< Salme 106 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Hallelujah! Give thanks to the Lord for his goodness, for his kindness endures forever.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
Who can describe his heroic deeds, or publish all his praise?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Happy they who act justly, and do righteousness evermore.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Remember me, Lord, as you remember your people, and visit me with your gracious help.
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
May I see the good fortune of your elect, may I share in the joy of your nation, and in the pride of your heritage.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
We, like our fathers, have sinned, we have done perversely and wickedly
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
In the land of Egypt our fathers, all heedless of your wonders, and unmindful of your great kindness, at the Red Sea defied the Most High.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
But true to his name he saved them, in order to show his might.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
He rebuked the Red Sea, and it dried; they marched through the depths as through desert,
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
saved from the hand of the hostile, redeemed from the hand of the foe.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
The waters covered their enemies: not one of them was left.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
So then they believed in his words, and began to sing his praise.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
But soon they forgot his deeds: they did not wait for his counsel.
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Their greed was ravenous in the desert; they put God to the test in the wilderness.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
He gave them the thing they had asked for, but sent wasting disease among them.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
The camp grew jealous of Moses and of Aaron, holy one of the Lord.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
The earth opened and swallowed up Dathan, and covered Abiram’s company.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Fire broke out on their company, flame kindled upon the wicked.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
They made a calf in Horeb, and bowed to the molten image.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
They exchanged their glorious God for the image of ox that eats grass.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
They forgot the God who had saved them by mighty deeds in Egypt
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Wonders in the land of Ham, terrors by the Red Sea.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
So he vowed, and would have destroyed them, but for Moses his elect, who stepped into the breach before him, to divert his deadly wrath.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
They spurned the delightsome land, they refused to believe in his word.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
They grumbled in their tents, would not listen to the voice of the Lord.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
So he swore with uplifted hand to lay them low in the wilderness;
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
to disperse their seed among heathen, to scatter them over the world.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Then they joined them to Baal of Peor, and ate what was offered the dead.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
They provoked him to wrath by their deeds, and plague broke out among them.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Then Phinehas stood between, and so the plague was stayed;
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
and it was counted to him for righteousness unto all generations forever.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
They angered him at the waters of Meribah, through them it went ill with Moses.
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
They rebelled against his spirit, and he uttered speech that was rash.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
They did not destroy the nations, as the Lord had commanded them;
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
but they mingled with the heathen, and learned to do as they did.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Their idol gods they worshipped, and they were ensnared by them.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
They sacrificed their sons and their daughters to the demons.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
They poured out innocent blood the blood of their sons and daughters whom they offered to Canaan’s idols, and the land was polluted with blood.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
They became unclean by their works, and adulterous in their deeds.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Then the Lord’s fury was on his people, filled with horror at his inheritance.
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
He delivered them to the heathen, to the sway of those who hated them.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Their enemies oppressed them, and subdued them under their hand.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Many a time he saved them, but they rebelled at his counsel, and were brought low by their wrongdoing.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Yet he looked upon their distress, when he heard their cry.
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
He remembered his covenant, and, in his great kindness, relented.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
He caused them to be pitied by all who carried them captive.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Save us, O Lord our God, and gather us out of the nations, to give thanks to your holy name, and to make our boast of your praise.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Blessed be the Lord, the God of Israel, from everlasting to everlasting. And let all the people say ‘Amen.’ Praise the Lord.

< Salme 106 >