< Salme 104 >
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Pujilah TUHAN, hai jiwaku! Betapa agung Engkau, ya TUHAN Allahku! Engkau berpakaian kemegahan dan kemuliaan,
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
dan berselubung cahaya. Engkau membentangkan langit seperti kemah,
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
dan membangun Rumah-Mu di atas air di langit. Awan-awan Kaujadikan kereta-Mu, Engkau mengendarai sayap angin.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Angin Kaujadikan utusan-Mu, dan kilat pelayan-Mu.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Dengan kukuh bumi Kaupasang pada alasnya, sehingga tak akan goyang untuk selamanya.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
Engkau menyelubunginya dengan samudra raya, airnya menggenangi puncak-puncak pegunungan.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Waktu Kauhardik, air itu mengalir, mengalir dengan deras karena gemuruh suara-Mu.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Air mengalir melalui gunung-gunung ke dalam lembah, ke tempat yang Kausediakan baginya.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Kautentukan batas-batas yang tak boleh ia lalui, supaya jangan kembali menggenangi bumi.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Engkau membualkan mata air di lembah-lembah, anak sungai mengalir di antara bukit-bukit,
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
untuk memberi minum semua binatang di ladang, dan melepaskan haus keledai-keledai hutan.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Di dekatnya burung-burung membuat sarang; mereka berkicau di antara daun-daunan.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Dari langit Kauturunkan hujan di pegunungan, bumi penuh dengan hasil karya-Mu.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Engkau menumbuhkan rumput untuk hewan, dan bagi manusia segala macam tanaman. Maka ia dapat bercocok tanam,
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
dan menghasilkan air anggur yang menyenangkan. Juga minyak zaitun yang membuat mukanya berseri, dan makanan yang memberi dia tenaga.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
Pohon-pohon TUHAN mendapat hujan berlimpah pohon cemara Libanon yang ditanam-Nya sendiri.
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
Di situ bersaranglah burung-burung, burung ranggung bersarang di puncaknya.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
Gunung-gunung tinggi menjadi tempat kambing hutan; pelanduk bersembunyi di batu karang.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Engkau membuat bulan menjadi penanda waktu, matahari tahu saat terbenamnya.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Bila Engkau menurunkan gelap, hari menjadi malam, dan semua binatang hutan berkeliaran.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Singa-singa muda mengaum mencari mangsa, meminta makanan yang disediakan Allah.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Bila matahari terbit, mereka menyingkir dan berbaring di tempat persembunyiannya.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Lalu keluarlah manusia untuk melakukan pekerjaannya, dan terus bekerja sampai hari senja.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Betapa banyak karya-Mu, TUHAN, semuanya Kaujadikan dengan bijaksana; bumi penuh dengan ciptaan-Mu.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Lihatlah laut yang luas terbentang, dengan makhluk besar kecil tak terbilang.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Di situ kapal-kapal berlayar, dan Lewiatan, naga laut ciptaan-Mu, bermain-main.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Mereka semua mengharapkan Engkau, untuk mendapat makanan pada waktunya.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
Engkau memberi, dan mereka mengumpulkannya, Engkau menyediakannya, dan mereka makan sampai puas.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Bila Engkau berpaling, mereka takut; bila Kauambil napasnya, mereka binasa, dan kembali menjadi debu seperti semula.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Tetapi bila mereka Kauberi napas, mereka dijadikan; Engkau memberi hidup baru kepada bumi.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
Semoga keagungan TUHAN tetap selama-lamanya! Semoga Ia gembira dengan segala ciptaan-Nya!
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
Ia memandang bumi dan membuatnya gemetar, gunung-gunung disentuh-Nya, sehingga asapnya keluar.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Aku mau menyanyi bagi TUHAN selama hidupku, menyanyikan pujian bagi Allahku selama aku ada.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Semoga nyanyianku berkenan kepada-Nya, sebab Dialah yang membuat hatiku gembira.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Biarlah orang berdosa lenyap dari muka bumi, biarlah orang jahat habis binasa. Pujilah TUHAN, hai jiwaku! Pujilah TUHAN!