< Salme 105 >

1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Pakuru Jehova Nyasaye, luonguru nyinge; landuru ne ogendini duto gima osetimo.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Werneuru, pakeuru gi wende; nyisuru kuom tijene duto miwuoro.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Nyinge maler nigi duongʼ; chuny joma manyo Jehova Nyasaye mondo obed mamor.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
Ranguru Jehova Nyasaye gi tekone; dwaruru wangʼe kinde duto.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Paruru gik miwuoro mosetimo, honni mage kod buche mosengʼado,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
yaye un nyikwa Ibrahim jatichne, yaye yawuot Jakobo joge moyiero.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
En e Jehova Nyasaye ma Nyasachwa; buchene ni e piny duto.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Oparo singruokne nyaka chiengʼ, weche mane osingo e tienge tara,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
singruok mane otimo gi Ibrahim, Muma mane okwongʼorego ni Isaka.
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Ne ogure ne Jakobo kaka chik, kendo nogure ni Israel kaka singruok mochwere, kowacho ni,
11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
“Anamiyi piny Kanaan kaka girkeni mari.”
12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
Kane pod gin ji manok e kar rombgi, ne ginok ahinya kendo ne gin welo e pinyno,
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
ne giwuotho e kind ogendini mopogore, ka gidhi e pinyruodhi mopogore opogore.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
Ne ok oyie mondo ngʼato osandgi; nokwero ruodhi kowachonegi niya,
15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
“Kik umul joga ma awiro; kik uhiny jonabi maga.”
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Ne okelo kech e piny kendo noketho yore duto mane giyudogo chiemo;
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
kendo nooro ngʼato otelonegi, ngʼatno ne en Josef mane oloki kaka misumba.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Ne giridho tiendene gi arungu mochuoye chuma, kendo ne giridho ngʼute gi chumbe,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
nyaka nochopo kinde ma gik mane okoro notimore, nyaka wach Jehova Nyasaye nochopo kare.
20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
Ruodh Misri nooro wach mi nogonye jatend ji nogonye thuolo.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Nokete ruodh ode, manorito gik moko duto mane en-go,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
mondo en ema ne otieg jotende kaka ohero kendo opuonj jodonge.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Bangʼe Israel duto nobiro Misri; Jakobo nodoko jadak e piny Ham.
24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Jehova Nyasaye nomiyo joge onya ahinya; nomiyo gibedo mathoth ma wasikgi ne ok nyal nyalogi,
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
wasikgi ma noloko chunygi mondo ocha joge, kendo noketo chunye mar timo ne jotichne marach.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Nooro Musa jatichne, gi Harun, ngʼat mane oseyiero.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Negitimo ranyisi mag honni e diergi, ee, negitimo timbene miwuoro e piny Ham.
28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Nooro mudho mi nomiyo piny olil nimar donge ne gisengʼanyo ne wechene?
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Noloko pigegi remo, mi nomiyo rechgi otho.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Ogwende nosieko mopongʼo pinygi, kendo negidonjo nyaka ei ute nindo mag ruodhigi.
31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Nowuoyo, mi pumbi mag lwangʼni nosieko, kendo kikun nopongʼo pinygi.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Nomiyo kodhi olokore pe kendo mil polo nokwako pinygi;
33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
nogoyo yiendegi mag mzabibu gi ngʼowu piny kendo nolwero yiende mane ni e pinygi.
34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Nowuoyo, mi bonyo nosieko, ongogo mokalo akwana;
35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
negichamo gimoro amora mane loth e pinygi koda ka chambgi mane gipidho e puothegi.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Bangʼe nonego nyithindo makayo duto mane ni e pinygi, kodhi mokwongo duto mane gihango nywolo.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
Nogolo Israel, kogangore gi fedha kod dhahabu, kendo onge ngʼama nodongʼ chien kuom dhout Israel duto.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Misri ne mor kane giwuok, nikech mbi mar jo-Israel nosegore kuomgi.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Noumogi gi boche polo kaka raum, kendo mach nochiwonegi ler gotieno.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Kane gikwaye, to nokelonegi aluru kendo noyiengʼogi gi makati mar polo.
41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Noyawo lwanda, mi pi nowuok gi teko; kendo pigno nomol ka aora mamol e piny motwo.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Nimar noparo singruokne maler mane omiyo Ibrahim jatichne.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Nogolo joge gi ilo, adier, nomiyo joge moyier owuok kakok gi mor;
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
nomiyogi pinje mag ogendini, kendo gik ma jomoko nono nochandore ka loso nodoko girkeni magi,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
mondo omi gilu yorene kendo girit chikene. Pak ne Jehova Nyasaye!

< Salme 105 >