Salme 105
1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Ẹ fi ọpẹ́ fún Olúwa, ké pe orúkọ rẹ̀, jẹ́ kí a mọ ohun tí ó ṣe láàrín àwọn orílẹ̀-èdè.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Kọrin sí i, kọrin ìyìn sí i; sọ ti iṣẹ́ ìyanu rẹ̀ gbogbo.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Ṣògo nínú orúkọ mímọ́ rẹ̀, jẹ́ kí ọkàn àwọn tí ń wá Olúwa kí ó yọ̀.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
Wá Olúwa àti ipá rẹ̀; wa ojú rẹ̀ nígbà gbogbo.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Rántí àwọn ìyanu tí ó ti ṣe, ìyanu rẹ̀, àti ìdájọ́ tí ó sọ,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
ẹ̀yin ìran Abrahamu ìránṣẹ́ rẹ̀, ẹ̀yin ọmọkùnrin Jakọbu, àyànfẹ́ rẹ̀.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
Òun ni Olúwa Ọlọ́run wa: ìdájọ́ rẹ̀ wà ní gbogbo ayé.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Ó rántí májẹ̀mú rẹ̀ láéláé, ọ̀rọ̀ tí ó pàṣẹ, fún ẹgbẹẹgbẹ̀rún ìran,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
májẹ̀mú tí ó dá pẹ̀lú Abrahamu, ìbúra tí ó ṣe pẹ̀lú fún Isaaki.
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Ó ṣe ìdánilójú u rẹ̀ fún Jakọbu gẹ́gẹ́ bí àṣẹ, sí Israẹli, gẹ́gẹ́ bi májẹ̀mú ayérayé:
11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
“Fún ìwọ ni èmi ó fún ní ilẹ̀ Kenaani gẹ́gẹ́ bí ìpín tí ìwọ ó jogún.”
12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
Nígbà tí wọn kéré níye, wọ́n kéré jọjọ, àti àwọn àjèjì níbẹ̀
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
wọ́n rìn kiri láti orílẹ̀-èdè sí orílẹ̀-èdè, láti ìjọba kan sí èkejì.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
Kò gba ẹnikẹ́ni láààyè láti pọ́n wọn lójú; ó fi ọba bú nítorí tiwọn:
15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
“Má ṣe fọwọ́ kan ẹni àmì òróró mi; má sì ṣe wòlíì mi níbi.”
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Ó pe ìyàn sórí ilẹ̀ náà ó sì pa gbogbo ìpèsè oúnjẹ wọn run;
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Ó sì rán ọkùnrin kan síwájú wọn Josẹfu tí a tà gẹ́gẹ́ bí ẹrú.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Wọn fi ṣẹ́kẹ́ṣẹkẹ̀ bọ ẹsẹ̀ rẹ̀ a gbé ọrùn rẹ̀ sínú irin,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
títí ọ̀rọ̀ tí ó sọtẹ́lẹ̀ fi ṣẹ títí ọ̀rọ̀ Olúwa fi dá a láre.
20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
Ọba ránṣẹ́ lọ tú u sílẹ̀ àwọn aláṣẹ ènìyàn tú u sílẹ̀
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Ó fi jẹ olúwa lórí ilẹ̀ rẹ̀, aláṣẹ lórí ohun gbogbo tí ó ní,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
gẹ́gẹ́ bí ìfẹ́ rẹ̀, kí ó máa ṣe àkóso àwọn ọmọ-aládé kí ó sì kọ́ àwọn àgbàgbà rẹ̀ ní ọgbọ́n.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Israẹli wá sí Ejibiti; Jakọbu sì ṣe àtìpó ní ilé Hamu.
24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Olúwa, sì mú àwọn ọmọ rẹ̀ bí sí i ó sì mú wọn lágbára jù àwọn ọ̀tá wọn lọ
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Ó yí wọn lọ́kàn padà láti kórìíra àwọn ènìyàn láti ṣe àrékérekè sí àwọn ìránṣẹ́ rẹ̀.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Ó rán Mose ìránṣẹ́ rẹ̀, àti Aaroni tí ó ti yàn.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Wọ́n ń ṣe iṣẹ́ ìyanu láàrín wọn ó ṣe iṣẹ́ ìyanu ní Hamu.
28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Ó rán òkùnkùn, o sì mú ilẹ̀ ṣú wọn kò sì sọ̀rọ̀-òdì sí ọ̀rọ̀ rẹ̀.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Ó sọ omi wọn di ẹ̀jẹ̀, ó pa ẹja wọn.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Ilẹ̀ mú ọ̀pọ̀lọ́ jáde wá, èyí tí ó lọ sí ìyẹ̀wù àwọn ọba wọn.
31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Ó sọ̀rọ̀, onírúurú eṣinṣin sì dìde, ó sì hu kantíkantí ní ilẹ̀ wọn
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Ó sọ òjò di yìnyín, àti ọ̀wọ́-iná ní ilẹ̀ wọn;
33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Ó lu àjàrà wọn àti igi ọ̀pọ̀tọ́ wọn ó sì dá igi orílẹ̀-èdè wọn.
34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Ó sọ̀rọ̀, eṣú sì dé, àti kòkòrò ní àìníye,
35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
wọn sì jẹ gbogbo ewé ilẹ̀ wọn, wọ́n sì jẹ èso ilẹ̀ wọn run.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Nígbà náà, ó kọlu gbogbo àwọn ilẹ̀ wọn, ààyò gbogbo ipá wọn.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
Ó mú Israẹli jáde ti òun ti fàdákà àti wúrà, nínú ẹ̀yà rẹ̀ kò sí aláìlera kan.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Inú Ejibiti dùn nígbà tí wọn ń lọ, nítorí ẹ̀rù àwọn Israẹli ń bá wọ́n.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Ó ta àwọsánmọ̀ fún ìbòrí, àti iná láti fún wọn ní ìmọ́lẹ̀ lálẹ́.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Wọn béèrè, ó sì mú ẹyẹ àparò wá, ó sì fi oúnjẹ ọ̀run tẹ́ wọn lọ́rùn.
41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Ó sì la àpáta, ó sì mú omi jáde; gẹ́gẹ́ bí odò tí ń sàn níbi gbígbẹ.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Nítorí ó rántí ìlérí mímọ́ rẹ̀ àti Abrahamu ìránṣẹ́ rẹ̀.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Ó sì fi ayọ̀ mú àwọn ènìyàn rẹ̀ jáde pẹ̀lú ayọ̀ ní ó yan àyànfẹ́ rẹ̀
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
Ó fún wọn ní ilẹ̀ ìní náà, wọ́n sì jogún iṣẹ́ àwọn ènìyàn náà,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
kí wọn kí ó lè máa pa àṣẹ rẹ̀ mọ́ kí wọn kí ó lè kíyèsi òfin rẹ̀. Ẹ fi ìyìn fún Olúwa.
