Salme 105
1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Andriaño t’Iehovà, kanjio ty tahina’e; ampahafohino ondatio o fitoloña’eo.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Isabò, rengeo an-tsabo; talilio o raha fanjaka nanoe’eo.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Mitreña, amy tahina’e masiñey; ampirebehañ’ añ’arofo’ o mipay Iehovào.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
Paiavo t’Iehovà naho ty haozara’e; tsoeho nainai’e ty lahara’e.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Tiahio o raha fanjaka nanoe’eo, o halatsañeo, naho o fizakam-palie’eo.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Ry tarira’ i Avrahame mpitoro’eo, ry ana’ Iakobe jinobo’eo;
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
Ie t’Iehovà Andrianañaharentika; mahaatseke ty tane toy o fandilia’eo.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Toe tiahi’e nainai’e i fañina’ey, i tsara linili’e pak’an-tarira’e fah’arivo’e,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
i nanoe’e amy Avrahamey, naho i nifantà’e am’ Ietsakey,
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
vaho niventè’e am’Iakobe ho fañè, amy Israele ho fañina nainai’e:
11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
ami’ty hoe: Hatoloko azo ty tane’ Kanàne, ty anjara lova’o.
12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
Ie ondaty mbe nitsiampeampe, toe nitsiampe, mbore nirenetane ama’e,
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
ie nitsatsà-tane mb’an-tane, boak’am-pifeheañe raike sikal’am’ondaty ila’eo.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
tsy nimetea’e ho lovilovie’ ondatio; le trinevo’e o mpanjakao ty am’ iereo:
15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
Ko mitsipaoke o norizakoo; le ko joie’ areo o mpitokikoo.
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Le nikanjie’e san-kerè o taneo, fonga nifolahe’e o tahon-kaneñeo;
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Nirahe’e t’indaty hiaolo iareo, Iosefe naletake ho ondevo.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Jinoi’ iareo am-bahotse o fandia’eo, najo am-po viñe ao i sandri’ey,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
ampara’ ty andro nañenefañe i nitokia’ey, namente aze ty tsara’ Iehovà.
20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
Nafanto’ i mpanjakay le nabalake re, hinaha’ ty mpifehe’ ondatio,
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Nanoe’e talèn’ anjomba’e naho mpamandroñe o vara’eo,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
nifehe o roandria’eo an-tsatri’e, nanoro hihitse amo androanavio.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Nimoake e Mitsraime ao ka t’Israele, nitaveañe an-tane’ i Kame añe t’Iakobe.
24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Le nampanaranahe’e ondati’eo; vaho nampaozare’e ambone’ o rafelahi’iareoo
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Nampifotere’e ty arofo’ iareo halaiñe ondati’eo, hikinia o mpitoro’eo.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Nirahe’e t’i Mosè mpitoro’e, i Aharone jinobo’ey.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Nanoe’ iereo añivo’ iareo eo o raha tsitantane’eo, naho halatsàñe an-tane’ i Kame ao.
28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Nañitrifa’e ieñe, le nampimoromoroñe’e, vaho tsy niolà’ iareo o tsara’eo.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Novae’e ho lio ty rano’ iareo, naho zinama’e o fia’ iareoo.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Nisamborian-tsahoñe ty tane’ iareo, añ’efem-pandrea’ o mpanjaka’ iareoo.
31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Nitsara re, le niropahen-daletse, naho nandrambañe ty tane’ iareo ty haon-doha.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Tinolo’e havandra hisolo orañe, naho afo nilebaleba an-tane’ iareo.
33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Finofo’e o vahe’eo naho o sakoa’eo, vaho tsineratsera’e o hatae an-tane’iareoo.
34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Nisaontsie’e, le nimb’eo o betratrao, naho ty kijeja tsy fotofoto;
35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
hene navorembore’ iereo ze naindoñe an-tane’ iareo ao, fonga nabotseke ty vokan-tane’ iareo.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Nampivetrahe’e iaby ka o tañoloñoloñan-tane’ iareoo, ze hene lengom-boan- kaozara’iareo.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
Le nakare’e reketse volafoty naho volamena t’Israele, leo raike tsy nitsikapy amo rofoko’eo.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Nifale t’i Mitsraime t’ie niakatse, fa nivotraha’ ty fihembañañe.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Nandafiha’e rahoñe ho fialofañe, naho afo ho fañazavàn-kaleñe.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Nihalaly iereo le nanjotsoa’e hatrakatrake, nampieneña’e mahakaman-dikerañe.
41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Sinoka’e i lamilamiy, le nidoandoañe ty rano nikararake an-dratraratra ao hoe saka.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Fa nitiahi’e i tsara’e masiñe amy Avrahame mpitoro’ey.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Le naaka’e am-pirebehañe ondati’eo, am-pazake o jinobo’eo;
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
natolo’e ty tane’ o kilakila ondatio, vaho rinambe’ iareo ho lova o nimokora’ ondatioo:
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
soa t’ie hañambeñe o fañè’eo vaho hañorike i Tsara’ey. Treño t’Ià!
