Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Yabi Ubangiji. Yi godiya ga Ubangiji, gama nagari ne shi; ƙaunarsa madawwamiya ce har abada.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Wane ne zai furta manyan ayyukan Ubangiji ko yă furta cikakken yabonsa?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Masu albarka ne waɗanda suke yin adalci, waɗanda kullum suke yin abin da yake daidai.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Ka tuna da ni, ya Ubangiji, sa’ad da ka nuna alheri ga mutanenka, ka zo ka taimake ni sa’ad da ka cece su,

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

don in ji daɗin nasarar zaɓaɓɓunka, don in sami rabo cikin farin cikin al’ummarka in kuma shiga gādonka cikin yin yabo.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Mun yi zunubi, kamar yadda kakanninmu suka yi; mun yi ba daidai ba muka kuma aikata mugunta.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Sa’ad da kakanninmu suke a Masar, ba su damu da mu’ujizanka ba; ba su tuna yawan alheranka ba, suka kuma yi tayarwa a teku, Jan Teku.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Duk da haka ya cece su saboda sunansa, don yă sanar da ikonsa mai girma.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Ya tsawata wa Jan Teku, ya kuwa bushe; ya bi da su ta cikin zurfafa sai ka ce a hamada.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Ya cece su daga hannun maƙiyi; daga hannun abokin gāba ya fanshe su.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Ruwaye suka rufe abokan gābansu; babu ko ɗaya da ya tsira.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Sa’an nan suka gaskata alkawarinsa suka kuma rera yabonsa.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Amma nan da nan suka manta abin da ya yi ba su kuwa jira shawararsa ba.

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

A cikin hamada suka bar sha’awarsu ta mamaye su a ƙasar da babu kome suka gwada Allah.

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Sai ya ba su abin da suka roƙa, amma ya aika musu da muguwar cuta.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

A sansani suka ji kishin Musa da kuma Haruna, wanda Ubangiji ya keɓe.

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Ƙasa ta buɗe ta haɗiye Datan ta binne iyalin Abiram.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Wuta ta ƙuno a cikin mabiyansu; harshen wuta ya cinye mugaye.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

A Horeb suka yi ɗan maraƙi suka yi wa gunkin zubi daga ƙarfe sujada.

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Suka sauke Ɗaukakarsu saboda siffar bijimi, wanda yake cin ciyawa.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Suka manta da Allahn da ya cece su, wanda ya aikata manyan abubuwa a Masar,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

mu’ujizai a ƙasar Ham ayyukan banrazana a Jan Teku.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Don haka ya ce zai hallaka su, amma Musa, zaɓaɓɓensa, ya yi godo a gabansa don yă kau da hasalarsa daga hallaka su.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Sai suka rena ƙasa mai ni’ima; ba su gaskata alkawarinsa ba.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Suka yi gunaguni a tentunansu ba su kuwa yi biyayya da Ubangiji ba.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Saboda haka ya rantse musu ya kuma ɗaga hannu cewa zai sa su mutu a cikin hamada,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

ya sa zuriyarsu su mutu a cikin al’ummai ya kuma watsar da su cikin dukan ƙasashe.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Suka haɗa kai da Ba’al-Feyor suka kuma ci hadayun da aka miƙa wa allolin da ba su da rai;

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

suka tsokane Ubangiji ya yi fushi ta wurin mugayen ayyukansu, sai annoba ta ɓarke a cikinsu.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Amma Finehas ya miƙe tsaye ya ɗauki mataki, sai annobar ta daina.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

An ayana masa wannan a matsayin adalci har zamanai marar matuƙa masu zuwa.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

A ruwan Meriba suka ba Ubangiji fushi, sai wahala ta zo wa Musa saboda su;

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

saboda sun yi tayarwa a kan Ruhun Allah, har mugayen kalmomi suka fito daga leɓunan Musa.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Ba su hallakar da mutanen yadda Ubangiji ya umarce su ba,

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

amma suka yi cuɗanya da al’ummai suka ɗauki al’adunsu.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Suka yi wa gumakansu sujada, waɗanda suka zama tarko gare su.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Suka miƙa’ya’yansu maza hadaya’yan matansu kuma ga aljanu.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Suka zub da jini marar laifi, jinin’ya’yansu maza da mata, waɗanda suka miƙa hadaya ga gumakan Kan’ana, ƙasar kuwa ta ƙazantu ta wurin jininsu.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Suka ƙazantar da kansu ta wurin abin da suka yi; ta wurin ayyukansu suka yi karuwanci.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Saboda haka Ubangiji ya yi fushi da mutanensa ya ji ƙyamar gādonsa.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Ya miƙa su ga al’ummai, maƙiyansu kuma suka yi mulki a kansu.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Abokan gābansu suka danne su suka sa su a ƙarƙashin ikonsu.

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Sau da yawa ya cece su, amma sun nace su yi tawaye suka kuma lalace cikin zunubinsu.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Amma ya lura da wahalarsu sa’ad da ya ji kukansu;

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

saboda su ya tuna da alkawarinsa kuma daga yawan ƙaunarsa ya ji tausayi.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Ya sa aka ji tausayinsu a wurin dukan waɗanda suka kame su.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Ka cece mu, Ubangiji Allahnmu, ka kuma tattara mu daga al’ummai, don mu yi wa sunanka mai tsarki godiya mu kuma ɗaukaka cikin yabonka.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Yabo ga Ubangiji, Allah na Isra’ila, daga madawwami zuwa madawwami. Bari dukan mutane su ce, “Amin!” Yabo ga Ubangiji.