Salme 106
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
ヱホバをほめたたへヱホバに感謝せよ そのめぐみはふかくその憐憫はかぎりなし
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
たれかヱホバの力ある事跡をかたり その讃べきことを悉とくいひあらはし得んや
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
審判をまもる人々つねに正義をおこなふ者はさいはひなり
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
ヱホバよなんぢの民にたまふ惠をもて我をおぼえ なんぢの救をもてわれに臨みたまへ
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
さらば我なんぢの撰びたまへる者のさいはひを見 なんぢの國の歓喜をよろこび なんぢの嗣業とともに誇ることをせん
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
われら列祖とともに罪ををかせり 我儕よこしまをなし惡をおこなへり
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
われらの列祖はなんぢがエジプトにてなしたまへる奇しき事跡をさとらず 汝のあはれみの豊かなるを心にとめず 海のほとり即ち紅海のほとりにて逆きたり
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
されどヱホバはその名のゆゑをもて彼等をすくひたまへり こは大なる能力をしらしめんとてなり
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
また紅海を叱咤したまひたれば乾きたり かくて民をみちびきて野をゆくがごとくに淵をすぎしめ
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
恨むるものの手よりかれらをすくひ 仇の手よりかれらを贖ひたまへり
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
水その敵をおほひたればその一人だにのこりし者なかりき
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
このとき彼等そのみことばを信じその頌美をうたへり
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
彼等しばしがほどにその事跡をわすれその訓誨をまたず
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
野にていたくむさぼり荒野にて神をこころみたりき
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
ヱホバはかれらの願欲をかなへたまひしかど その霊魂をやせしめたまへり
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
たみは營のうちにてモーセを嫉みヱホパの聖者アロンをねたみしかば
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
地ひらけてダタンを呑みアビラムの黨類をおほひ
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
火はこのともがらの中にもえおこり熖はあしき者をやきつくせり
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
かれらはホレブの山にて犢をつくり鑄たる像ををがみたり
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
かくの如くおのが榮光をかへて草をくらふ牛のかたちに似す
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
救主なる神はエジプトにて大なるわざをなし
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
ハムの地にて奇しき事跡をなし紅海のほとりにて懼るべきことを爲たまへり かれは斯る神をわすれたり
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
この故にヱホバかれらを亡さんと宣まへり されど神のえらみたまへる者モーセやぶれの間隙にありてその前にたちその烈怒をひきかへして滅亡をまぬかれしめたり
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
かれら美しき地を蔑しそのみことばを信ぜず
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
剰さへその幕屋にてつぶやきヱホバの聲をもきかざりき
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
この故に手をあげて彼等にむかひたまへり これ野にてかれらを斃れしめんとし
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
又もろもろの國のうちにてその裔をたふれしめ もろもろの地にかれらを散さんとしたまへるなり
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
彼らはバアルベオルにつきて死るものの祭物をくらひたり
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
斯のごとくその行爲をもてヱホバの烈怒をひきいだしければえやみ侵しいりたり
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
そのときピネハスたちて裁判をなせり かくて疫癘はやみぬ
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
ピネハスは萬代までとこしへにこのことを義とせられたり
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
民メリバの水のほとりにてヱホバの烈怒をひきおこししかば かれらの故によりてモーセも禍害にあへり
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
かれら神の霊にそむきしかばモーセその口唇にて妄にものいひたればなり
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
かれらはヱホバの命じたまへる事にしたがはずしてもろもろの民をほろぼさず
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
反てもろもろの國人とまじりをりてその行爲にならひ
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
おのが羂となりしその偶像につかへたり
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
かれらはその子女を鬼にささぐ
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
罪なき血すなはちカナンの偶像にささげたる己がむすこむすめの血をながしぬ 斯てくには血にてけがされたり
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
またそのわざは自己をけがし そのおこなふところは姦淫なり
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
このゆゑにヱホバの怒その民にむかひて起り その嗣業をにくみて
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
かれらをもろもろの國の手にわたしたまへり 彼等はおのれを恨るものに制へられ
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
おのれの仇にしへたげられ その手の下にうちふせられたり
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
ヱホバはしばしば助けたまひしかどかれらは謀略をまうけて逆き そのよこしまに卑くせられたり
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
されどヱホバはかれらの哭聲をききたまひしとき その患難をかへりみ
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
その契約をかれらの爲におもひいだし その憐憫のゆたかなるにより聖意をかへさせ給ひて
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
かれらを己がとりこにせられたる者どもに憐まるることを得しめたまへり
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
われらの神ヱホバよ われらをすくひて列邦のなかより取集めたまへ われらは聖名に謝し なんぢのほむべき事をほこらん
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
イスラエルの神ヱホバはとこしへより永遠までほむべきかな すべての民はアーメンととなふべし ヱホバを讃稱へよ
