Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Bersyukurlah kepada TUHAN, sebab Ia baik; kasih-Nya kekal abadi.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Siapa dapat mewartakan keperkasaan TUHAN, dan memberi pujian yang layak bagi-Nya?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Berbahagialah orang yang mentaati perintah-perintah-Nya, dan selalu benar dalam tindakannya.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Ingatlah aku, ya TUHAN, demi kebaikan-Mu bagi umat-Mu, tolonglah aku juga bila Engkau menyelamatkan mereka.

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

Semoga aku melihat kemakmuran orang-orang pilihan-Mu dan bersukacita bersama umat-Mu. Semoga aku berbangga dan bergembira bersama orang-orang yang menjadi milik-Mu.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Kami telah berdosa seperti leluhur kami; kami sudah berbuat jahat dan mendurhaka.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Waktu di Mesir nenek moyang kami tidak mengerti; karya-Mu yang mengagumkan tidak mereka pahami. Mereka lupa akan kasih-Mu yang berlimpah, dan di dekat Laut Gelagah mereka berontak terhadap Yang Mahatinggi.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Tetapi TUHAN menyelamatkan mereka demi diri-Nya sendiri, supaya keperkasaan-Nya menjadi nyata.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Atas perintah-Nya Laut Gelagah menjadi kering, Ia membawa umat-Nya berjalan melalui laut, seperti melalui padang gurun.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Dengan demikian diselamatkan-Nya mereka dari tangan lawan, dibebaskan-Nya mereka dari kuasa musuh.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Tetapi air menenggelamkan lawan mereka; tak seorang pun ketinggalan.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Lalu umat-Nya percaya kepada janji-Nya dan menyanyikan pujian bagi-Nya.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Tetapi mereka segera melupakan perbuatan TUHAN dan bertindak tanpa minta nasihat-Nya.

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Di padang gurun mereka dirangsang nafsu, dan mencobai Allah.

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Ia memberi apa yang mereka minta, tetapi juga wabah penyakit yang menyerang mereka.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Di padang gurun itu mereka iri hati kepada Musa dan kepada Harun hamba-Nya yang suci.

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Lalu bumi terbelah menelan Datan, menutupi Abiram dan keluarganya.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Api turun menyambar kelompok mereka, menghanguskan semua yang telah mendurhaka.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Di Gunung Sinai mereka membuat anak lembu emas, dan menyembah patung tuangan itu.

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Mereka menukar Allah yang agung dengan patung sapi pemakan rumput.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Mereka lupa akan Allah penyelamat mereka yang telah melakukan hal-hal yang besar di Mesir.

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

Sungguh dahsyat perbuatan-perbuatan-Nya di negeri itu, menakjubkan tindakan-Nya di Laut Gelagah.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Maka Allah berniat membinasakan umat-Nya, tetapi dicegah oleh Musa, orang pilihan-Nya. Musa menjadi penengah mereka, sehingga kemarahan Allah reda.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Kemudian mereka menolak negeri yang indah itu karena tak percaya kepada janji Allah.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Mereka menggerutu di dalam kemah mereka dan tak mau mendengarkan suara TUHAN.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Maka dengan sumpah Ia berjanji akan membunuh mereka di padang gurun.

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

Keturunan mereka akan dibuang-Nya di antara bangsa-bangsa dan diceraiberaikan di negeri-negeri asing.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Kemudian di Peor mereka menyembah Baal, dan makan persembahan untuk dewa-dewa.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Perbuatan itu membangkitkan kemarahan TUHAN, sehingga mereka diserang wabah yang mengerikan.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Tetapi Pinehas bangkit menghukum yang bersalah, maka berhentilah wabah itu.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Perbuatan itu dianggap sebagai jasa baginya, dan dikenang untuk selama-lamanya.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Di sumur-sumur Meriba mereka membuat TUHAN marah, dan menyusahkan Musa dengan perbuatan mereka.

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

Mereka membuat hatinya kesal, sehingga ia bicara tanpa berpikir.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Bangsa-bangsa lain tidak mereka musnahkan, seperti yang diperintahkan TUHAN.

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

Mereka malah berbaur dengan bangsa-bangsa itu, dan meniru cara-cara orang yang tak mengenal Allah.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Lalu mereka menyembah berhala-berhala, dan itu menjadi sebab keruntuhan mereka.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Mereka mengurbankan anak-anak mereka kepada berhala-berhala Kanaan.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Mereka menumpahkan darah orang tak bersalah, darah anak-anak mereka sendiri, untuk dikurbankan kepada berhala-berhala; sehingga negeri itu mereka cemarkan.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Karena perbuatan-perbuatan itu mereka menjadi najis, dan tidak setia kepada Allah.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Lalu kemarahan TUHAN menyala terhadap mereka, Ia muak dengan milik-Nya sendiri.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Maka diserahkan-Nya mereka kepada bangsa-bangsa, dibiarkan-Nya mereka dikuasai musuh.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Lalu mereka ditindas oleh musuh-musuh mereka, dan ditaklukkan di bawah kuasa mereka.

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Berulang kali TUHAN membebaskan mereka, tetapi mereka lebih suka memberontak, sehingga mereka binasa dalam dosa-dosa mereka.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Tetapi TUHAN mendengar teriakan mereka, Ia memperhatikan kesusahan mereka.

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Demi mereka Ia ingat akan perjanjian-Nya dan menyayangi mereka karena kasih-Nya yang besar.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Ia membuat mereka dikasihani oleh semua orang yang menawan mereka.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Selamatkanlah kami, ya TUHAN Allah kami, kumpulkanlah kami dari antara bangsa-bangsa, supaya kami dapat bersyukur dan memuji nama-Mu yang suci.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Pujilah TUHAN, Allah Israel, sekarang dan selama-lamanya. Biarlah semua orang mengatakan, "Amin!" Pujilah TUHAN!