Salme 104
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Blagoslavljaj Gospoda, oh moja duša. Oh Gospod, moj Bog, ti si tako velik, oblečen si s častjo in veličanstvom.
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
Ki se pokrivaš s svetlobo kakor z obleko, ki razteguješ nebo kakor zaveso.
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
Ki polagaš bruna svojih sob v vodah, ki delaš oblake [za] svoj bojni voz, ki hodiš na perutih vetra.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Ki svoje angele delaš za duhove, svoje služabnike za goreč ogenj.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Ki polagaš temelje zemlji, da na veke ne bo odstranjena.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
Pokrivaš jo z globinami kakor z obleko; vode stojijo nad gorami.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Ob tvojem oštevanju so zbežale, ob glasu tvojega groma so odhitele.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Gredo gor po gorah, gredo dol po dolinah, na kraj, ki si ga ti osnoval zanje.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Postavil si mejo, da je ne morejo prečkati, da se ponovno ne obrnejo in ne pokrijejo zemlje.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
On izvire pošilja v doline, ki tečejo med hribi.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Dajejo piti vsaki poljski živali, divji osli si gasijo žejo.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Poleg njih bo perjad neba, ki žvrgoli med mladikami, imela svoje prebivališče.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Iz svojih sob namaka hribe; zemlja je nasičena s sadom tvojih del.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Travi povzroča, da raste za živino in zelišče za služenje človeku, da lahko obrodi hrano iz zemlje
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
in vino, da razveseljuje človekovo srce in olje, da njegovemu obrazu stori, da zasveti in kruh, ki utrjuje človekovo srce.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
Gospodova drevesa so polna soka, libanonske cedre, ki jih je posadil,
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
kjer si ptice pletejo svoja gnezda; glede štorklje, so ciprese njena hiša.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
Visoki hribi so zatočišče za divje koze in skale za kunce.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Luno je določil za obdobja, sonce pozna svoje zahajanje.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Delaš temo in je noč, ko vse gozdne živali lazijo naprej.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Mladi levi rjovejo za svojim plenom in iščejo svojo hrano od Boga.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Sonce vzhaja, zberejo se skupaj in se zleknejo v svoje brloge.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Človek hodi naprej k svojemu delu in k svojemu trudu do večera.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Oh Gospod, kako mnogotera so tvoja dela! V modrosti si jih vsa naredil; zemlja je polna tvojih bogastev.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Tako je to veliko in široko morje, v katerem so brezštevilne plazeče stvari, tako majhne kakor velike živali.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Tam se vozijo ladje, tam je ta leviatán, ki si ga naredil, da se igra v njem.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Vsi ti čakajo nate, da jim lahko daš njihovo hrano v pravšnjem obdobju.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
To jim daješ, pobirajo; odpiraš svojo roko, nasičujejo se z dobrim.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Skrivaš svoj obraz, preplašijo se; jemlješ njihov dih, poginejo in se vrnejo k svojemu prahu.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Svojega duha pošiljaš naprej, ustvarjeni so; in obnavljaš obličje zemlje.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
Gospodova slava bo vztrajala na veke. Gospod se bo veselil v svojih delih.
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
Gleda na zemljo in ta se trese; dotika se hribov in se kadijo.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Dokler živim, bom prepeval Gospodu; dokler imam svoj obstoj, bom prepeval hvalo svojemu Bogu.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Moje premišljevanje o njem bo prijetno; veselil se bom v Gospodu.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Naj bodo grešniki použiti z zemlje in naj zlobnega ne bo več. Blagoslavljaj Gospoda, oh moja duša. Hvalite Gospoda.
