Salme 106
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Bawipa taw kyihcah lah uh. Bawipa taw a leek a dawngawh, a venawh zeelnaak awi kqawn lah uh; a lungnaak awm kumqui dyna cak hy.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
U ing Bawipa ak thaawm ik-oeih sai ce kqawn thai nawh a kyihcahnaak ce ak kqawn thai boeih kaw?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Ik-oeih thym ce sai phat nawh, ik-oeih thym ce ak sai phatkhqi taw a zoseen hy.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Aw Bawipa nak thlangkhqi venawh nak kaw a law awh kai awm koeh nim hilh, cekkhqi ce na hul awh kai anik hulkung law lawt seh,
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
nak tyh thlangkhqi a zo awmnaak ce pang lawt kawng nyng saw, na pilnamkhqi a zeelnaak ce ka bawm coengawh namah kyihcah doena ka qo ce pang thai lawt kawng.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Ka pakhqi ami thawlh amyihna, kaimih awm thawlh unyng; ik-oeih sai thawlh unyng ak che soeih na sai unyng.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Ka pakhqi Izip qam awh ami awm awh, nang ak kawpoek kyi ik-oeih saikhqi ce ikaw na awm am poek unawh; nam qeennaak khawzah ce am sim voel uhy, tuicunli keng awh, Tuicunli Sen awh oelh uhy.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Cehlai amah ak thaawm ik-oeih sai thainaak ce ang dang thainaak aham ang ming ak caming cekkhqi ce hul hy.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Tuicunli Sen ce zyi nawh kak qup hy; cekkhqi ce qamkoh awhkaw amyihna tuihdung khuiawh kawng hquisawi poe hy.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
A thunkhakhqi kut awhkawng hul nawh; a qaalkhqi kut awhkawng thaawng hy.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Tui ing a qaalkhqi ce sing khup nawh; pynoet awm am loet uhy.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Cawh ak awikamnaak ce cangna unawh amah kyihcahnaak laa ce sa uhy.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Cehlai iqyt awm a dii hlanawh ik-oeih a sai peekkhqi ce hilh nawn bai unawh am cuk kiknaak awm am sim voel bai uhy.
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Qamkoh awh a mimah a ngaihnaak awh pe qu unawh; khawkpawng awh Khawsa ce noek a dak uhy.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Cedawngawh cekkhqi ing a thoeh ce pehy, cehlai pimqep tlawhnaak ce pha pe sak hy.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Hi im awh Mosi ingkaw Bawipa venawh nawn na ak awm Aaron ce yt uhy.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Khawmdek ing ang nawh Dathan ce daih hy; Abiqam a pyikhqi ce pup malh hy.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
A hubatkhqing lak awh mai kqawng pung nawh, maikqawng ing thlakchekhqi ce ui boeih hy.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Horeb awh vaitaw ca sai unawh cawhkaw myi thi ing ami hloi ce bawk uhy.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
A mimah a boeimangnaak ce qam ak ai vaitaw myi ing thung uhy.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Izip qam awh ik-oeih ak bau soeih sai nawh a mingmih ak hulkung Khawsa ce hilh uhy;
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
anih ing Ham qam awh kawpoek kyi ik-oeihkhqi sai nawh Tuicunli Sen keng awh kqih awm ik-oeih ce sai pehy.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Ce a dawngawh a mingmih ama seetnaak aham ak kawsonaak sit sak aham, amah ak thlang tyh Mosi mah a kunnaak hly kawi awh ama nang dyih khoep mantaw cekkhqi ce plawci sak kaw.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Qam leek soeih mai ikaw na am hu unawh; ak awikamnaak awm ap cangna uhy.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
A mimah a hi imkhqi awh kawso unawh Bawipak awi ce am ngai uhy.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Cedawngawh cekkhqi ce qamkoh awh tluk sak aham a kut phyl nawh tuui khyn hy,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
a cadil naakhqi ing phynlum kut awh tlu unawh qampum awh a thek a zak na ami awmnaak aham tuui khyn sih hy.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Peor awhkaw Baal benna hawi qu lat nawh, hqingnaak amak ta khawsakhqi venawh ami nawn lucik buh a ankhqi ce ai uhy;
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
ik-oeih che sainaak ingkaw Khawsak kawsonaak ce ami sai a dawngawh, a mingmih anglakawh tlawhnaak ce tlung pehy.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Cehlai Phinehas ce tho nawh cekkhqing lak awh ang dyih a dawngawh tlawh khap qu dup hy.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Vawhkaw ik-oeih a sai awh anih ak law hly kawi amak dyt qoe cadil naa dy ing thlakdyng na kqawn uhy.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Meribah a tuihkawng awh Bawipa kawso sak unawh, cekkhqi dawngawh Mosi a venawh kyinaak pha pehy;
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
Khawsa Myihla ce amim tu a dawngawh, Mosi a hui awhkawng poek kaana awi thoeng tara hy.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Bawipa ing awi a peeknaak amyihna, cekkhqi ing thlangkhqi cetaw am plawci sak uhy,
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
cehlai phyn chang thlangkhqi mi kqit qu unawh cekkhqi a singzoe ce oet uhy.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
A mimah aham dawng na amik dun qu, thlakchang a myiqawl ce bawk uhy.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Qaai a venawh a capakhqi ingkaw a canukhqi ce lucik bulnaak na pe uhy.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Thawlhnaak amak awm a capakhqi ingkaw a canukhqi a thi ce Kanankhqi a myiqawl ami bawknaak awh thoeh sak unawh, thi ingkaw qam ce tyih ak awm na sai uhy.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
A mimah ingawm ik-oeih sai ing tyih awm sak uhy; a ik-oeih sainaak ing pup zawi na coeng uhy.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Cedawngawh Bawipa taw ak thlangkhqik khan awh ak kawso nawh ak qo ak pang hly kawikhqi ce tyih hy.
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Cedawngawh cekkhqi ce thlangphyn khqi kut awh pe nawh, a qaalkhqi ing uk khqi hy.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
A qaalkhqi ing thekha nak khqi nawh a saithainaak ak kaiawh tak khqi hy.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Cekkhqi ce hul khqi khing hawh hlai hy, amah ce ami tuk lat lat a dawngawh a mimah a thawlhnaak awh cum uhy.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Cehlai cekkhqi ang kqangnaak awi ce ang zaak awh ami khuikhanaak ce ngai na bai hy;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
cekkhqi ce ak poek awh a paipi sai ce poek tlaih nawh a lungnaak bau soeih awh hul qu tlaih hy.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
A mingmih tamnaa na ak sawikungkhqi ce qeen sak khqi nawn hy.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Nang ming ciim awh zeelnaak awi ka mik kqawn thainaak aham, Aw Bawipa kaimih a Khawsa, kaimih ve ni hul khqi nawhtaw, qampum awhkawng ni cunboem khqi tlaih lah.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Bawipa, Israelkhqi a Khawsa venawh kumqui coeng kumqui dy kyihcahnaak awm seh. Thlang boeih ing, “Amen!” ti seh.
