Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Treño t’Iehovà; andriaño t’Iehovà, amy te Ie ro soa; nainai’e ty fiferenaiña’e.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Ia ty mahatalily o sata fanjaka’ Iehovào? ndra hahafitsey o enge’e iabio?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Haha ze mahafiambeñe ty hatò, naho mitolom-panao ty fahiti’e.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Tiahio iraho, ry Iehovà, naho isohe’o ondati’oo; itiliho amy fandrombaha’oy.

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Hahatreavako ty firaoraoa’ o jinobo’oo, hirebeke ami’ty hafalea’ i fifehea’oy, hitrao-pitreñañe amy lova’oy.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Nindre nandilatse amo roae’aio zahay; nanao hakeo, nitolon-karatiañe.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Tsy nihaoñe’ o rae’ay e Mitsraimeo o halatsà’oo; tsy nitiahi’ iereo o fiferenaiña’o vokatseo, te mone niola amy Abo Tiañe, an-dRiake Mena añe.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Fe rinomba’e ty amy tahina’ey, hampaharofoana’e ty haozara’e.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Trinevo’e i Riake Menay, le nimaike, vaho niaoloa’e, nitoañe o lalekeo hoe te fatram-bey.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Le rinomba’e boak’an-taña’ i malaiñe iareoy, naho jineba’e am-pità’ i rafelahiy.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Nopoe’ i ranoy o rafelahi’eo; tsy nanisàñe honka’e.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Aa le natokisa’ iareo o tsara’eo, nisaboeñe ty enge’e.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Fe nihaliño’ iereo anianike o sata’eo tsy nahaliñe o famerea’eo.

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Le niazo’ ty hasiji-mena an-jerezere tane añe; nazizi’ iereo am-babangoañe ao t’i Andrianañahare.

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Aa le nitolora’e i nihalalie’ iereoy, fe nañiraha’e haborokàñe ty fiai’iereo.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Ie nitsikirike i Mosè an-tobe ao, naho i Aharone navahe’ Iehovày,

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

le nisokake i taney niteleñe i Datane; naho nandembeke ty fehe’ i Abirame.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Nisolebare’ ty afo añivo’ i rimboñey; niforototoe’ i firebarebàñey o tsivokatseo.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Nitsene bania e Korebe añe iereo, naho nilokoloko amy sare trinanakey;

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

aa le natakalo’ iereo sare bania mivazakota ahetse, ty engen’ Añahare.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Nihaliño’ iereo t’i Andrianañahare mpandrombake iareo, I nanao raha fanjàka e Mitsraimey,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

raha tsitantane an-tane’ i Kame vaho raha naharevendreveñe an-dRiake Mena añe.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Aa le nanao ty hoe t’ie harotsa’e: naho tsy te nijohañe an-jebañe añatrefa’e eo t’i Mosè jinobo’e, nampivioñe i haviñera’ey tsy hanjamana’e.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Niheje’ iereo amy zao i tane nirieñey; tsy natokisañe o tsara’eo,

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

f’ie niñeoñeoñe an-kijà ao, tsy hinao’ iereo ty fiarañanaña’ Iehovà.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Aa le nifanta te hampikorovohe’e an-jerezere tane ao,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

naho havarakai’e amo fifeheañeo ty tarira’ iareo vaho haparatsà’e amo taneo.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Mbore nireketse amy Baale-Peore iereo vaho nampibotseke haneñe nisoroñañe an-dolo.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Aa le nampiviñere’ iereo amo fitoloña’ iareoo, vaho natorotosi’e an-kiria.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Niongak’ amy zao t’i Pinekase le nijebañe, vaho nisebañeñe i angorosiy.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Nivolilien-ko havañonañe ama’e zay. ho a ze hene tarira’e mifandimbeo.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Nampiviñera’ iareo ka amo rano mpilie-drokoñeo, le niazom-boiñe ty am’iereo t’i Mosè;

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

amy t’ie nikai-jaka amy arofo’ey, le kamaike ty niakatse am-pivimbi’e ao.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Tsy nifongore’ iareo ondatio, amy nandilia’ Iehovà hanoeñey,

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

Te mone nifañaoñe amo kilakila‘ndatio naho nizatse o sata’eo,

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

naho nitoroñe o saren-drahare’eo ze nanjare fandrik’ am’ iereo,

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

naho nasoro’ iereo amo kokolampao o anadahi’iareoo naho o anak’ ampela’iareoo,

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

vaho nampiorike lio-maliñe, ty lion’ anadahy naho anak’ampela, ie nasoro’ iereo amo saren-drahare’ i Kanànao, vaho vinetan-dio i taney.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Aa le nihativa am-pitoloñañe, nañarapilo amo fisafiria’iareoo.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Toly ndra niviañe am’ondatio ty haviñera’ Iehovà, vaho niheje’e i lova’ey.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Natolo’e am-pità’ o fifeheañeo iereo, hifehea’ o rafelahi’eo.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Niforekeke’ o nifankalaiñe am’iereoo le nareke ambane’ fità’iareo.

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Beteke rinomba’e, f’ie nizehatse an-tsafiry, vaho nilempotse an-kakeo.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Ie nivazoho’e ty falovilovi’ iareo, naho jinanji’e o fitoreova’ iareoo,

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

le nitiahi’e ty am’ iereo i fañina’ey naho niselekaiñe, ty amo hene fiferenaiña’eo;

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

ie nampitretreze’e amo nanese iareo am-pandrohizañeo.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Rombaho zahay ry Iehovà Andrianañahare’ay, vaho atontono boak’ amo fifeheañeo, hañandriaña’ay ty tahina’o masiñe, vaho hitreñe amo enge’oo.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Andriañeñe t’Iehovà, Andrianañahare’ Israele, boak’an-kaehae’e pak’an-kaehae’e; vaho hene hiredoñe ami’ty hoe ondatio: Ie Izay, Treño t’Ià.