< Salme 106 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
هەلیلویا! ستایشی یەزدان بکەن، لەبەر ئەوەی چاکە، خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی هەتاهەتاییە.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
کێ باسی پاڵەوانیێتی یەزدان دەکات؟ کێ بە تەواوی ستایشی ئەو دەکات؟
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
خۆزگە دەخوازرێ بەوانەی دادپەروەری پەیڕەو دەکەن، ئەوانەی هەموو کاتێک بە ڕاستودروستی کار دەکەن.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
ئەی یەزدان، لە کاتی ڕەزامەندیت لە گەلەکەت یادم بکەرەوە، لە ڕزگارییەکەت بەسەرم بکەرەوە،
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
بۆ ئەوەی خۆشگوزەرانی هەڵبژێردراوانت ببینم، بۆ ئەوەی بە دڵخۆشی نەتەوەکەت دڵخۆشبم، بۆ ئەوەی لەگەڵ میراتەکەت شانازی بکەم.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
ئێمە وەک باوباپیران گوناهمان کرد، خراپەمان کرد و بەدکاریمان کرد.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
کاتێک باوکانمان لە میسر بوون، لە پەرجووەکانی تۆ تێنەگەیشتن، یادی گەورەیی خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی تۆیان نەکردەوە، بەڵکو یاخی بوون لەلای دەریا، لەلای دەریای سوور،
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
بەڵام لەبەر ناوی خۆی ڕزگاری کردن، بۆ ئەوەی پاڵەوانیێتی بزانرێت.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
لە دەریای سووری ڕاخوڕی، وشک بوو، بە ناو قووڵاییەکەیدا بردنی، وەک لە بیابان.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
لە دەست ناحەز ڕزگاری کردن، لە دەست دوژمن کڕینیەوە.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
ئاو دوژمنانی ئەوانەی داپۆشی، کەسیان دەرباز نەبوون.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
ئەوسا بڕوایان بە بەڵێنەکانی کرد، گۆرانییان بۆ ستایشی گوت.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
بەڵام هەر زوو کردارەکانی ئەویان لەیادچوو، چاوەڕێی ڕاوێژی ئەویان نەکرد.
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
بەڵکو لە چۆڵەوانی نەوسیان هەستا، لە بیابان خودایان تاقی کردەوە،
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
ئەوەی داوایان کرد، پێیدان، بەڵام نەخۆشی لەڕی بۆ ناردن.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
لە ئۆردوگا بەغیلییان برد بە موسا و بە هارونی تەرخانکراوی یەزدان.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
زەوی لێک بووەوە و داتانی قووت دا، بەسەر تاقمەکەی ئەبیرامدا هاتەوەیەک.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
ئاگر بەربووە تاقمەکەیان، گڕ بەدکارانی هەڵلووشی.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
لە حۆرێڤ گوێرەکەیەکیان دروستکرد، کڕنۆشیان بۆ پەیکەرێکی داڕێژراو برد.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
شکۆیان گۆڕییەوە بە پەیکەری گای گیاخۆر.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
خودای ڕزگارکەری خۆیان لەبیر کرد، کە لە میسر کاری مەزنی کردبوو،
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
پەرجووەکان لە وڵاتی حام، کارە سامناکەکان لەلای دەریای سوور.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
ئینجا فەرمووی لەناودەچن، ئەگەر موسای هەڵبژاردەی خۆی، لە کەلێنی شووراکە لە بەرامبەری ڕانەوەستابایە، بۆ ئەوەی نەهێڵێ تووڕەیی ئەو دایانبڕزێنێ.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
خاکی خۆشییان بە سووک زانی، باوەڕیان بە بەڵێنی ئەو نەکرد.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
لەناو خێوەتەکانیاندا کەوتنە بۆڵەبۆڵ، گوێیان لە قسەی یەزدان نەگرت.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
ئەویش سوێندی بۆ خواردن، کە لە بیابان بە مردوویی بکەون،
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
نەوەکانیان لەنێو نەتەوەکان بخات و لە خاکەکان پەرتیان بکات.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
پەیوەست بوون بە بەعلی پەعۆرەوە، ئەو قوربانییانەیان خوارد کە بۆ بتی مردوو کرابوون.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
بە کردەوەکانیان یەزدانیان پەست کرد، دەرد بەناویاندا بڵاو بووەوە.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
بەڵام فینەحاس هەستا و کەوتە نێوانەوە و دەرد ڕاگیرا.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
بە ڕاستودروستی بۆی دانرا، نەوە دوای نەوە هەتاهەتایە.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
لەلای مێرگی مەریبا یەزدانیان تووڕە کرد و موسا بەهۆی ئەوانە کەوتە ناخۆشی،
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
چونکە کاتێک ئەوان لە ڕۆحی خودا یاخیبوون، قسەی ناشایستەش لە دەمی موسا دەرچوو.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
گەلەکانیان لەناونەبرد، وەک یەزدان فەرمانی پێ کردبوون،
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
بەڵکو لەگەڵ نەتەوەکان تێکەڵاو بوون، فێری نەریتەکانیان بوون.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
بتەکانی ئەوانیان پەرست و بوو بە داو بۆیان.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
کوڕ و کچانی خۆیان بۆ بتەکان سەربڕی.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
خوێنێکی بێتاوانیان ڕشت، خوێنی کوڕ و کچەکانیان، ئەوانەی بۆ بتەکانی کەنعان سەریان بڕین، زەوی پیس بوو بە خوێن.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
گڵاو بوون بە کردەوەکانیان، داوێنپیس بوون بە کارەکانیان.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
لەبەر ئەوە تووڕەیی یەزدان بەسەر گەلەکەیدا جۆشا، قێزی لە میراتەکەی بووەوە.
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
ژێردەستەی نەتەوەکانی کردن، ناحەزانیان بەسەریاندا زاڵبوون،
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
دوژمنەکانیان تەنگیان پێ هەڵچنین، زەلیلی ژێر دەستیان بوون.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
زۆر جار دەربازی کردن، بەڵام بە ئەنقەست یاخیبوون، داڕووخان بە گوناهەکانیان.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
بەڵام لە تەنگانەیاندا ئاوڕی لێ دانەوە، کە گوێی لە دەنگی هاواریان بوو.
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
لە پێناوی ئەوان پەیمانی خۆی هێنایەوە یاد، بەگوێرەی گەورەیی خۆشەویستییە نەگۆڕەکەی پاشگەز بووەوە.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
وای کرد ئەوانەی بە دیل گرتوویانن، سکیان پێیان بسووتێت.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
ئەی یەزدانی پەروەردگارمان، ڕزگارمان بکە، لەنێو نەتەوەکان کۆمان بکەرەوە، بۆ ئەوەی ستایشی ناوی پیرۆزی تۆ بکەین و شانازی بە ستایشکردنی تۆوە بکەین.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
ستایش بۆ یەزدانی پەروەردگاری ئیسرائیل، لە ئەزەلەوە و بۆ هەتاهەتایە. با هەموو گەل بڵێن: «ئامین!» هەلیلویا!

< Salme 106 >