Salme 106
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Mumutendereze Mukama! Mwebaze Mukama kubanga mulungi, kubanga okwagala kwe tekuggwaawo emirembe gyonna.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
Ani ayinza okwogera ku bikulu Mukama by’akola n’abimalayo, oba okumutendereza obulungi nga bw’asaanira?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Balina omukisa abalina obwenkanya, era abakola ebituufu bulijjo.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Onzijukiranga, Ayi Mukama, bw’obanga okolera abantu bo ebirungi; nange onnyambe bw’olibalokola,
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
ndyoke neeyagalire wamu n’abalonde bo nga bafunye ebirungi, nsanyukire wamu n’eggwanga lyo, era ntendererezenga mu bantu bo.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Twonoonye, nga bajjajjaffe bwe baakola; tukoze ebibi ne tusobya nnyo.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Bakadde baffe tebaafaayo kujjukira ebyamagero bye wakola nga bali mu Misiri; n’ebyekisa ebingi bye wabakolera tebaabijjukira, bwe baatuuka ku Nnyanja Emyufu ne bakujeemera.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Naye Mukama n’abalokola, olw’erinnya lye, alyoke amanyise amaanyi g’obuyinza bwe obungi.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Yaboggolera Ennyanja Emyufu, n’ekalira; n’abakulembera okubayisa mu buziba ng’abayita ku lukalu mu ddungu.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Yabawonya abalabe baabwe; n’abanunula mu mikono gy’abo ababakyawa.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Amazzi ne gabuutikira abalabe baabwe; ne wataba n’omu awona.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Olwo ne bakkiriza ebigambo bye, bye yabasuubiza; ne bayimba nga bamutendereza.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Waayita akabanga katono ne beerabira ebyo byonna bye yakola; ne batawulirizanga kubuulirira kwe.
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Bwe baatuuka mu ddungu, okwegomba ne kubasukkirira; ne bagezesa Katonda nga bali mu lukoola olwo.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Bw’atyo n’abawa kye baasaba, kyokka n’abaleetera n’olumbe olw’amaanyi.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Nga bali mu lusiisira baakwatirwa obuggya eri Musa ne Alooni abalonde ba Mukama.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Ettaka ne lyasama ne limira Dasani; Abiraamu ne banne ne libasaanyaawo.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Omuliro ne gukoleera ne gukwata abagoberezi baabwe; ennimi z’omuliro ne zookya aboonoonyi.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Bwe baali e Kolebu ne beekolera ennyana; ne basinza ekifaananyi ekyo kye baakola mu byuma bye baasaanuusa.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Ekitiibwa kya Katonda ne bakiwaanyisaamu ekibumbe ekifaanana ente erya omuddo.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Ne beerabira Katonda eyabanunula, eyabakolera ebintu ebikulu bwe bityo mu Misiri,
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
ebyamagero bye yabakolera mu nsi ya Kaamu, n’ebikolwa eby’entiisa ku Nnyanja Emyufu.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
N’agamba nti, Ajja kubazikiriza. Naye Musa, omulonde we, n’ayimirira mu maaso ge n’amwegayirira, obusungu bwe ne bumuggwaako n’atabazikiriza.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Baanyooma eby’ensi ennungi, kubanga ekisuubizo kye tebaakirinaamu bwesige.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
Beemulugunyiriza mu weema zaabwe, ne batagondera ddoboozi lya Mukama.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Kyeyava yeerayirira nti alibazikiririza mu ddungu,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
era nga n’abaana baabwe balisaasaanira mu mawanga ne bafiira eyo.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Baatandika okusinza Baali e Peoli; ne balya ebyaweebwangayo eri bakatonda abataliimu bulamu.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Ne banyiiza Katonda olw’ebikolwa byabwe ebibi; kawumpuli kyeyava abagwamu.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Naye Finekaasi n’ayimirira wakati waabwe ne Katonda, kawumpuli n’agenda.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Ekyo ne kimubalirwa nga kya butuukirivu emirembe gyonna.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Bwe baatuuka okumpi n’amazzi ag’e Meriba ne banyiiza Mukama, ne baleetera Musa emitawaana;
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
kubanga baajeemera ebiragiro bye, ne kimwogeza n’ebigambo ebitaali bya magezi.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Abantu be baalwanyisa tebaabazikiriza nga Mukama bwe yali abalagidde,
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
naye beetabika n’abannaggwanga ago ne bayiga empisa zaabwe.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Baasinza ebifaananyi ebikole n’emikono eby’amawanga ago ne bibafuukira omutego.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Baawaayo batabani baabwe ne bawala baabwe eri bakatonda abo.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Ne bayiwa omusaayi gwa batabani baabwe ne bawala baabwe abataliiko musango, be baawangayo eri ebifaananyi ebikole n’emikono Abakanani bye baakola, ensi n’eyonoonebwa n’omusaayi gwabwe.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Beeyonoona olw’ebyo bye baakola, ebikolwa byabwe ne bibafuula abataliimu nsa nga bavudde ku Katonda waabwe.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Mukama kyeyava asunguwalira abantu be, n’akyawa ezzadde lye.
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
N’abawaayo eri amawanga amalala, abalabe ne babafuga.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Abalabe baabwe ne babanyigiriza, ne babatuntuza nnyo ddala.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Yabawonyanga abalabe baabwe emirundi mingi, naye obujeemu ne bubalemeramu, ebibi byabwe ne bigenda nga bibasaanyaawo.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Naye bwe yawulira okukaaba kwabwe, n’abakwatirwa ekisa;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
ku lwabwe, n’ajjukira endagaano ye; okwagala kwe okungi ne kumuleetera okukyusa ekirowoozo kye.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
N’abaleetera okusaasirwa abo abaabawambanga.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Ayi Mukama Katonda, otulokole, otukuŋŋaanye, otuggye mu mawanga, tulyoke twebazenga erinnya lyo ettukuvu, era tusanyukenga nga tukutendereza.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Mukama atenderezebwenga, Katonda wa Isirayiri, emirembe n’emirembe. Abantu bonna ka boogere nti, “Amiina!” Mumutendereze Mukama.
