< Salme 104 >
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Louva, minha alma, ao SENHOR; ó SENHOR meu Deus, tu és grandioso; de majestade e de glória estás vestido.
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
Tu estás coberto de luz, como que uma roupa; estendes os céus como cortinas.
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
Ele, que fixou seus cômodos sobre as águas; que faz das nuvens sua carruagem; que se move sobre as asas do vento.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Que faz de seus anjos ventos, e de seus servos fogo flamejante.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Ele fundou a terra sobre suas bases; ela jamais se abalará.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
Com o abismo, como um vestido, tu a cobriste; sobre os montes estavam as águas.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Elas fugiram de tua repreensão; pela voz de teu trovão elas se recolheram apressadamente.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Os montes subiram [e] os vales desceram ao lugar que tu lhes tinha fundado.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Tu [lhes] puseste um limite, que não ultrapassarão; não voltarão mais a cobrir a terra.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Ele envia fontes aos vales, para que corram por entre os montes.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Elas dão de beber a todos os animais do campo; os asnos selvagens matam a sede [com elas].
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Junto a elas habitam as aves dos céus, que dão [sua] voz dentre os ramos.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Ele rega os montes desde seus cômodos; a terra se farta do fruto de tuas obras.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Ele faz brotar a erva para os animais, e as plantas para o trabalho do homem, fazendo da terra produzir o pão,
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
E o vinho, que alegra o coração do homem, [e] faz o rosto brilhar o rosto com o azeite; com o pão, que fortalece o coração do homem.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
As árvores do SENHOR são fartamente [nutridas], os cedros do Líbano, que ele plantou.
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
Onde as aves fazem ninhos, e os pinheiros são as casas para as cegonhas.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
Os altos montes são para as cabras selvagens; as rochas, refúgio para os coelhos.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Ele fez a lua para [marcar] os tempos, e o sol sobre seu poente.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Ele dá ordens à escuridão, e faz haver noite, quando saem todos os animais do mato.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Os filhos dos leões, rugindo pela presa, e para buscar de Deus sua comida.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Quando o sol volta a brilhar, [logo] se recolhem, e vão se deitar em suas tocas.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Então o homem sai para seu trabalho e sua obra até o entardecer.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Como são muitas as suas obras, SENHOR! Tu fizeste todas com sabedoria; a terra está cheia de teus bens.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Este grande e vasto mar, nele há inúmeros seres, animais pequenos e grandes.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Por ali andam os navios e o Leviatã que formastes, para que te alegrasses nele.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Todos eles aguardam por ti, que [lhes] dês seu alimento a seu tempo [devido].
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
O que tu dás, eles recolhem; tu abres tua mão, [e] eles se fartam de coisas boas.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
[Quando] tu escondes teu rosto, eles ficam perturbados; [quando] tu tiras o fôlego deles, [logo] eles morrem, e voltam ao seu pó.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Tu envias o teu fôlego, e logo são criados; e [assim] tu renovas a face da terra.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
A glória do SENHOR será para sempre; alegre-se o SENHOR em suas obras.
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
[Quando] ele olha para a terra, [logo] ela treme; [quando] ele toca nos montes, eles soltam fumaça.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Cantarei ao SENHOR em [toda] a minha vida; tocarei música ao meu Deus enquanto eu existir.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Meus pensamentos lhe serão agradáveis; eu me alegrarei no SENHOR.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Os pecadores serão consumidos da terra, e os maus não existirão mais. Bendizei, ó minha alma, ao SENHOR! Aleluia!