovane pamufaro wavanhu venyu, uye ndibatane nenhaka yenyu pakurumbidza.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Takatadza, sezvakaita madzibaba edu; takaita zvakaipa uye takaita mabasa akaipa.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Madzibaba edu paakanga ari muIjipiti, havana kumbofunga nezvezvishamiso zvenyu; havana kurangarira tsitsi dzenyu zhinji, asi vakakumukirai pagungwa, iro Gungwa Dzvuku.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Kunyange zvakadaro akavaponesa nokuda kwezita rake, kuti simba rake guru rizivikanwe.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Akarayira Gungwa Dzvuku iro rikapwa; uye akavafambisa napakadzika sevanopfuura nomugwenga.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Akavaponesa kubva muruoko rwomuvengi; akavadzikinura kubva muruoko rwomuvengi.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Mvura zhinji yakafukidza vadzivisi vavo; hakuna mumwe wavo akapona.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Ipapo vakatenda vimbiso dzake vakaimba vachimurumbidza.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Asi vakakurumidza kukanganwa zvaakanga aita, uye vakasamirira kurayira kwake.

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Havana kuzvidzora pakukara kwavo mugwenga; vakaedza Mwari murenje.

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Saka akavapa zvavakakumbira, asi akatuma chirwere chinopedza muviri pamusoro pavo.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Vakaitira Mozisi godo mumusasa, naAroni, akanga akatsaurirwa kuna Jehovha.

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Nyika yakazaruka ikamedza Dhatani; ikaviga boka raAbhiramu.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Moto wakapfuta pakati pavateveri vavo; murazvo ukaparadza vakaipa.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Vakaumba mhuru paHorebhi, vakanamata chifananidzo chakaumbwa.

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Vakatsinhanisa kubwinya kwavo nomufananidzo wehando, inodya uswa.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Vakakanganwa Mwari akavaponesa, uyo akanga aita zvinhu zvikuru muIjipiti,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

mabasa anoshamisa munyika yaHamu namabasa anotyisa paGungwa Dzvuku.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Saka akati, achavaparadza, dai Mozisi, musanangurwa wake, asina kumira pamberi pake kuti adzore hasha dzake pakuvaparadza.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Ipapo vakazvidza nyika inofadza; havana kutenda zvaakavimbisa.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Vakanyunyuta vari mumatende avo vakasateerera Jehovha.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Saka akapika akasimudza ruoko rwake kuti achavaparadza murenje,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

achaparadza zvizvarwa zvavo pakati pendudzi, agovaparadzira munyika dzose.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Vakazvibatanidza pamwe chete naBhaari wePeori, uye vakadya zvibayiro zvakabayirwa vamwari vakafa.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Vakatsamwisa Jehovha namabasa avo akaipa, uye denda rikavapo pakati pavo.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Asi Finehasi akasimuka, akaita zvakarurama, denda rikaguma.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Izvozvo zvakanzi kwaari kururama kusvikira kuzvizvarwa nezvizvarwa nokusingaperi.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Vakatsamwisa Jehovha pamvura zhinji yeMeribha, uye Mozisi akaoneswa nhamo nokuda kwavo;

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

nokuti vakamukira Mweya waMwari, Mozisi akataura nehasha nomuromo wake.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Havana kuparadza marudzi sokurayirwa kwavakaitwa naJehovha,

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

asi vakavhengana nendudzi, vakatora tsika dzavo.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Vakanamata zvifananidzo zvavo, izvo zvakazova musungo kwavari.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Vakabayira vanakomana vavo navanasikana vavo kumadhimoni.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Vakateura ropa risina mhosva, iro ropa ravanakomana vavo neravanasikana vavo, vavakabayira kuzvifananidzo zveKenani, nyika ikasvibiswa neropa ravo.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Vakazvisvibisa nezvavakaita; vakazviitisa ufeve namabasa avo.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Naizvozvo Jehovha akatsamwira vanhu vake, akasema nhaka yake.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Akavaisa mumaoko endudzi, uye vakatongwa navavengi vavo.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Vavengi vavo vakavadzvinyirira, uye vakavaisa pasi pesimba ravo.

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Akavarwira kakawanda, asi ivo vakanga vakarerekera pakumumukira vakaparadzwa muchivi chavo.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Asi akatarisa kutambudzika kwavo paakanzwa kuchema kwavo;

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

akarangarira sungano yake nokuda kwavo, uye akazvidemba nokuda kworudo rwake rukuru.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Akaita kuti vanzwirwe tsitsi navose vakavatapa.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Tiponesei, imi Jehovha Mwari wedu, uye mutiunganidze kubva kundudzi, kuti tigovonga zita renyu dzvene. Tigofara mukurumbidzwa kwenyu.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Jehovha ngaarumbidzwe, iye Mwari waIsraeri, kubva pakusingaperi kusvikira pakusingaperi. Vanhu vose ngavati, “Ameni!” Rumbidzai Jehovha.